Europas billigste strandområder er kåret

Prisen på daglige fornøjelser som en kop kaffe, en øl og solcreme er alle elementer, der vurderes, når Europas billigste strandområder skal kåres.

24REJFOTO-121753.jpg
Læs mere
Fold sammen

En gang om året kårer engelske Post Office, der blandt andet sammenligner rejsemål, de billigste strandområder i Europa. Det måles på en opfindsom måde, nemlig ud fra hvor meget man skal betale for ti daglige fornøjelser, som eksempelvis en kop kaffe, en øl, solcreme, en treretters menu og en insektspray. Der er udvalgt 20 forskellige steder, hvor priserne er blevet undersøgt, skriver The Telegraph. På førstepladsen ligger Bulgariens Sunny Beach, som er et lige dele berømt og berygtet sted, men ikke desto mindre billigt. På andenpladsen kommer Algarve i Portugal, hvor man spiser særdeles billigt. Dernæst finder man Limassol på Cypern, som er mindre kendt end de næste på listen, som er Costa del Sol, Gijón, Costa Blanca i Spanien, efterfulgt af Kreta og Zakynthos i Grækenland, Porec i Kroatien og på 10. pladsen Kefallonia i Grækenland.