Freden sænker sig over Cypern

Cypern er stadig en delt ø, men grækerne og tyrkerne nærmer sig hinanden stadig mere. Det oplever man blandt andet i Hovedbyen Nicosia.

Selvom Cypern stadig er opdelt i en græsk og en tyrkisk side, er stemningen mellem de to befolkningsgrupper langt bedre end hidtil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johnni Balslev

Hun sidder kun en meter væk og ser på mig med de smukkeste brune mandelformede øjne. Alligevel kan jeg ikke rigtig give hende den kompliment, hun fortjener.

Læs også: Cypern for 170kr. om dagen

Mit pas er i hendes højre hånd, mens hun tjekker oplysningerne på en computer. Ved siden af hende sidder en meget bøst udseende mand.

Jeg har netop krydset den grønne linie og dermed den neutrale zone mellem den græsk- og tyrkisk-cypriotiske side af Nicosia. Overgangen her på hovedgaden Ledra Street blev først åbnet i 2008.

De kønne øjne giver mig mit pas tilbage sammen med en lille hvid seddel. Det er mit visum til den tyrkiske side af Cypern.

Den delte ø
Undervejs ind til Nicosia fortalte guiden Stavroula om den delte ø.

»Da min mor fik mulighed for at krydse over til den besatte nordside af øen, hvor vi kommer fra, fandt hun frem til flere af sine gamle veninder ved at gå fra dør til dør. Og her for nyligt fik min datters danseskole besøg af en gruppe unge folkedansere fra den tyrkiske del af øen. Så der er en opblødning på vej. Men den tager tid.«

Chaufføren Andreas er mere følelsesladet overfor Nordcypern. Han mistede sin onkel og tante under konfikten i 1974. Det har sat sig dybe ar. 80 pct. af jorden i nord var ejet af græsk-cyprioter før den tyrkiske invasion.

Stavroula var den første til at krydse over til nord med en gruppe turister i 2004. Hun havde sine overvejelser inden.

»Jeg spurgte min svigerfar til råds. Han er en klog mand. Det ville han lige tænke over, sagde han. Næste dag kom han tilbage. Han talte om de mange lidelser befolkningen havde været igennem, men han mente ikke, at vi skulle dvæle ved fortiden. Vi må tænke på fremtiden, så han syntes, at jeg skulle tage over til nordsiden.«

Stor forskel
Det er tydeligt at se, at den tyrkiske del af Nicosia ikke er så velstående som den græske. Til gengæld er prisniveauet også meget lavere.

Det gamle karavanserai (Buyuk Han) er absolut et besøg værd. De blev bygget med en dagrejse imellem som rid-in-hoteller for datidens rejsende, og dette karavanserias fire længer i to etager omkranser en hyggelig gård med en gammel brøndbygning i midten.

Den ene af de to indgange er så høj, at en mand kunne ride ind siddende på sin kamel. I dag er Buyuk Han omdannet til et livligt center for salg af kunsthåndværk.

Selimiye-moskeen ved siden af er oprindeligt bygget som en gotisk katedral i begyndelsen af 1200-tallet. Da guiden Stavroula og jeg er på vej hen mod den kæmpemæssige bygning får hun øje på noget andet.

»Den dør har aldrig været åben før,« siger hun og styrer os over mod den åbne dør.

Vi træder ind i et højloftet lokale, der tydeligvis har været kirke engang. Det viser sig, at den senere var delt op i to etager og blev brugt som marked. Nu er den gamle St. Nicholas-kirke fra 1100-tallet renoveret. Man har bevaret de gamle mure og hvælvinger, hvor det har været muligt, og så indsat glas og nye trælofter, hvor jordskælv har omstyrtet dele af kirken. 

Gensynsglæde
Stavroulas første reaktion er undren. Hun skal lige vænne sig til kombinationen af nyt og gammelt. Jeg synes, at  det er mægtig flot, netop det, at man ikke har forsøgt at imitere en gammel byggestil.

Pludselig lyder der et råb fra en gruppe mænd i lokalet. En af dem rejser sig og nærmest løber over til Stavroula. De omfavner hinanden.

»Det er Mehmet. Han var med som lokalguide på min første turisttur ind over grænsen til Nordcypern i 2004«, siger hun med et stort smil.

Jeg får hilst på den venlige midaldrende Mehmet Hacisevki, der har været med i den fem år lange proces med renoveringen af bygningen.

Nu glæder han sig til, at der kommer gang i mange tværkulturelle aktiviteter. Centret er et symbol på tilnærmelsen mellem nord og syd.
Charmerende forfald

Jeg strejfer rundt på egen hånd i det charmerende men noget forfaldne kvarter i den gamle bydel. I markedshallen kigger de tyrkisk-cypriotiske mænd lige op med et nik og et smil midt i deres Backgammon.

Tilbage i den græske del af Nicosia leves livet lidt mere luksuriøst. Mærkevarebutikkerne og Debenhams trækker kvindelige kunder, mens McDonald’s er fuldt besat af yngre mennesker.

Hovedattraktionen i den græske del er bydelen Laiki Geitonia med sine snævre stræder pakket med restauranter og turistshops med et udbud i den pænere ende. Her får vi en dejlig frokost.

På vejen hen til parkeringspladsen passerer vi en gruppe græsk-cypriotiske mænd ved små borde. De kigger lige op med et nik og et smil midt i deres Backgammon.

Dramatisk historie

1192: En stor kristen flåde på vej for at drive tyrkerne ud af Jerusalem i et tredie korstog rammes af en storm, og Richard Løvehjertes forlovede Berengaria af Navarra og hans søster, dronningen af Sicilien, som begge er med flåden, strander på Cypern, der er underlagt det byzantinske imperium. Richard Løvehjerte sejler dertil og finder de to sammen med udplyndrede besætningsmedlemmer og riddere. Richard Løvehjerte erobrer øen, men overlader den siden til den tidligere konge af Jerusalem, Guy de Lusignan.
1473:. Venetianerne overtager herefter magten. De taber øen til tyrkerne i 1571. Herfter begynder en massiv indvandring af tyrkere fra fastlandet.
1878: Storbritianien indgår en aftale med den tyrkiske sultan om at overtage kontrollen med Cypern. Til gengæld skal de beskytte det osmaniske rige mod russerne. I 1914 blev Cypern officielt indlemmet i Storbritannien, da Tyrkiet gik ind i 1. verdenskrig på tysk side.
1950: En folkeafstemning på øen viser et ønske om at indgå i en union med Grækenland. På grund af øens strategiske position siger briterne nej. Det fører til en regulær guerilla-krig.
1960: Cypern bliver selvstændig. I de to befolkningsgrupper vokser stærke undergrundsbevægelser op. I 1963 fører det til voldsomme uroligheder og året efter borgerkrig. FN  opretter  indsætter en fredsbevarende styrke.
1974: Den cypriotiske nationalgarde gennemfører et kup i den græske del stærkt støttet af den græske militærjunta i Athen. Den 20. juli går den tyrkiske hær land i nord for at sikre den tyrkiske minoritet. Invasionen får den græske militærjunta til at træde tilbage. 225.000 cyprioter drives på flugt. Af dem ca 180.000 græsk-cyprioter. Siden er det gået meget langsomt hen mod fredelig sameksistens.

1. Den græsk-cypriotiske guide Stavroula og hendes tyrkisk-cypriotiske kollega Mehmet hjælper forsoningen på vej. 2. Tyrkisk-cypriotiske mænd spiller backgammon i markedshallen. 3. Selimiye-moskeen var tidligere Nicosias kristne katedral. 4. Laiki er en charmerende lille bydel med huse i traditionel stil i Nicosia.
Foto: Johnni Balslev