Fem for børn i Valencia

Springende delfiner, hjernegymnastik og mulighed for fysisk udfoldelse. I det nu udtørrede flodleje efter floden Turia i den spanske by Valencia kan man opleve det hele.

Akvariet i Jardin del Turia er et af de største i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rikke Gundersen

Fra hjørnet kommer otte personer iført sorte dykkerdragter løbende ind. Publikum klapper.

Se også: 5 ting, du skal lave i Valencia

En af dem springer i bassinet foran tilskuerne. Da han bryder overfladen af vandet, er han nærmest flyvende – hjulpet på vej af to delfiner.

I Spaniens tredjestørste by Valencia er den tørlagte flod Turia omdannet til en syv kilometer lang park, hvor akvariet med de daglige delfinshow, blot er en af mange oplevelser.

Gennem historien har Turia været årsag til adskillige oversvømmelser, men i 1957 var katastrofen så stor, at den regionale regering besluttede at flytte floden uden for byen. Overvejelser om, hvad det tørlagte flodleje skulle bruges til, blev diskuteret, blandt andet var et motorvejprojekt på tegnebrættet. Men protester fra lokalbefolkningen fik politikerne til at droppe den idé, og i stedet blev det vedtaget at anlægge en park, Jardin del Turia, som i 2005 stod færdig i sin endelige form med fornøjelser for både naturglade, kulturinteresserede og aktive.

1. Springende delfiner og spøgelseslignende rokker
Showet fortsætter med de otte delfiner, som både vrikker deres kroppe til musikken, hopper over en tre meter høj snor i takt og svømmer om kap i kanten af bassinet.

Efter knap en halv time får delfinpasserne tilskuerne til at klappe i rytme til musikken, mens delfinerne svømmer på siden med den ene finne over vandet, så det ser ud som om, de vinker farvel til dagens første hold af beundrere.
Akvariet, som er et af de største i Europa, rummer alt fra et tropisk koralrev, pingviner og hvalroser til røde ibis og rosenrøde skestorke, som flyver om ørerne på tilskuerne i den åbne voliere. Men man kan også få sig en forskrækkelse i hajtunnellen 54 trin under jorden.

»Ahh,« råber en lille pige, som sidder på den lange bænk i bunden af tunnellen. Hun har ryggen ind mod glasset og beskuer de op til tre meter lange sandhajer og rokke, som svømmer forbi overfor. Men idet hun vender hovedet ind mod glasset bag sig er en haj med tænderne fremme. og lidt for tæt på til, at det tilsyneladende er rigtigt sjovt.

Vi lister langsomt gennem tunnelen. En plettet ørnerok på størrelse med en 50-personers paellapande nærmest flyver gennem vandet over os. Fra undersiden ligner den mest af alt et spøgelse med vinger flyvende på et langt spyd. Det er som at gå på bunden af havet kun beskyttet af et stykke glas. Dog svømmer de små fisk nok ikke så fredeligt rundt i Atlanterhavet, som de gør i denne tunnel, hvor hajerne bliver overfodret for at undgå, at de udrydder de små farvestrålende fisk.

Akvariet udgør sammen med eksperimentariet, planetariet, operaen og det store udendørs diskotek Umbracle, kulturkomplekset Ciudad de las Artes y las Ciencias »Kunstarternes og Videnskabernes By«. Alle bygninger er hvide og opført i moderne arkitektur, som står i stærk kontrast til den indre historiske bymidte, som huser et af Europas største og ældste madmarkeder og Valencias gamle katedral, hvor den hellige gral angiveligt står – det berømte bæger, Jesus drak af under den sidste nadver.

2. Det lærerige område
I eksperimentariet kan man blive klogere på blandt andet jordens skabelse og Valencias fodboldhistorie, ligesom gæsterne kan udfordre sig selv med forskellige interaktive forsøg.

En dreng er ved at prøve kræfter med lægefaget. Med en saks i hver hånd forsøger han at fange en lille bold, som skal anbringes i et hul. Saksene er placeret nede i en dukkes mave, og kun håndtagene stikker op. Selv om drengen er langt over den alder, hvor man har svært ved at styre sin motorik, minder hans forsøg alligevel om et lille barn, som prøver at tage en bold op fra gulvet, men hver gang kommer til at sparke til den i stedet. Bolden hopper til side hver gang, han forsøger at samle den op med saksen.

Et andet sted knipser kameraerne løs, mens små kyllinger ser lyset for første gang. En af de nyudklækkede kyllinger har netop kæmpet sig ud af skallen. Nu ligger den på ryggen og spræller som en fisk fanget af en krog i forsøget på at vende sig. Et fascinerende syn, som leder ens tanker hen på glæden ved livets begyndelse.

3. Afslapning mellem palmer og vandbassiner
Da vi kommer uden for, skinner solen fortsat, så vi foretrækker at nyde naturen frem for at gå ind i planetariet, som ligger lige ved siden af. Hele Ciudad de las Artes y las Ciencias er opført blandt små bassiner af lyseblåt vand, som ligner swimmingpools lige til at springe i. Uden om vandbassinerne er græsplæner med palmer og alverdens træer, buske og blomster, ligesom der er i resten af den syv kilometer lange park.

Det føles ikke som om, man befinder sig i en storby med omkring 800.000 indbyggere. Bilernes larm er erstattet af ringeklokker fra lokale, som er på cykeltur i parken.

4. Gulliver til børnene
Flere steder i parken er der legepladser til børnene. Den største og mest unikke af dem er Gulliver-legepladsen, hvor en figur af Gulliver ligger på ryggen bundet fast med reb banket i jorden. Taget direkte fra scenen, hvor Gulliver bliver skyllet op på stranden efter et skibsforlis i bogen Gullivers Rejser af Jonathan Swift.

Tre drenge suser sammen ned ad den største af de mange rutsjebaner, som er udformet flere steder på kroppen af den store figur.

5. Lokal specialitet: En elfenbensfarvet drik
Jo længere man kommer ind i parken, jo flere sportsaktiviteter er der. Alt fra minigolfbaner, petanque og styrketræningsmaskiner til fodbold- og basketballbaner.

Mellem aktiviteterne kan man på en af caféerne forkæle sig selv med en af valencianernes specialiteter – horchata. En mælkelignede elfenbensfarvet drik, som smager sødt og bliver lavet af chufa, en jordmandel, som dyrkes på marker omkring Valencia. Dertil får vi, som valencianerne, fartons, som er runde aflange wienerbrødsagtige ruller med glasur.
Klokken har passeret syv, og solen er ved at nå bunden af horisonten, men hvis man fortsætter til enden af parken, finder man Valencias biopark – endnu en attraktion til dyreelskerne.

Se også: Verdens mest uvejsomme natur