Få rabat på ferien

Gratis applikation til iPhone giver genvej til rabatter i 33 europæiske byer - inkl. København.

Foto: iTunes
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste større byer i Europa har et Citycard, som giver rabat på ferien.

Læs også: Bo på Amsterdams kanaler

Men nu har 33 europæiske byer, også København, udvidet deres Citycard med en applikation, som guider rundt i både gader og rabatordninger.

I de senere år er internessen for Citycard, som er et kort, der giver fri entre eller rabat til museer, attraktioner og offentlig transport, vokset.
I København blev der eksempelvis solgt mere end 50.000 "cOPENhagen Cards", som byen kalder sit kort, i 2009.

Sammen med kortet bliver der normalt udleveret et bykort og en brochure med oversigt over hvilke rabatter, kortet giver.

Det er disse oplysninger, den nye gratis applikation nu giver et nemt og hurtigt overblik over - ligesom den viser vej til attraktionerne i byerne.

Applikationen findes i iStore ved at søge på "Citycard".

De 33 byer i de 19 europæiske lande er:
Amsterdam i Holland
Cordoba, Barcelona, Gijon, San Sebastian, Tarragona, Valencia og Zaragoza i Spanien
Brügge og Bruxelles i Belgien
Dijon, Lyon og Nice i Frankrig
Dubrovnik, Split og Zagreb i Kroatien
Dublin i Irland
Göteborg og Stockholm i Sverige
Innsbruck i Østrig
Krakow i Polen
København i Danmark
Lissabon i Portugal
London i Storbritannien
Nürnberg i Tyskland
Olomouc og Prag i Tjekkiet
Oslo i Norge
Reykjavik
i Island
Talinn i Estland
Torino og Vicenza i Italien
Turku i Finland

Har du ikke booket sommerrejsen endnu?
Søg billige charterrejser fra alle store danske bureauer her!