Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er, ifølge USA Today, den 44-årige Rick Ehlert, der i en kanonbrandert på Holland America-liniens gode skib "Ryndam" i løbet af weekenden udløste skibets ankerkæde, så skibets to tonstunge anker ude agter tordnede mod havbunden.
Læs også: 11 dumme ting du gør, hvis du drikker, når du rejser
Rick Ehlert havde i ly af mørket i sin tohundredefyrre hestesbrandert sneget sig ind på på et område af skibet, der er afspærret og forbudt område for andre end skibets besætning.
Mr. Ehlert var dog ikke mere stang bacardi, end at han inden sin ugerning iførte sig arbejdshandsker. Den usædvanelige handling blev nemlig optaget på skibets overvågningskameraer, og det var derefter ikke svært at identificere passageren.
"Vi kan bekræfte, at oplysningerne fra FBI stemmer med, hvad der skete," bekræftede en talsmand overfor USA Today.
Afhørt og sigtet af FBI
Hverken skibet eller nogen af de 1.200 passagerer kom noget til i forbindelse med, at krydstogtskibet kastede anker, men ifølge FBI, som tager sig af den politimæssige efterforskning, kunne det være gået helt galt. De har nu sigtet Rick Ehlert for to ting: for forsøg på at skade, ødelægge eller vrage et skib og for forsøg på at forvolde skade på et skib og bringe skibets sikkerhed i fare.
Hvert af de to forhold kan give 20 års fængsel - og 250.000 dollars i bøde.
Under FBIs afhøring har den 44-årige tilstået, at det var ham, der i spirituspåvirket tilstand udløste ankeret, og han blev løsladt tirsdag mod at betalte 15.000 dollar i kaution, skriver USA Today.
Rederiet vil dog ikke svare USA Today på, hvordan Ehlert kunne komme ind på et område, der burde have været afspærret.
Se også: Vild video af krydstogt i bølgegang