Færing tissede i midtergangen

En færøsk mand på vej fra Mexico til Frankfurt blev sat af flyet i Canada og kan forvente et kæmpe erstatningskrav.

Den færøske mand skulle være gået amok i raseri om bord på flyet fra Mexico City til Frankfurt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Colourbox.com
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En angiveligt stærkt beruset færøsk mand er blevet sat af et fly fra tyske Lufthansa i Canada efter at have optrådt uregerligt. Flyet var på vej fra Mexico City til Frankfurt.

Se også: Kæmpebryster beskadiget under turbolens

Den færøske mand skulle være gået amok i raseri om bord på flyet og have råbt og bandet og bl.a. tisset på flyets midtergang.

Før han blev fremstillet i retten, oplyste den canadiske betjent Suzanne Fitzgerald til radio VOCM Newfoundland, at noget tydede på, at han i det skjulte havde drukket af sine toldfri køb om bord.

Taget i forvaring

I retten i Canada er han blevet tiltalt for at have bragt flysikkerheden i fare, forstyrrelse af den offentlige orden, blufærdighedskrænkelse og for have urineret i et fly. Efter at være blevet fremstillet i retten blev han taget i forvaring af myndighederne.

Flyet blev omdirigereti i lufthavnen St. John's, Newfoundland tidligt torsdag morgen og landede omkring klokken seks, lokal tid. Det fortsatte mod Tyskland cirka to timer senere.

Det koster, hvad der svarer til omkring 40-80.000 kr. at foretage en ikke planlagt mellemlanding, afhængigt af flyets størrelse. Den omkostning vil også blive pålagt færingen.

Har du ikke booket sommerrejsen endnu?
Søg billige charterrejser fra alle store danske bureauer her!