Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er sikkerheden, den er gal med. Igen.
Efter udløsningen af en brandalarm i juli i Frihedsgudinden, hvor turister måtte styrte ned ad 354 trin, skal den 92 meter høje dame fra oktober 2011 lukkes ned i op til et år.
Se også: 10 af verdens største statuer
Problemet er, at trinene, turisterne i øjeblikket skal ned ad, er de samme som brandmyndighederne skal op af i tilfælde af brand. Så myndighederne vil nu have bygget endnu en trappe op til monumentet, således at der er plads til turister og brandfolk på hver sin trappeskakt.
Forbedringer for 20 millioner dollars
Statuen har været lukket fra 11. september 2001 til 2004, hvor forbedringer for 20 millioner dollars stod på for at optimere sikkerheden i det kendte vartegn. Og selve kronen blev først åbnet for offentligheden sidste år og med strenge restriktioner, der bl.a. betyder, at kun 10 besøgende ad gangen er tilladt på toppen og højst 3.000 daglige besøgende må lægge vejen forbi pedestalen.
Mere end fem millioner mennesker tager årligt turen ud i New Yorks havn for at besøge Frihedsgudinden, i løbet af sommeren er antallet op til 20.000 om dagen.
Skal du til New York? Find billetter her