Forvirring om rejseforsikring

Selv om det er over et år siden reglerne for den offentlige rejsesygeforsikring blev ændret, er mange danskere stadig i tvivl om, hvad de skal gøre, siger Forbrugerrådet.

Tjek med dit forsikringsselskab og evt. banken, hvis du har dækning gennem et kreditkort, inden du tegner en rejseforsikring, opfordrer Forbrugerrådet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At betingelserne for den offentlige rejsesygeforsikring blev ændret for et år siden, ved de fleste. Og at det gule sygesikringskort ikke længere dækker hjemtransport fra udlandet, ved de også.

Men rigtig mange er i tvivl om, hvad de så skal gøre, for at være korrekt forsikret, er Forbrugerrådets erfaring.
 
Det er vigtigt at være sikker på at man har forsikringen i orden inden man rejser af sted. Men mange er i vilrede om, hvad der skal til, før familien er ordentligt dækket, når de rejser til udlandet, og mange forsikrer sig for dyrt.

Derfor har Forbrugerrådet samlet fire gode råd til, hvad du kan gøre, for at få en korrekt forsikret ferie.
 
1. Gør dig klar hvad dine behov er, og hvordan du er sikret nu. Tjek med forsikringsselskabet - og med din bank, hvis du har en dækning gennem et kreditkort.
2. Lad dig ikke presse til at købe en forsikring, samtidig med at du køber en rejse. Tjek først, om du allerede er forsikret.
3. Husk, at hvis du køber en forsikring, der gælder i mere end 30 dage - f.eks. en årsrejseforsikring eller en ferierejseforsikring til 5-ugers rundtur i USA - så har du fortrydelsesret.
4. Brug www.rejseforsikringsmaaler.dk. Det er en god måde at tjekke sin dækning.