Flyselskabers nye trick: Du skal betale for din håndbagage

Det er blevet markant billigere at flyve over de seneste årtier. Faldende brændstofpriser og øget konkurrence har været med til at presse prisen ned.

Og konstant er der nye tiltag på vej fra flyselskaberne for at gøre det billigere at flyve. I dag er vi blevet vant til at betale for ekstra benplads – eller for at sikre os, at vi kommer til at sidde ved siden af hinanden på rejsen.

Det amerikanske flyselskab United Airlines, der er et af verdens største flyselskaber, har dog mødt kritik for sit nyeste tiltag. Selskabet opkræver nu betaling for passagerernes håndbagage. Hvis din håndbagage kan ligge under sædet foran dig, kan du få den med gratis. Er den så stor, at den skal op i bagagehylden over dig, skal du betale for den.

»Håndbagagen var en af de sidste hellige bekvemmeligheder, der var tilbage på flyrejsen. Det, at United Airlines – og formentlig snart andre – her fjernet denne mulighed, er bekymrende. Det virker, som om flyselskaberne hvert år finder på nye måder at ramme deres kunder på, og det bliver nødt til at stoppe,« sagde Chuck Schumer, der er senator i New York, da planerne blev offentliggjort.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Kritikere af planerne forklarer, at dem, der bliver hårdest ramt, er børnefamilier, da de for det meste har mere håndbagage med på turen. Ældre passagerer har også ofte behov for flere ting på flyrejsen og bliver derfor også hårdt ramt.