Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sig navnet grøn formular I-94 W, og hårene rejser sig på den rejsende. I årevis har det været sådan, at turister til USA skulle udfylde indrejseformularen I-94 W inden landingen, og man sad og rodede med flynumre, adresser, pasnummer osv.
Læs også: Sommerbilligt til New York
Og der skulle svares på de mest underlige spørgsmål: Agter du at udføre terror i USA, medfører du sprængstoffer osv. Og den grønne skulle udfyldes, selvom USA sidste år indførte en elektronisk forhåndsgodkendelse, så der faktisk var tale om at give de samme oplysninger to gange. Men det er slut nu.
ESTA er en forkortelse for Electronic System for Travel Authorization, og en sådan elektronisk forhåndsgodkendelse skal statsborgere fra de visum-fritagede lande have inden rejsen til USA. Turister fra de fleste europæiske lande, herunder de nordiske. En ESTA-godkendelse gælder i to år eller til ens pas udløber.
Men en godkendelse her er ikke ensbetydende med, at man med sikkerhed kommer ind i USA - det er fortsat indrejsemyndighederne i den pågældende lufthavn, der afgør det.
ESTA-godkendelsen skal koste 10 dollars
I øjeblikket er det gratis at få en ESTA-godkendelse, men sådan bliver det ikke ved med at være. Præsident Obama underskrev i marts en ny lov, der skal skaffe midler til at markedsføre USA som rejsemål. Og pengene skal bl.a komme som brugerbetaling for ESTA-godkendelsen.
Planen er at ESTA-godkendelsen skal koste brugeren 10 dollars, og at indtægterne forventes at blive 100 millioner dollars om året til markedsføring af USA. Brugerbetalingen ventes indført senere på året.
Se også: Fem gange Miami Nice