Fem klassikere i Havana

Salsamusik, mojito og verdensberømte cigarer. Gamle amerikanerbiler og Cubas fascinerende historie. Skal du til Havana, må du ikke gå glip af disse 5 klassikere.

Foto: Desmond Boylan

Amerikanerbiler
Havana må for 50 år siden have været en seriøs kandidat til titlen som verdens smukkeste by, i dag er de overdådige bygninger godt i gang med at forfalde og de varme farver på facaderne er falmet, begge dele blandt andet på grund af den kraftige forurening, der som et absurd paradoks til dels skyldes noget af det, der gør gadebilledet så fascinerende: de gamle amerikanerbiler.

Læs også: 10 rejser til fortiden

Larmende, osende, dårligt i stand til at hænge sammen, men pudset og poleret rumler Ford, Chrysler, Chevrolet og Cadillac fra 1950erne rundt i gaderne og udgør et lyslevende bilmuseum.

Det er fascinerende at se og høre disse gamle køretøjer, som cubanere har beholdt og omhyggeligt forsøgt vedligeholdt siden revolutionen i 1959, der førte til, at alt amerikansk, herunder nye biler, blev lukket land for den cubanske befolkning. Vil man mere end bare betragte disse stadig fungerende museumsgenstande kan man leje sig en køretur, i alt fra en time til flere dage. Med chauffør, så man blot skal læne sig tilbage i de overraskende bløde sæder og lade sig fragte rundt i Havana. En times kørsel koster ca. 150 kr.

Salsa-show
Cubanerne er født med musik i blodet. Når som helst, hvor som helst danses der salsa, og at en cubaner ikke kan ryste kroppen i de karakteristiske salsa-rytmer, er lige så utænkeligt, som at en dansker ikke kan cykle. Derfor kan man selv på hverdage i den cubanske hovedstad høre salsamusik og opleve dans, på barer eller restauranter, i private forsamlinger, eller spontant opstået på gaderne. Cubanerne er åbne mennesker, som gerne inviterer turister med ind i dansekredsen.

Vil man hellere sidde i tryg afstand af dansegulvet og se på, at andre demonstrerer sikre dansetrin, er Havana Tropicana Show det bedste sted at gøre det. Showet består af op til tre timers dans i farverige dragter og med hvirvlende mande-og kvindekroppe på den store udendørs scene, som kun Cubas bedste dansere får lov at træde op på. Havana Tropical Show har eksisteret siden 1939, og når de 68 dansere ikke er på scenen i den cubanske hovedstad, optræder de med deres show rundt om i verden.
Det koster ca. 400 kr. at komme ind til showet.

Cigar-fabrikken
Cuba er verdensberømt for sine cigarer, som er blevet dyrket i landet med den perfekte kombination af sol og regn og gode jordforhold i hundredvis af år. 

Provinsen Pinar del Rio i det vestlige Cuba er det bedste sted at dyrke tobak, men har man ikke tid til at besøge fabrikken i Pinar del Rio, kan man istedet med fordel svinge indenom cigarfabrikken Partagas midt i Havana. Her fremstilles hver dag 25.000 cigarer, blandt andet af mærket Los Cohiba, som anses for at være den absolutte etter i cigar-verdenen og tidligere kun var tilgængelig for Fidel Castro.

På en af de mange rundture, fabrikken kører hver halve time og som tager cirka en times tid, kommer man gennem hele produktionen, fra sorteringen af tobaksbladene til butikken, hvor turister kan købe de færdige eksemplarer, herunder de hellige haller, hvor over 200 cigarrullere møjsommeligt håndruller cigarer.
Man må ikke tage billeder, til gengæld er guiderne så fuld af informationer, at man undervejs på rundturen lærer at kende forskel på billige og kvalitetscigarer. En rundtur koster ca. 60 kr.

Mojito
Mojitoen blev efter sigende født i Cuba, nærmere bestemt på baren La Bodeguita del Medio i Havana, hvor man for over 50 år siden fandt på at blande rom, mynte, sukker og danskvand i en perfekt kombination. Så perfekt, at berømtheder som Nat King Cole, Che Guevara, Fidel Castro og ikke mindst Ernest Hemingway lagde vejen forbi denne lille bar i den gamle bydel af Havana for at skylle mojitos i sig. Sidstnævnte i et sådant omfang, at han skrev den berømte sætning ”My mojito in La Bodeguita, My daiquiri in El Floridita” på væggen i baren. Hvor man stadig kan se den i dag - ved siden af tusindvis af andre både kendte og ukendtes signaturer og skrevne vise ord.

La Bodeguita del Medio er berømt blandt turister, og stort set uanset tidspunktet, man lægger vejen forbi for at se den berømte bar og de overmalede vægge, vil man møde andre i samme ærinde. Det betyder imidlertid ikke, at det ikke er fascinerende at se baren, som ikke har ændret sig meget i indretningen de sidste 50 år, ligesom mojito-opskriften efter sigende skulle være præcis den samme, som da Hemingway stod ved selvsamme bar og bestilte den selvsamme drink.

Revolutionsmuseet
Med Cubas helt specielle historie bør selv de, der normalt ikke er til museer, lægge vejen inden om Revolutionsmuseet. Her bliver man klogere på både den revolution, der befriede cubanerne for diktatoren Batista i 1959 og på de, der stod bag revolutionen, i særdeleshed Fidel Castro og Che Guevara. Museet er beliggende i paladset, som landets præsidenter havde hjemme i fra 1920 til 1959. ved indgangen er der skudhuller i marmoren, som stammer fra dengang, Batista faldt.

Man gør klogest i at tage en rundtur med en guide, som kan berette om de mange udstillede genstande, for ellers kan man godt gå kold i de tusindvis af billeder, papirer og forskellige revolutionære genstande, som omfatter alt fra Che Guevaras baret til sokker og sko, en af de revolutionære har haft på i de år, revolutionen stod på.

På museet finder man også forskelligt militært isenkram, bl.a. en motor fra det amerikanske U-2 spionfly, som det cubanske militær skød ned under Cubakrisen i 1962, samt ”Granma”, lystyachten, som Fidel Castro og hans mænd i 1956 sejlede fra Mexico til Cuba på.
Museet er åbent på hverdage. Entré ca. 40 kr.    

Læs også: Fidels egen ferieø