Europa halter bagud som rejsemål

Turister fra hele verden har altid været tiltrukket af Europa som rejsemål. Det er de stadig, men nye tal fra Eurostat viser, at Europa er ved at sakke bagud, når det kommer til turisme

Med en vækstrate på bare to pct. halter Europa væsentligt bagud i forhold til andre populære rejsemål som Australien og New Zealand, der vækster med op til 10 pct.

I Danmark ser vi imidlertid også en vækst i turismen på 4,5 pct. Et ganske pænt tal sammenlignet med det samlede Europa, siger fagleder Sune K. Jensen fra Dansk Industris turismeindsats.

Skal Danmark fortsætte med at tiltrække turister, er vi dog afhængige af vores naboer. De skal nemlig også være et attraktivt feriemål før turisterne orker at komme hele vejen til Skandinavien.