Ferie i en verden af vand

Kroatiens kyst med de 1.200 øer er så smuk som noget, men helt overvældende er nationalparken Krka med de mange vandfald – som en særlig gave fra Gud.

Foto: Leif Poulsen

Vandet klukker og taler til os, mens vi går ad træ-stierne, der er bygget i dette særprægede og vidunderlige landskab. Og som leder gennem skove og over rislende bække og larmende vandfald. Med masser af grønne vækster, stimer af fisk og skildpadder, der gnasker løs.

Læs også: Skønne kroatiske fristelser

Stien slynger sig ud mellem pinjetræerne og vi stopper forbløffede: Stien fortsætter som en lavbro tværs over floden, ved foden af det mest berømte af vandfaldene, der brøler ned over syv terrasser, inden det i en tågesky rammer flodens nederste bassin og strømmer videre.

På stien midt ude i floden stopper jeg. Med udsigt til vandfaldene og de badende – der bare står eller sidder i vandet, synligt betagede af udsigten, på venstre side vandfaldet og til højre udsigten til det gamle hydroelektriske vandkraftværk. Det var et af Europas første til at levere elektricitet til en by, men naturen her er mere spændende, og man bliver bare stående på gangstien og glaner benovet på det fossende vand.

Over 700.000 besøgende om året
Floden Krka har sit udspring i bjergene 75 kilometer inde i landet, og gennem årtusinder har den skåret sin egen vej gennem de bløde sandstensklipper og skabt et under af skønhed. Terrasserne, som vandet konstant strømmer over, er af materialet travertin, en slags sandsten, som næsten er en levende organisme. Det fødes af vandet, det vokser med mos og alger, og det dør, hvis vandet tørrer ud.
Men tørrer ud gør floden heller ikke, den strømmer altid lystigt og er ikke uden grund Kroatiens største seværdighed med over 700.000 besøgende om året. Min gåtur på stierne tager en times tid og er bare en af flere muligheder for at opleve vandet i skoven.

At vandre er en god idé, for man lærer samtidig noget. Med jævne mellemrum er der opsat tavler, som fortæller om flora og fauna. Det altid strømmende vand har sørget for, at Krka-nationalparken er et af de steder i Kroatien, der har allerflest plante- og dyrearter. Over 200 plantearter trives langs floden sammen med 220 forskellige fuglearter og en række krybdyr, padder og slanger – som man ikke behøver være bange for, det er uhyre sjældent man støder på dem.

Selv floden rummer særligt liv – her er 18 fiskearter, hvor otte af dem kun lever netop her.
Besøgende vandrer det meste af tiden på stier og broer, og undervejs er der udsigtsplatforme til masser af vand. Området var i 1800-tallet velstående netop på grund af det strømmende vand, og flere vandmøller, vaskehuse, grovsmedens værksted og andre minder om fortiden kan opleves i besøgscentret.

Vil man bruge mere tid i nationalparken, kan det anbefales at booke plads på et af de udflugtsskibe, der sejler på floden. Uhyre smukt med landgang på den lille ø Visovac midt i floden med det romersk-katolske kloster opført af Franciscaner-munke i 1445.

Sibenik, den gamle kongeby
Vi siger farvel til Krka-faldene og sætter kursen tilbage mod middelalderbyen Trogir og øen Ciovo, hvor vi bor. Det er en køretur på 100 kilometer, og på tilbagevejen kører vi ikke ad den effektive motorvej gennem baglandets bløde bjerge. Næh, denne gang tager vi turen ad kystvejen, som er ufattelig smuk med udsigt til mere krystalklart vand og nogle af de tusinder af grønne øer, der stikker op langs kysten.

Men inden da gør vi endnu et besøg: Tæt på Krka ligger middelalderbyen Sibenik, den gamle kongeby, som har sine krogede små gader og gyder og ligger smukt ved flod og hav. Sibenek er dog mest berømt for sin katedral – St. Jacob’s katedralen.

Det tog over 100 år at opføre dette pragtværk i det 15. og 16. århundrede, og der er udelukkende brugt tonstunge stenblokke fra nærliggende øer. Ikke noget med træværk, mørtel og mursten – stenblokkene er tilpasset hinanden i et rille-system i stenene. Det er en ret fantastisk oplevelse at gå på opdagelse i og uden for katedralen, og bliver man sulten af udflugten, er hjælpen ved hånden:
Hvor ferskvand møder saltvand ud for Sibenik er betingelserne for at dyrke muslinger perfekte og det gør man så i enorme muslinge-brug. Prøv dem i en restaurant på kajkanten.

Overlader en etage eller to til turisterne
Vi er tilbage ved Trogir 100 km mod syd og her møder vi det eneste ret irriterende ved at bo på øen Civio: Der fører kun en lille og smal bro fra fastlandet og over til Civio, og eftersom øen er et meget populært feriested især for kroaterne selv, er der ofte lange bilkøer. Den tætte trafik fortsætter ved de populære strande.

Men på den anden side af Civio letter trafikken på de små og meget stejle veje. Og nede for enden af en af dem, ligger det hus, som vi har lejet to etager i. Som masser af andre gør. Forklaringen på det ligger i kroaternes traditioner: Ofte bor hele familier sammen i store huse på to eller tre etager. En generation på hver.

I sommertiden rykker man sammen og overlader en etage eller to til turisterne. »Vores« hus ligger direkte med låge til stranden, så sammen med vores egen søn, et vennepar og deres søn har vi lejet de to øverste etager med fire værelser, stue, fuldt udstyret køkken og megastor terrasse med udsigt over havet. Ret genialt.

Det er morgen, og jeg står og kigger ud over stranden fra terrassen. Beslutter at gå en tur for at udforske de små bugter omkring os. Går gennem haven og hilser på værtsparret. Lågen knirker og svinger op og vupti – klipperne er allerede fyldt med masser af besøgende. Når kroaterne er ved stranden, mener de det seriøst og bliver her hele dagen. Søger lidt skygge under pinjetræerne eller plasker rundt i timevis i det varme og krystalklare vand.

Husk liggeunderlag og badesko

Kroatien har sine strande, men for det meste er kysten som her: Klippefyldt med småsten, så husk liggeunderlag og badesko.
Jeg går til venstre langs vores have på den lille sti og kort efter svinger den til venstre ind i en lille bugt. Smalle gyder snor sig op gennem klipperne, og husene i flere etager falder naturligt ind i omgivelserne. Små-hoteller blander sig med husene og badende er med let hånd strøet ud over klipperne.

Bugten ender i en lille sandstrand, hvor især børnefamilier er søgt hen, og isene langes over disken i den lille restaurant. Stien fortsætter på den anden side af stranden, og billedet er det samme med huse og små-hoteller. Til sidste tynder det ud, og bag næste hjørne gemmer sig en lille stenstrand – og bag den fyrreskov.

Sveden springer og jeg er tilbage i haven. Fantastisk at bo på stranden i den kroatiske sommer. Vi bader og plasker, og når vi ikke gider mere, går vi bare op i skyggen under markiserne på vores terrasse, haler bøgerne frem og sipper hvidvin.

Supermarkedet ligger fem minutter herfra i bil, og køleskabet er for længst fyldt op. Man kommer rigtig langt med pengene i Kroatien – halv pris i forhold til danske priser er det ikke i turistområderne, men væsentligt billigere er det at handle og i øvrigt også at spise ude.
Denne aften griller vi på den murede grill, vi har adgang til, og spiser på terrassen. Det er svært at finde en kroatisk rødvin, der er god, mens de hvide vine er bedre. Til gengæld er alle billige. Og vi hører stadig spredte stemmer stige op fra stranden. Aftenen er meget lun, og folk bliver hængende længe.

Besøg middelalderbyen Trogir
Men driv ikke dagene væk ved stranden, selv om det er fristende. Bor du på Civio, er det oplagt at besøge middelalderbyen Trogir, der ligger få kilometer væk på sin egen lille ø på vej til fastlandet. Det var grækerne, der først slog sig ned i Trogir, men også romerne og venetianerne har lagt deres vidnesbyrd i museumsbyen, som UNESCO har udnævnt til en del af verdens naturarv.

Det er en stor oplevelse at slentre rundt inde i de små gyder bag murene og tænke på, hvordan livet blev levet her tre århundreder før Kristi fødsel. Og her er fortet, katedralen – og alle restauranterne, souvenir-butikkerne – og sågar en sexbutik af middelalderligt tilsnit.
Skal det være mere nutidigt, så ligger det daglige, udendørs marked lige over et par småbroer, og her finder du alt inden for grøntsager, kød, tøj, sko, blomster osv. Til den anden side mod kanalen, der deler Trogir og Civio, er kajanlægget, hvor de store luksuriøse yachter lægger til. Og den brede havnepromenade med mange restauranter, hvor det er rigtig hyggeligt at spise eller bare drikke en øl, mens man nyder livet.

Det er også her ved kajkanten, man kan købe diverse udflugter med båd i en lille bod. Den, jeg vil anbefale her, er egentlig en turistfælde og udflugten holder ikke, hvad den lover. Den lover nemlig, at der serveres en forfriskning undervejs til den blå lagune, og at man til frokosten kan vælge mellem Kroatiens bedste røde og hvide vine. Der serveres ingenting undervejs, og til frokost serveres kun udrikkelig hvidvin på karaffel og saftevand.

Når du alligevel skal overveje udflugten, så er det igen på grund af naturen. Det er meget smukt at sejle mellem de grønne øer og den blå lagune med det sære navn Krknjasi er helt vidunderlig. Havbunden mellem små-øerne er lav, vandet er krystalklart i den der turkise tone, der bare gør det rart at svømme rundt i det.
Så sådan kan en ferie i Kroatien hurtigt bruges – i og over vandet.

Læs også: Her står vandet ned i smukke stænger