Glem Capri – på denne ø holder italienerne selv ferie

Italienerne – og Angela Merkel – elsker at feriere på Capris mere ukendte storebror, Ischia. Stemningen er usnobbet, maden er bedre, og færre internationale turister sikrer et roligere tempo. Fra Rom kan øen nås via Napoli på tre-fire timer.

Middelalderslottet Aragonese er forbundet med Ischia med en dæmning. Fold sammen
Læs mere
Foto: LAURENT EMMANUEL

En februardag i 1302 blev beboerne på øen Ischia taget på sengen. Jorden rystede, og ud af det blå gik vulkanen Epomeo i udbrud efter at have sovet i 1000 år. Man troede, den var udslukt, og at den modsat Vesuv inde på fastlandet var ufarlig at bo opad, men mange af øens beboere blev kvalt af giftige gasser den dag, mens andre styrtede ned i de krateråbninger, som udbruddet forsagede. I dag er udbruddet i 1302 nærmest gået i glemmebogen, og alle har deres øjne rettet mod Vesuv, som lader til at varme op til et super-udbrud i disse år, men under overfladen ulmer magmaen på Ischia – den 800 meter høje Epomeo sover, men er ikke død.

På trods af den dystre historie og risikoen for at den skal gentage sig, kan italienerne ikke holde sig væk fra Ischia. Det er den simpelthen for charmerende og smuk til. Vi ankommer til øens havneby Porto i badende solskin med en fyldt hydrofoilfærge fra Napoli. Der er enkelte turister fra Nordeuropa og USA, men de fleste passagerer er italienere. Vi havde forventet at møde en del tyskere, for det er velkendt, at kansler Angela Merkel ynder at holde en årlig ferie på Ischia, men det lader ikke til, at øen er ramt af en Mutti-effekt.

Modsat Capri og Amalfikysten har Ischia sandstrande. Her ses den populære San Montano-strand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.

Båden kan lige præcis klemme sig ind i havneløbet. På den ene side har flere hydrofoiler og enkelte fiskerbåde lagt til kaj. På den anden side rejser master fra hvide sejlbåde og lystyachter sig. Havnen er indrammet af Portos pastelfarvede facader, der spejler sig elegant i det stille vand med Ischias grønklædte højder som kulisse.

Badestrand med udsigt til Vesuv

Ischia var først beboet af etruskerne, der opbyggede et blomstrende samfund på øen. Her kom græske og fønikiske købmænd, og der var en livlig handel med fastlandet. Omkring år 700 f.v.t. boede der op mod 10.000 mennesker på den relativt lille ø i Napolibugten. Senere fordrev romerne etruskerne, og Ischia blev efterhånden mere en ferieø. I Rom havde man nemlig fået smag for kilder og termiske bade, og dem var der mange af på Aenaria, som romerne kaldte øen. Først i 800-tallet opstod navnet Ischia, uden at man helt præcist ved, hvorfor øen kom til at hedde sådan.

De termiske bade er fortsat et af øens store trækplastre, og der går ikke mange minutter, før vi nærmest er alene på havnen i Porto, mens resten af båden fra Napoli er blevet hentet i minibusser og bragt til kurhoteller på øens modsatte side. Der sænker sig en stilhed, som står i skærende kontrast til det spruttende Napoli, vi kom fra. Vi skal dog blot over på havnens modsatte side for at finde godt med leben. Der spises is og drikkes kolde drinks i eftermiddagens varme, mens scootere fræser rundt. Pontes farverige hjerte er dybt betagende med rosa og abrikosgule mure, blomstrende nerier, palmer og støbejernsbalkoner.

Der er mondæne lommer på Ischia, men øen er mere folkelig og afslappet end Capri. Her ses stranden ved havnebyen Ponte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.

Det viser sig, at byens strand ligger i bekvem afstand blot to-tre minutters gang fra bykernen. Her er både private indhegninger med liggestole og parasoller og muligheden for at solbade helt gratis på medbragte håndklæder i det bløde sand.

Der er fyldt godt op på den brede strand, hvor stort set alle typer og aldersgrupper er repræsenterede. En gruppe unge mænd spiller beach volley. Små børn plasker rundt i vandkanten, aldrende koner har slået sig ned i medbragte liggestole, og nyforelskede par ligger og fletter fingre i solen. I horisonten kan vi se til naboøen Procida og længere væk det italienske fastland med Sorrento-kysten og Vesuvs dramatiske top.

Pizza og skaldyr ved marinaen

Mens Epomeo-vulkanens udbrud nærmest har fortabt sig i historien, er Ischia flere gange, også i nyere tid, blevet ramt af jordskælv. Det skete senest i august 2017, hvor to mennesker blev dræbt, og flere bygninger styrtede sammen. Det lader dog til, at øens indbyggere er hurtige til at glemme naturens farefulde luner. Livet skal leves – og nydes.

Efter nogle varme og sløve timer under siestaen, vågner Pontes gader atter op til dåd, mens tusmørket sænker sig. Byens sko- og tøjbutikker åbner på ny, og der bliver trængsel ved isboder og caféborde. Langs marinaen Via Ponte ligger pizzeriaer og fiskerestauranter dør om dør med udeservering helt ud til kajkanten. Der er sat imponerende fade frem med de friskeste fisk, østers, hummer og kæmperejer i flotte opsætninger.

Der vanker hjemmelavet pasta og de lækreste pizzaer på Ischia – men særlig indbydende er det imponerende udbud af fisk og skaldyr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.

Flere end 15 spisesteder lokker med hjemmelavet pasta og pizza bagt i stenovne langs Via Ponte. Folk nyder blækspruttesalat, grillede fisk, pasta med søpindsvin og de sprøde pizzaer med solmodne tomater, bøffelmozzarella inde fra fastlandet og andre sublime råvarer. Epomeos vulkantop er visket væk af aftenmørket, men fra villaer på bjergskråningerne over havnebyen funkler hundredvis af lys. Luften er fuld af latter og italienske gloser, der næsten overdøver de døsige skvulp omkring de vuggende både langs marinaen. Skuldrene sænker sig ved tanken om, at vi skal sejle, bade, dase og nyde god mad på denne venlige ø i de næste mange dage.

Det tager en lille time at sejle med hydrofoilfærge fra Napoli. Andre ankommer naturligvis til Ponte med stil i egen yacht eller sejlbåd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.

Fra stranden ved øens største by, Ponte, er der udsigt til den pittoreske borg Castello Aragonese. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Flakstad.