Forsikrer sig for dyrt på rejsen

Mange betaler for meget for rejseforsikringer, efter reglerne for det gule sygesikringskort blev ændret.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er gået op for danskerne, at reglerne for det gule sygesiringskort blev ændret for et år siden.

Læs også:
Husk rejseforsikringen
Billedserie: Verdens mest usikre destinationer

Og det har siden kostet rigtig mange danskere rigtig mange penge i rejseforsikringer - også mere, end det er nødvendigt, mener privatkundedirektør Erik Adrian, Topdanmark.
Skrækken for at stå med et brækket ben, eller noget der er langt værre, og selv skulle betale for hjemtransport og måske endda for ambulancefly for at blive transporteret hjem fra ferierejsen, har fået folk til at købe rejseforsikringer uden helt at sætte sig ind i priser og dækning.

"Vi har gjort en stor indsats for at fortælle kunderne om det ændrede behov for rejseforsikring sidste år. Det samme har Forbrugerrådet og medierne gjort. Men vi fornemmer alligevel, at mange stadig betaler mere end nødvendigt for deres rejseforsikringer bl.a. fordi man ofte skal tage stilling med det samme, hvis man f. eks. køber rejsen via nettet. Og det er ærgerligt, for det ville da være sjovere, hvis man i stedet kunne bruge pengene på at shoppe eller spise godt på ferien," mener han.

Køber man en ny rejseforsikring, for hver rejse man køber, og rejser man flere gange om året, kommer man hurtigt op på mange hundrede kroner for hver person. Men sådan behøver det ikke at være.
Køber man i stedet en årsrejseforsikring i det forsikringsselskab, hvor man i forvejen har sin indboforsikring, er der masser af penge at spare.
"En tillægsforsikring til indboforsikringen koster typisk mellem 275 og 400 kroner, hvis den skal gælde Europa, og så dækker den hele familien og alle ferierejser i et år," siger Erik Adrian og tilføjer, at i Topdanmark er der i år solgt næsten 70.000 flere årsrejseforsikringer, som for Europa koster 287 kr.

Man kan spare endnu mere, hvis man ser stort på dækning af forsinket bagage, erstatningrejse eller betalt ledsager ved en evt. hjemtransport, som en traditionel årsrejseforsikirng typisk omfatter, og tegner en ren hjemrejseforsikring. En sådan har Europæiske Rejseforsikring, og den koster for et år 59 kr. og 149 kr. i familieversion og dækker hjemtransport fra ferier i Europa - netop den del af dækningen, der blev skåret væk fra det gule sygesikringkort sidste år.