Fredelige dage på tyrkisk ferie-ø

Kusadasi er mest kendt for den imponerende ruinby Efesos lige i nærheden. Men kystbyen er også et godt rejsemål i sig selv.

Rejseliv imported photo
Ladies Beach ligger et stykke udenfor Kusadasi by, men er at foretrække frem for bystranden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johnni Balslev

Kusadasi betyder »fugleøen« på tyrkisk. Navnet skulle stamme fra en lille befæstet ø ud for byen, hvor der var særlig mange duer.

Læs også: Tyrkiet er årets store turist-magnet

Den lille fæstningsø syner ikke af meget bag de store krydstogtskibe i havnen. Den ene Noordam på 82.000 tons med 2.000 passagerer og den anden Mariner of the Seas på 138.000 tons og 3.000 passagerer. Langs dæmningen ud til øen ligger flotte udflugtsbåde side om side.

Der er en fredfyldt stemning på den lille frodige ø. Der er ingen fugle at se, til gengæld en flot udsigt. Pludselig hører jeg en puslen i palmekronen over mit hoved. Noget falder ned gennem bladene.

Klonk! Foran mine fødder ligger en stendød dueunge. Lidt makabert. Det er svært at tolke det budskab. Så det undlader jeg. Men det vár trods alt en fugleø.

De følgende dage ser jeg op mod fem krydstogtsskibe i havnen på samme tid. De kommer alle på grund af ruinbyen Efesos uden for Kusadasi. Men på vejen kommer passagererne lige idenom store tæppevarehuse og kæmpemæssige juvelerforretninger.
Oppe i byen mærker man ikke meget til de mange tusinde krydstogtsgæster. Her er der en uendelig række af små butikker med masser af ting, man egentlig ikke har særlig brug for. Man skal blot lige huske at tjekke, om priserne er i tyrkiske lira eller euro. Enkelte udnytter forvirringen til egen fordel. Liraen står i det halve af en euro.

Gode råvarer
Da jeg har en svaghed for lokale markeder begiver jeg mig afsted til grøntmarkedet.
En tyrker undervejs kan ikke forstå, at jeg skal til det lokale marked. Han viser mig hen til den hektiske turistbasar. Men nej. Den har jeg set. Nu vil jeg se, hvad et grøntmarked kan byde på i Kusadasi. Og det er ikke så lidt.

Hvilken frodighed og farverigt udbud af friske grønsager. Her kan man virkelig se, at det tyrkiske køkken er baseret på ordentlige råvarer. Ikke dét køkken, mange turister stifter bekendskab med, men det tyrkiske køkken, der desværre mange steder skal søges uden for turistmålenes strandpromenader og turistbasarer.

Kommers I til Tyrkiet, må I endelig unde jer selv den fornøjelse at besøge det lokale grøntmarked og følge de lokale ind, hvor der bydes på delikate småretter (meze). I Kusadasi er det mest de gode fiskerestauranter nede ved havnen og det lille fiskemarked, der trækker.
Af uransagelige årsager er der en del mennesker, der benytter de små bystrande inde midt i havnen. Det er nok ellers lidt sundere at tage ud til de mange dejlige strande lige uden for Kusadasi. Der er kun få kilometer ud til Ladies Beach, hvor restauranter og barer ligger hævet over sandstranden med en fin udsigt. Det koster kun 7 kr. at køre med dolmus derud.

Storke i massevis
Nabobyen Celçuk er stedet, hvor man tager hen for at opleve et mere stilfærdigt byliv.
De, der aldrig har set en stork i Danmark, vil finde dem i dusinvis helt inde i bymidten. De bygger reder på skorstene, telefonpæle, minareter og ruintoppe. Deres jagtmarker er det frodige lavtliggende landskab ud til kysten.

På anbefaling får jeg en dejlig frokost på den lokale Selçuk Köftecisi, blandt andet specialiteten çöp sis kebap, små, fine krydrede kødstykker på spyd.

I Celçuk kan man se to seværdigheder i et smæk. Fra Skt. Johannes-basilikaen er der en flot udsigt ud over frodige marker ned over det antikke Artemis-tempel – engang et af antikkens .7 underværker. I dag markerer en enlig søjle, med en storkerede, hvor det storslåede tempel har ligget. Selve Skt. Johannes-basilikaen er bygget af den byzantinske kejser Justinian omkring år 530. Den var næsten lige så stor som den samtidige Hagia Sofia i Istanbul.

Den store attraktion i Celçuk er imidlertid det superspændende museum med genstande fra Efesos og Artemis-templet. Frugtbarhedstemaet er ret så dominerende med den smukke Cybele/Artemis med de mange bryster, Eros i kontakt med mange guder og den meget mandlige Priapos med sit imponerende lem. Ud over dem lægger museet godt op til et besøg i Efesos.

Ruiner bliver levende
Jeg har været i Efesos et par gange før. Og vil benytte enhver lejlighed til at komme igen.
Når man står foran Celsus-bibliotekets elegante facade eller teatret med plads til 24.000 tilskuere, der alle kunne høre hvert ord på scenen uden højttaleranlæg, ser de elegante marmorbelagte offentlige toiletter med rindende vand, reklamen for bordellet i marmorgadens fliser, de ualmindeligt smukke terrassehuse med skyggefulde patioer, baderum og centralvarme, så vækker det til eftertanke.

Efesos var en by med over 200.000 indbyggere da den var på sit højdepunkt lidt efter Jesu fødsel. Grundlagt af Alexander den Stores hærfører Lysimachos 300 f.Kr. men stærkt udbygget som hovedstad i romernes Asien.

Skulle I komme forbi, må I simpelhen ofre et par ekstra euro og kigge ind i de helt formidable terrassehuse. Ikke alene er de udstyret med bekvemmeligheder som centralvarme, rindende vand og kloaker, de er også så flot dekoreret med mosaikker og vægmalerier, at man kun kan blive dybt imponeret.

Et besøg i Efesos gør en ydmyg og sætter nutidens betonarkitektur i relief. Det er bedst at besøge stedet, inden horder af amerikanske og asiatiske krydstogtsgæster bruger stedet som filmkulisse.

Læs også: Fodrejse til dit indre