Fed faldhøjde i Rocky Mountains

Lille Revelstoke i Canada vil være de største. Den gamle flække af en landsby åbnede liftene i 2007, og Revelstoke har nu den største faldhøjde i Nordamerika.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I British Colombia er de vilde med »Revie«, som vil være størst på alle fronter.

Læs også:
Kæmpe guide til Vancouver

»Where are you guys from?«

Den lyshårede pige læner sig ud over stoleliften og retter på sine bindinger. Snowboardet hænger ti meter over trætoppene, og den splinternye 4-mands stol banker op ad bjerget. Det har sneet i nat. Under os ligger en pukkelpist – klædt i nysne – og et skydække har plastret dalen til. Heroppe skinner solen. Og vinden river i kinderne.

»Danmark,« svarer vi pigen.

»Aaaahh... I er langt væk hjemmefra, hva? Men I er kommet til det rigtige sted. Hele BC taler om Revie.«

Pigen er fra British Colombia i de canadiske Rockies, og hun er ikke sådan at stoppe, efter hun er kommet i gang. Hun snakker.

Hun bor et par timers kørsel fra Revelstoke, og rygtet om det nye sted har bredt sig blandt de mange passionerede skiløbere i BC. Hun smiler og illustrerer den venlighed, man møder i det vestlige Canada. I enhver forretning, på enhver restaurant, på ethvert bjerg.

De spørger altid til, hvordan man har det. Og ønsker dig en god dag.

I december 2007 åbnede Revelstoke Mountain Resort de nye lifter. Selve byen ligger et par kilometer mod vest ad en stor landevej. Liftsystemet består af blot to kabinelifter og to stole, men de er moderne – og de giver adgang til en række gode pister, som næsten er tomme. Hotellerne er nemlig ikke færdige endnu.

Finanskrisen har forsinket projektet, og i bunden af området ligger et par byggepladser klos op ad liften. De rummer skelettet til dét, der snart skal være funklende nye hoteller. I januar 2009 er en sportsforretning og et liftkontor det eneste, der står klar til at modtage gæsterne. Oppe på bjerget ligger en stor restaurant, og meget andet er der ikke. Udover sne i lange baner, velpræparerede pister og masser af muligheder for eventyr.

Store planer for Revelstoke

Snefolket bor i Revelstoke by, og man tager bus eller bil de få kilometer til liften. På trods af bagmændenes finansielle problemer er det meningen, at de fire lifter om få år skal være vokset til 20, og på sigt er det ambitionen, at det ikke blot skal være Nordamerikas største faldhøjde, man finder i Revelstoke, men også Nordamerikas største skiområde. På begge sider af dalen ligger stejle bjergsider nemlig klar til udvidelsen, men byrådet og især de private investorer mangler altså lidt endnu.

Visionerne går desuden på at sætte en hær af pistemaskiner ind for at fragte folk op ad bjerget, og dermed give let adgang til den uberørte sne langt fra pisterne. Det er sat i gang, og det er allerede muligt at dyrke catskiing i dag. Men i Revelstoke påstår de, at vi kun har set toppen af isbjerget.

På en råkold januarmorgen i 2009 kører Revelstoke på sin anden sæson, bortset fra enkelt mindre lift, der har kørt siden 1960’erne.

I downtown er en håndfuld kvadratiske gadeformationer dækket af sne, og der hersker endnu ikke turisttrængsel. Det er faktisk svært at få øje på en skibutik eller en afterski-bar.

Et par snowboardere hænger på et hjørne. De venter på bussen. Et tyndt skylag ligger over byen, og man kan skimte de stejle skrænter bag Columbia-floden, som ligger langs med Revelstoke. »Motel«, står der på et skilt på den anden side ad gaden. Langs byen går den trans-canadiske highway (som er en landevej, red.), og de store nordamerikanske trucks buldrer forbi med jævne mellemrum.

Læs videre på næste side