Farvild i Beijings hutonger

Noget af det bedste ved Beijing er at fare vild. Ikke sådan ubehjælpeligt fare vild, men at bevæge sig rundt uden kort og GPS i de historiske hutonger, som har fået nyt liv, efter kreative kinesere er flyttet ind.

Mangler man en lille souvenir, kan man måske finde den ved Zian. Man kan også sidde på trappestenen med en kop kaffe og nyde solen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Park Egedal

Hutonger er snørklede og smalle gyder, som kan minde om en labyrint. 

Læs også: Guide: 24 timer i Beijing

Som man kan rende forvildet rundt i, indtil man – for de fleste efter ret kort tid – finder ud af, at de større gader løber i retningen øst-vest, mens de mindre gyder løber nord-syd. 

De første hutonger i Beijing blev bygget for over 1.000 år siden. De består af etplansbygninger, hvor tre eller fire familiehuse vender ind mod en fælles gårdhave. Indgangen er flankeret af en rød dekoreret port, som står i stærk kontrast til de grå mursten, som alle bygninger i hutongerne er bygget af. 

Foran de flotte udskårne træporte står ofte massive stenløver eller drager, som afslører, at her engang har boet en embedsmand, en velhavende familie eller en bekendt af kejseren. 

Hver hutong har et navn, som beskriver hvilke kendetegn, der er ved lige præcis denne gade. Nogle henviser til et erhverv eller håndværk, mens andre henviser til et familienavn, hvis en hel familie var overrepræsenteret i gaden. 

Der er dog sket meget, siden disse navne blev givet. I dag har unge og smarte kinesere fået øjnene op for den billigere butiksleje og de autentiske omgivelser i hutongerne i Beijing.

For turister betyder det, at en tur i hutongerne ikke længere bare er et indblik i kinesisk historie og en fattig hverdag, men også mulighed for at spise og shoppe eller bare opleve et andet Beijing end de mest kendte turistspots. 

Den travle og trafikerede hovedgade, Gulou Dongdajie, løber gennem et område fyldt af spændende og livlige hutonger. Følg den lidt – eller tag en afstikker væk fra Gulou Dongdajie og kom ud i de små gader, som primært er der, de unge designere, gode spisesteder og second-hand butikker ligger. 

Nyd for eksempel en kop te på en af de små og hyggelige caféer i Wudaoying hutong. 

Kig ind i tøjforretningen Triple Major i Baochao hutong nr. 81, som har suppleret sine egne produkter med andre kinesiske designere, men også med skandinaviske mærker.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Man kan bl.a. støde på produkter fra både danske Henrik Vibskov og svenske Acne. Eller stik hovedet ind i Fangjia hutong nr. 30, hvor Zian huserer i en lille butik, hvor han har samlet tegninger, postkort og grafiske aftryk fra hovedsageligt Kina, men også i mindre omfang fra andre verdenshjørner. Motiverne er primært fra hutongerne, så det er rette sted at finde en souvenir. 

Gode restauranter er også skudt op i hutongerne, og flere af dem er inspireret af andre køkkener end det kinesiske. Bl.a. den lille baggårdsrestaurant Dali Courtyard i Xiaojingchang hutong nr. 67. Her opererer man med en fast pris på 130 RMB (120 kr.) og én udvalgt menu hver aften.

Der serveres mellem fem-ti retter, fra grillet gedeost til stegte svampe, alt efter, hvad kokken finder på det lokale marked den dag. Køkkenet er inspireret af Yunnan provinsen i Sydkina, der bl.a. tæller ingredienser som mynte, lime og chili. 

I de varme sommermåneder er det perfekt at sidde ude i gården, men det kræver ofte en bordreservation. Og personalet er ikke altid lige godt. Men ingen af delene ændrer på, at det her er en af de rigtig gode restauranter omkring Gulou Dongdajie. Kig efter den lille røde lanterne, og det oplyste skilt, der viser ned til baggården.

En anden restaurantvinder er Mr. Shi Dumplings i Baochao hutong nr. 74. Her har ejeren givet den traditionelle kinesiske dumpling et pift med bl.a. ost. Det falder i god smag hos de fleste vesterlændinge, som især er glade for den stegte dumpling. Samtidig tiltrækker det de lokale »beijingers«, som gerne vil prøve de nye dumplings.

Mr. Shi har et omfattende menukort og konceptet fungerer således, at man køber 15 dumplings af gangen (60-80 RMB – 60 kr.), og normalt kan få lov til at vælge tre slags, så man kan smage lidt forskelligt. Dertil kan man selvfølgelig supplere med mere traditionelle retter fra menukortet.

Om aftenen skifter kvarteret karakter. Små mobile gadekøkkener dukker op, og en skov af BBQ-spyd med grillede lam og grøntsager langes over de interimistiske diske. Samtidig drikkes der masser af øl og brændevin, mens der diskuteres eller spilles kort. Stemningen er afslappet og kun en travl el-cykel kan hvirvle op i den hyggelige summen af snak og latter.

Selv om det klart kan anbefales ikke at gå efter et kort eller en GPS, men bare drive rundt i hutongerne, er det godt at have et pejlemærke. To gode – bl.a. fordi de stikker langt op over de lave bygninger i hutongerne – af slagsen er Lama templet (Yonghegong), og Trommetårnet (Gulou). Som oven i købet begge også er værd at besøge. 

Man kan næsten dufte, hvornår man nærmer sig Lama templet, hvor tusindvis af røgelsespinde dagligt afbrændes. Oprindeligt var templet residens for prins Yong, men Yong blev i 1723 kejser og flyttede ind i den Forbudte By. Ifølge gammel skik blev residensen omdannet til tempel, og i 1744 så til et lama-tempel, som fungerede som hjem for tibetanske og mongolske munke.

Templet består af fem haller, ved et besøg starter man i den mindste og bevæger sig mod den største. I den sidste hal finder man den imponerede Buddha statue, som rækker 18 meter op i luften og er skåret af ét stykke sandel-træ. Den samlede højde er faktisk 26 meter, men otte meter er gemt under jorden.

Tromme- og Klokketårnene er karakteriseret ved at tilbyde helt unikke udsigter over Beijings centrum. 

Trommetårnet, som oprindeligt er fra 1273, er 47 meter højt, og vender ud mod Kejserpaladset godt tre kilometer stik syd. Aksen mellem paladset og trommetårnet udgjorde tidligere skillelinjen mellem den vestlige og østlige bydel. For at opleve udsigten skal man op ad de stejle trapper til Trommetårnets platform.

På samme entrébillet kan man komme op i det Klokketårnet, hvorfra udsigten mod nord kan nydes. Eller man kan nøjes med at nærstudere den 7 meter høje og 63 tons tunge klokke, som har givet tårnet sit navn. 

Læs også: Guide: 5 bedste bidder af Beijing