Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er ny og raffineret teknologi, der venter på hotelværelserne i 2030. Teknologi, der virtuelt gør dig i stand til at elske med din partner, selv om vedkommende befinder sig på den anden side af kloden.
Læs også: Verdens mærkeligste love om sex
Du kan også tjekke dine e-mails gennem kontaktlinser mens du venter på søvnen - eller se film i 3D.
Fremtidsforskeren Ian Pearson har brugt seks måneder på rapporten til hotelkæden Travelodge i Australien, og han slår fast, at en god nats søvn på hotel i 2030 handler om rekreation, om at lære noget og om medicinsk overvågning.
Teknologi skal bruges til at overvåge dit energi-niveau, helbred, stemninger og følelser. Video, audio, dufte og bevægelser i seng og sengetøj skal gøre vores drømme mere virkelige.
"Vi vil være i stand til at gentage en yndlings-drøm valgt fra en menu, ligesom man vælger en film, og systemet vil også kunne bruges til f.eks. at studere eller lære et sprog mens du sover," fastslår Ian Pearson i rapporten.
Og man behøver ikke at undvære kæresten - næsten. Kærlighed på lang afstand bliver en mulighed. Elektroniske dimser på kroppen vil gøre det muligt at opleve partnerens følelser, og gennem aktive kontaktlinser kan man se partneren - og endda ændre vedkommendes udseende, uden at partneren ved det.
Fremtidsforskeren forudser, at hotelgæsten i 2030 også vil overvåges medicinsk, så man kan følge puls, blodtryk, stress og hjerterytme.
I selve hotelværelset vil man kunne bruge alle glatte overflader til at vise f.eks. tv-shows, malerier, billeder af familien eller sågar sit eget soveværelse.
Man vælger selv lyden i værelset - skal det være lyden af et brusende hav eller eller vinden i skoven. Og gæsten kan med et snuptag ændre farven på gulve, vægge, lofter og møbler.
Og er man rigtig doven, så behøver man slet ikke at gå udenfor, for lokale attraktioner kan vises på væggen, og hvis man vil shoppe, banker man en butik op på samme væg.
Læs også: Glem drikkepenge - robotten Yobot tager din bagage