Ferie med sved på panden

Bornholm er meget mere end cykelferie, når pulsen skal op på ferien. Hop for eksempel op på en hest eller ud fra en klippe.

Foto: Gitte Holtze

Når man står derude, undrer man sig over, hvorfor det lige var, man tænkte, det var en god idé, siger Dorthe Bach og smiler på den dér måde, som man gør, når man lige har gjort noget, man egentlig ikke turde.

Læs også: Mallorca på to hjul

»Derude« er på toppen af en 18 meter høj lodret klippevæg, som Dorthe netop har stået på, med ryggen til og fødderne helt ude på kanten, kun holdt oprejst mod tyngdelovens kraft af et tyndt reb.

Som dog ikke er så tyndt igen. Trods dets beskedne udseende, kan den spinkle nylonsnor og de forskellige karabinhager holde op til fire tons. Hvilket er vigtigt at have i baghovedet, når man kaster sig ud i at rappelle – fire sig baglæns nedad en lodret væg – som er det, Dorthe Bach netop har gjort.

Adrenalin-sus
Den bornholmske natur i især den nordlige del af øen, hvor klipper dominerer landskabet, er oplagt til denne form for adrenalinfremkaldende aktive ferieform.

Klippevæggene er høje og lodrette, men også så varierende, at man både kan prøve at fire sig ned ad ren granitvæg eller af en klippe, der er oversået med græs. Og med udsigt til havet eller – som vi er i gang med – til den smukke Opalsøen, som ligger midt mellem de lodrette klippevægge.

Udsigten er dog ikke det, der optager én mest, når man står der på kanten og prøver at huske instruktørens ord om ikke at se ned og i stedet koncentrere sig om at sætte fødderne rigtigt, så man som en anden edderkop vandrer baglæns ud fra den vandrette klippegrund.

- Slæk på rebet, råber Mikkel, instruktøren, og stikker hovedet ud over kanten.
Jeg adlyder og lader rebet, der snor sig omkring mig, glide lidt mellem hænderne, og belønnes straks med en kildrende fornemmelse i maven, da jeg bevæger mig nedad.

- Og så hopper du, lyder næste instruks.
Jeg sætter forsigtigt af på klippevæggen og slækker samtidig lidt på rebet igen, så jeg svinger udad og tilbage mod klippevæggen.
Sætter af igen, og rebet reagerer med at svinge mig længere ud – og nedad. Og er, inden jeg får set mig om, nede på fast og horisontal grund igen. Men mere ovenpå og klar til at prøve igen, end jeg da stod på toppen.

I harmoni med tyngdeloven
Rappelling er bare en af de aktiviteter, man kan kaste sig ud i, hvis man er rejst til Bornholm for at få sved på panden, om end lige præcis denne form for aktiv ferie mere fremkalder koldsved end den slags, man får af fysisk udfoldelse.

En anden form for aktivitet, der foregår i lidt mere harmoni med tyngdeloven, er en tur til hest gennem Bornholms natur.  For eksempel på Smedegårds Rideskole i udkanten af Rønne, hvor man uanset kendskab til brug af tøjler og pisk og for og bag på en sådan størrelse kan opleve en ridetur i skoven.

Rideskolen har 17 heste, alle med forskelligt temperament, som Smedegårds ejer og rytter fra barnsben, Tina Marker, vælger ud til én.
Så selv en begynder til hest, som undertegnede, behøver ikke være bange for, at det halve ton ganger pludselig sætter i vild galop gennem bøgeskoven.

Ad bløde skovstier
Og når man først har vænnet sig til den vuggende bevægelse, bliver det nærmest meditativt at skridte adstadigt ad de bløde skovstier, mens hesten pruster under en, og Tina Marker – som selv rider med og styrer tropperne – fortæller om rideskolen og om alt, hvad man ellers vil vide om, hvordan det er at bo på Bornholm.

Herunder at billederne fra tv-skærmen i julen 2010 ikke var overdrevne, Bornholm var i bogstaveligste forstand begravet i sne.
Hvilket er svært at forestille sig på en forårsdag så varm, at man sveder under ridehjelmen, og er glad for, at man sidder på en hest og ikke en af jern, hvor man selv skal gøre arbejdet.

Læs også: Dækker forsikringen ved 'farlig sport'?