Farverigt dyk i Filippinerne

Havet omkring øen Apo Island er en nationalpark i ø-riget og et af de bedste steder i Filippinerne at opleve livet under havoverfladen.

Rejseliv imported photo
Fiskene er begyndt at vende tilbage til havet omkring Apo Island, efter dynamitfiskeriet blev forbudt, så hvis man dykker for at stifte nye bekendtskaber med de større fisk, er stedet et godt udgangspunkt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Rosdahl

En stime af over 500 jackfish på knap en meter hver skygger for sollyset. Vi driver lige igennem flokken, der nysgerrigt følger os med store øjne. Nedenunder lister en overdimensioneret havskildpadde dovent forbi, mens strømmen insisterende gelejder os videre langs koralvæggen.

Læs også: Tre generationer på dykkerferie

Vi er på dyk i en af Filippinernes mange hav-nationalparker, der er blevet gjort til fredede områder. Koralrev og dyrelivet er ved at genopbygge sig selv, efter dynamitfiskeri tidligere har ødelagt store dele af revene i Filippinerne, men det er blevet forbudt nu, og man må kun fiske mere end 500 meter fra kysten. 

Landet har valgt at fokusere på en bæredygtig turisme, efter dykkere over hele verden har fået øjnene op for øgruppen, og det betyder en bevaring af de seværdige koralrev. Filippinernes mere end 7.000 øer er begavet med nogle af de smukkeste dykkeroplevelser i Asien, og flere af stederne figurerer endda på diverse top 10 lister over verdens bedste dyk.

Ud af perlerækken af muligheder for at plumpe i og stifte bekendtskab med den filippinske undervandsverden, vil de fleste dog nok pege på Apo Island – en af verdens mest kendte beskyttede havområder – som kronjuvelen i samlingen.

Den lille vulkanø på blot 72 hektar ligger 25 kilometer syd for den større ø, Negros, i det sydlige Centralfilippinerne. Øen er omgivet af Apo Island Marine Reserve & Fish Sanctuary, der er 15.000 kvadratmeter fredet havområde, og siden 1982 har havet omkring Apo Island været nationalpark og dermed beskyttet mod dynamit- og cyanidfiskeri.

Der bor kun 800 mennesker på øen. Her er ikke ingen trafikerede veje og derfor heller ingen motoriserede køretøjer. Strømforsyningen kommer fra en enkelt generator, der slukker klokken 22 hver aften og tænder igen klokken 7 næste morgen. Herimellem er der ingen strøm, og så er der mørkt på Apo Island. Rigtig mørkt. Det betyder dog ikke noget, da de fleste kommer til øen for at dykke, og skal man have det optimale ud af sin tid på Apo Island, skal man tidligt op for at komme med på det første morgendyk, der foregår fra klokken 7.30.

Det er netop et sådan morgendyk, vi er stået op til – øens velvoksne bestand af grise overflødiggør i kor med hanerne vækkeuret  – og der er ikke langt til selve dykkercentret; nærmere bestemt 34 trappetrin fra vores lejlighed, der ligger i det ene af øens to hoteller. Hotellerne hviler op ad hinanden på østsiden af øen, og det er de eneste to muligheder for overnatning, medmindre man indkvarterer sig privat hos øboerne.

Udriggerbåden, der nærmest er blevet et symbol på Sydøstasiens fiskerkultur, ligger vuggende klar, balancerende på sine pontoner af bambustræer. Udstyret bliver lastet, og bevæbnet med et glas friskpresset appelsinjuice i den ene hånd og dykkermasken i den anden stryger vi i morgensolen henover havoverfladen. 

Vandets glasklare sigtbarhed gør, at vi hele vejen ud til drop off kan følge livet i havet 15-20 meter nede. 

De sidste fem dage har vi tilbragt på Apo Island, og de største oplevelser har vi haft under vandet, for der er rig mulighed for at gå på nye opdagelser hver eneste dag. Øens beskedne størrelse inviterer til, at man kan dykke hele vejen rundt. Det tager ikke længere end en halv times tid at sejle omkring øen, og de forskellige drop offs byder blandt andet på koralvægge ned til 20-25 meter, lavere hyggedyk på fem meter i farvestrålende koralhaver af blød- og hårdkoraller, og endelig de dybere dyk, der er mere krævende på grund af strømmen.

Sigtbarheden er næsten altid i top – helt op til 50 meter, og fordi området er blevet fredet og gjort til nationalpark, kan man opleve flere hundrede koraller i næsten lige så mange farvenuancer. Og det er endda kun havbunden. 

Fiskene er begyndt at vende tilbage til havet omkring Apo Island, efter dynamitfiskeriet blev forbudt, så hvis man dykker for at stifte nye bekendtskaber med de større fisk, er stedet et godt udgangspunkt. Enorme stimer af hestemakreller, hvide- og sorttippede revhajer og djævlerokker, og er man heldig og dykker på de rigtige tidspunkter af året, kan man opleve hvalhajer og hammerhajer. Derudover svømmer over 600 dokumenterede fiskearter omkring 200 forskellige typer koraller og gør med deres neonfarver koralbunden til et farverigt festfyrværkeri.

Efter en kort sejlads har vi nået vores drop off. Dykkerinstruktøren tøjrer båden til en bøje, der er bundet fast til bunden og beregnet til formålet, for det er også forbudt at kaste anker af hensyn til revet. Vi får en kort instruktion til dykket, og så er det ellers bare ned i de turkisblå dybder. Dykket er et drift dive, hvor strømmen styrer tempoet. Det handler om at flyde med og ellers bare balancere i vandet – et lettere krævende dyk, der forudsætter en smule træning.

På godt syv meters dybde mærker vi, at strømmen tager fat. Her er ikke mere end otte meter dybt, og vi suser henover bunden, hvor vi – fordi vi ikke bevæger os, men bare flyder med strømmen – hurtigt bliver accepteret af fiskene som en del af dyrelivet. Højrøde dragefisk med strittende pigge og blå skinnende havslanger, der bugter sig mellem korallerne, glider forbi under os. Et par dovne blæksprutter driver vores vej, mens vi kan høre de karakteristiske klik fra den hyper-terotoriale trickerfish. Strømmen river os af sted langs korallerne, og pludselig sejler en kæmpe havskildpadde som et luftskib majestætisk vores vej ikke mere end en meter væk. Den skal åbenbart samme vej, så vi følges ad de næste par minutter, før den stikker til havs og langsomt bliver opslugt af det blå dyb.

Dykket varer omkring 45 minutter, og på den tid driver vi omkring tre kilometer langs koralrevet – tre begivenhedsrige kilometer. Vi møder tre forskellige havskildpadder, der dog ikke udviser den samme nysgerrighed overfor os som omvendt. Vi har næsten stødt næsen mod en sorttippet revhaj, og under hele dykket har vi oplevet en perfekt sigtbarhed, der har fået solen til at reflektere i alle regnbuens farver i koralrevet under os.  

Rundt omkring i verden oplever man, at koralrev bliver ødelagt af fiskeri, forurening og hensynsløs dykning. På Apo Island bliver det smukke rev blot smukkere med tiden, takket være det benhårde fokus på bæredygtighed.

Læs også: Udfordrende dykning i verdensklasse