'Fuck man, I was there in person'

Kurt Thyboes første rejse gik til Glasgow i Skotland som 14-årig, og den gjorde stort indtryk på ham

Kurt Thyboes første rejse gik til Glasgow i Skotland som 14-årig. Det gjorde stort indtryk på ham, at han fik lov til at komme med ned i en kulmine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

HVAD ER DEN FØRSTE REJSE, DU HUSKER?
»Jeg er 14 år, og med min klasse fra fjerde mellem fra Marselisborg Gymnasium i Århus på sprog-rejse til Glasgow i Skotland. Jeg bor privat hos en minearbejder, Mister Billsland, og jeg er nede i kulminen, hvor han arbejder. Wow, jeg er kun 14, og ser det, lever det. Billsland-familien tager mig til »that mighty tattoo« i Edinburgh – på slottet. Et show, jeg senere i mit liv har set så mange gange på TV og evigt erindrer. Fuck man, I was there in person – men for mere end 50 år siden.«
 
HVEM REJSTE DU SAMMEN MED?
»Jeg rejste med mine kammerater fra fjerde mellem, og det var sidste gang, vi så hinanden. Da vi kom hjem, skiltes vore veje. Nogle forlod gymnasiet, andre tog den matematiske linie, jeg tog den sproglige. En vej der så førte til, jeg nu taler ti forskellige verdens-sprog, ganske perfekt: dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, portugisisk, russisk – og lige nu lurer jeg på at lære arabisk, fordi – som civilisationerne står råt over for hinanden, on this war ridden planet, tror jeg intenst, der er brug for nogen, der kan tale de andres sprog – og forstå dem.«
 
HVORDAN VAR STEDET?
»Det, der evigt er ristet i min erindrings canvas, er minen, hvor mister Billsland arbejdede. De snævre gange, der, dybt nede. Den dér følelse af 'your’e fucking stuck hard in there', hvis noget sker. Støvet, det rungende ekko dernede og det gyldne, gloriøse kammeratskab mellem alle de seje, råt arbejdende fyre. Og mærkeligt nok husker jeg så tydeligt deres kvinder. De furede ansigter, smerten i deres øjne, angsten, der konstant lurede millimeter under overfladen.«
 
HVAD HUSKER DU SÆRLIG FRA REJSEN?
»På turen hjem rundede vi lige London i tre dage. Og boede igen halvt privat, men i den slags pensionater, hvor de, der kom først til morgenmad, altid fik det bedste. Så der lærte jeg sgu noget om »hot competition for my food«, og der fandt jeg for første gang i mit liv ud af, at English Breakfast er verdens bedste. Alle vi unge drenge og piger lærte der at sige »fuck the continental stuff – London beats it all«. Jeg ved i dag, at lige der blev min livslange fascination af London grundlagt. Det er stadig et af mine favorit hang-outs. Jeg er vild med West-End og alle de mighty shows.«
 
HVOR GÅR DIN NÆSTE REJSE HEN?
»Før jeg krydser ind i mit livs spirituelle transit og venter på næste afgang »in my forever soul-trip cross all universe« SKAL jeg ind over Buenos Aires i Argentina og LEVE der - riding a horse on my farm – der, hvor jeg står op med solen, går i seng med solen. Back to the basics of life – simplicity, det enkle, primitive liv. Fordi det er min ultimative drøm.

Og kommer der gæster, bliver de modtaget af mig og mine gæste-heste, og så rider vi alle  hjem til min Marianne – til kødet, stegt over flammerne i pejsen, kikker på den fantastiske solnedgang, og drikker masser af spicy, dirty redwine og ryger store Havanna-cigarer og husker, hvordan det hele var, da vi alle var unge og vilde – mens vi med Sinatra nynner: »Don’t mind these lines beneath my eyes, they’re well-earned souvenirs, from a thousand nights of laugther – and occasional tears.«