Fandt mug i hotel-madras

Britisk avis slår alarm om lavprishoteller i England - sendte forsker og mikrobiolog til 16 hoteller.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke småting, den britiske avis The Guardians »opdagere« har fundet, da avisen sendte sit hold på uanmeldt besøg på 16 forskellige lavprishoteller i London og Manchester.

Læs også:
Star Tour bryder med klamydia-poolen
Rullende bakterie-bomber
Din feriepool er fuld af bakterier
God håndhygiejne sikrer ferien

De to eksperter tjekkede ind på normal vis og udførte grundige undersøgelser af værelserne. Og det var ikke bare gamle og plettede dyner, der blev fundet.

En madras på hotel Ibis i Manchester var i så dårlig stand, at der var begyndt at vokse mug på den - og enkelte værelser var så dårligt rengjorte, at støvet strømmede ud i rummet når holdet tjekkede rengøringen bag gardiner og under senge.

Og toiletterne var en sag for sig, rapporterer norske Aftenposten. På hotellet Ibis Euston i London blev der fundet urin på og omkring toiletterne og flere steder var toiletterne simpelthen dårligt rengjorte.

Også kæden Travelodges med over 300 hoteller i England og Irland blev tjekket. På kædens London-hotel i Grays Inn Road fandt eksperterne masser af støv under sengene, og på kædens hotel i Blackfriars Streeet i Manchester blev der fundet mug omkring badekarret.

En talsmand for Ibis-kæden siger at han er meget ked af de fund, som avisen har kunnet præsentere, og tilføjer at god rengøring er kritisk vigtig for kæden.

Mens Travelodges derimod ikke mener at fundene udgør nogen helbredsrisiko for gæsterne, og at de få fund ikke peger på noget grundlæggende rengørings-problem. Men at man omvendt vil ændre en håndfuld ting på hotellerne efter rapporten.

Foto: Colourbox.com