Et land med to ansigter: Nordirland rummer både blodig historie og spektakulære kulturoplevelser

Kan du huske, da protestanter og katolikker i en ikke så fjern fortid havde travlt med at slå hinanden ihjel? Konflikten trækker stadig spor i Nordirland, der i dag er et spændende rejsemål med masser af fascinerende historie og farverige kulturoplevelser. AOK har besøgt Belfast og Derry – eller er det Londonderry? Det sidste kan nordirerne stadig ikke blive blive enige om.

Katolikker og protestanter i Nordirland er langt fra blevet enige om alt, Men de er trods alt blevet enige om det væsentligste. Ikke flere bomber i Belfasts gader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Paul FAITH

Når man træder ud på gaderne i det centrale Belfast, er der ingen tvivl. Belfast var – og er stadig – britisk territorium. Det vidner noget så banalt som navnet på pubben »The Crown« om. Den ligger på en af den lille storbys mest centrale pladser, hvis navn også cementerer den historiske britiske indflydelse: Great Victoria Street.

Her ligger »The Europa Hotel«, der i IRAs »storhedstid« i medierne blev omtalt som Europas mest bombede hotel. Hotellet har været udsat for hele 36 bombeattentater, siden dørene blev slået op i 1971.

For protestanterne i Belfast har baren »The Crown« så stor symbolsk betydning, at selveste Prins Harry og Meghan Markle aflagde et besøg, sidste gang de var forbi byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kelvin Boyes / Press Eye..

Men det ses ikke på hverken hotellets ydre eller indre. Der var aldrig tale om en reel hetz mod hotellet. De mange bombeangreb skyldtes ganske enkelt, at det var – og stadig er – et af byens bedste hoteller, og derfor var det her, at politikere og andre vigtige folk opholdt sig, når de lagde vejen forbi Belfast. I dag kan man dog roligt overnatte her uden at frygte hverken bly eller dynamit.

De mange bombeangreb var – udover at være konkrete attentatforsøg – en metode som IRA og deres ligesindede brugte til at stikke en kæp i hjulet på Belfasts udvikling mod en international metropol. IRA ønskede ganske enkelt ikke, at byen, der dengang husede den britiske overmagts satellitregering, skulle blive en succes. Den udvikling formåede de dog ikke at bremse, kan AOK ved selvsyn konstatere, da vi tager på weekendtur i Nordirland.

Selvom man ønsker et opgør med militante vægmalerier i Belfast, har man ikke i sinde at fjerne dem. Man ønsker at forandringen sker indefra, man frygter, at det vil rive op i gamle sår, hvis man blot malede dem over med nye motiver. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL MCERLANE.

I dag har freden forlængst indfundet sig i det smukke, grønne land, der ligger i det yderste, nordøstlige hjørne af Storbritannien. Siden »The Good Friday Agreement« trådte i kraft i 1999, har våben og bombeangreb været lagt på hylden, men der er stadig meget tydeligt to nationale identiteter her til lands. Landets kontraster bliver mest tydelige i arbejderkvartererne. De er meget skarpt inddelt i katolske og protestantiske områder.

Oprindeligt skyldtes fordelingen, at katolikkerne bosatte sig tæt på katolske kirker og skoler, og protestanterne vice versa. Det ser man stadig. Der går bogstaveligt talt en mur mellem nabolagene.

Millimeterdemokrati eller kaos

Nordirerne er meget bevidste om, at de er nødt til at opretholde et rigidt millimeterdemokrati. På arbejdspladser, i politistyrken og sågar i parlamentet er det meget vigtigt for folk, at der opretholdes en ligelig fordeling af katolikker og protestanter.

Som udlænding kan man få den tanke, at det må være en bøvlet affære – Hvad med de borgere, der slet ikke har en religiøs identitet?

Min »Black Taxi«-chauffør, Billy, forklarer, at selvom man er ateist, har man stadig en stærk katolsk eller protestantisk identitet. »Det er vores folkesjæl! Det er meget simplificeret, at betragte det som et religionsspørgsmål.«

Billy Scott (nummer to fra venstre) kører Black Taxi. Hans viden om hvert et hjørne af byen er intet mindre end imponerede. Han har indgående kendskab til de mange vægmalerier rundt omkring i byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brain Morrison.

En »black taxi« er en taxa, hvor chaufføren giver en personlig rundvisning i Belfast. Alt efter, hvad man interesserer sig for, kan man booke en tur med en guide, der har en særlig viden om lige netop det.

Min chauffør, Billy, fortæller indgående og passioneret om de forskellige sider i konflikten under »The Troubles«, som den årelange konlikt kaldes. Han gør det klart for mig, at han selv er protestant. Mange irere gør en dyd ud af at oplyse deres religiøse tilhørsforhold, hvis man spørger. Ingen finder det tilsyneladende grænseoverskridende. De ser det snarere som det mest naturlige i verden.

Ingen af konfliktens parter er reelt gået i opløsning. Nu opererer de militante fraktioner blot som »almindelige« organiserede kriminelle. Fold sammen
Læs mere
Foto: Paul FAITH.

Min sorte taxa kører tværs gennem byen fra det sydvestlige Belfast, hvor de katolske arbejderkvarterer ligger, til det nordøstlige Belfast, hvor protestanterne holder til.

Billy forklarer for en sikkerheds skyld, at hvis jeg er typen, der bærer rundt på en rosenkrans i inderlommen, er det nok ikke her i det protestantiske kvarter, at jeg skal svinge alt for meget med den.

Selv udefrakommende kan aldrig være i tvivl om, hvilket nabolag de befinder sig i. Det ses tydeligt på de store malerier, der pryder murstenene over hele byen som en slags nationalhistorisk streetart.

De katolske kvarterer har malerier, der hylder IRA og agerer mindesmærker for de døde. De protestantiske har lige så militante malerier, her er det blot UVF og UDA, der idoliseres som kvarterets helte.

Bymuren, der omkranser Derry, er en af de få fuldstændigt intakte bymure i Europa. Muren stod færdig i 1618 og byens indbyggere har derfor haft lejlighed til at fejre, at det i år er 400 år siden siden muren blev bygget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tourism Ireland.

Byen de kalder skråstreg

Belfast rummer alt, hvad det historisk interessede storbyhjerte måtte begære, og man kan sagtens bruge en miniferie på at dyrke den nordirske hovedstad, men resten må vente til en anden gang. Efter en dags tid begiver vi os videre til Derry, Londonderry eller –som de lokale kalder den i spøg – Strokecity. Byen er et andet populært rejsemål i Nordirland, og her er langt mere irsk end britisk, hvilket tydeligt høres, så snart de første ord forlader hotelreceptionistens læber. På disse kanter bider man straks mærke i en »Grrrreat« rullen med R'erne. De er heller ikke lige så formelle som i Belfast. Jeg var ellers ved at vende mig til at blive tiltalt »sir«.

Dialekten er meget mere syngende her, selvom byen med de mange navne ligger under to timer i bil fra Belfast, hvor dialekten er meget mere tung, næsten ovre i skotsk-engelsk.

Derry har været ramt af konflikt længe før, der var noget, der hed IRA. Byen har en strategisk velplaceret havn til både krig og handel, der siden middelalderen har været på ønskelisten i det britiske imperium.

Den udpræget katolske by Derry i det vestlige Nordirland har Irlands sidste intakte bymur, som også er en af de mest velbevarede bymure i hele Europa. Muren blev oprindeligt bygget for at holde den engelske overmagt ude.

Selvom det er en af de eneste europæiske bymure, som ubudne gæster aldrig er brudt igennem, måtte de stolte irere vifte med det hvide flag i 1689, efter 12.000 mennesker var døde af sygdom og sult under en 105 dage lang belejring af den engelske kong James II.

For en turist i Derry giver bymuren en unik mulighed for at spadsere rundt og se alle byens historiske seværdigheder uden biltrafik og røde lys. Muren giver også en fantastisk udsigt ud over det katolsk-irske arbejderkvarter, Glenfada Park, hvor en gruppe demonstranter døde i kugleregnen på den dag, der sidenhen blev døbt Bloody Sunday.

Den lille bys få hoteller er booket til bristepunktet, når kalenderen bladres hen mod den 31. oktober, så hvis man kunne tænke sig at opleve en af verdens mest spektakulære Halloween-festivaler, kan man med fordel planlægge i god tid. Fold sammen
Læs mere

Teatralsk gengivelse af Bloody Sunday

Netop Bloody Sunday er der rig mulighed for at dyrke på museet »Free Derry«, der på én og samme tid er et museum og et mindesmærke for de demonstranter, der måtte lade livet i et kaotisk blodbad under en demonstration på dagen, der sidenhen blev døbt Bloody Sunday.

Museet tager de besøgende med på en rejse tilbage til den skæbnesvangre dag i 1968, hvor 14 ubevæbnede irere, der protesterede mod blandt andet diskrimination af katolikker i politik og på arbejdsmarkedet, blev mejet ned af engelske specialtropper.

Museet er entydigt på de katolske ireres side i konflikten. En rundviser på museet fortæller detaljeret om sin bedstefars brutale død. Hans liv sluttede brat, da en to-tommers patron passerede gennem hans højre øje. Som næsten alle andre her til lands belyser museet ikke konflikten upartisk.

Museet, der er finansieret af »Bloody Sunday Trust Foundation«, er lige dele fascinerende og hårrejsende og kommer godt omkring historien – også den særlige begivenhed i 2010, da den daværende engelske premierminister, David Cameron, kom med en officiel undskyldning for Bloody Sunday på vegne af den britiske regering. Det er første og eneste gang i britisk historie, at regeringen nogensinde har givet en officiel undskyldning for noget.

 

Halloween er den største højtid på året for indbyggerne i Derry. I år modtog byen 100.000 turister, hvilket kan mærkes i en by, der inklusive omegn huser 230.000 mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tourism Ireland.

Halloween er årets højdepunkt

Det er efterår, hvilket her i Derry er synonymt med halloween. Selvom halloween så småt er begyndt at vinde terræn i Danmark, er det stadig en parentetisk kunstpause i det danske efterår. Hvis man virkelig vil opleve, hvad det vil sige at fejre halloween for fuld udblæsning, så skal man tage til Derry.

Her afholdes hvert år en af verdens både største og – ifølge USA Today og New York Times – en af de bedste og mest spektakulære halloween-festivaler, kloden har at byde på.

Derry varmer op dagen inden halloween med arrangementet »Awakening the Walls«, der består af små optrædener rundt på bymuren, der samlet føles som én lang forestilling. Når man går muren rundt er der rig mulighed for at stoppe op og kigge nærmere på et eller flere af de teatralske delelementer – men husk at se dig over skulderen en gang imellem. Det er ikke ualmindeligt, at nogle vittige lokale i fuldt halloween-ornat sniger sig rundt på muren og skræmmer intetanende gæster fra vid og sans!

I Danmark kan man nemt ende som den, der stikker ud fra mængden, hvis man drister sig til for alvor at klæde sig ud til Halloween. Her i Derry er det folk uden kostumer, der stikker ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tourism Ireland.

Halloween i Derry kulminerer med en stor parade, der går hele vejen gennem byen. En gruppe skeletter fra Atlanta, der rasler med sabler, en gruppe zombie-rumvæsener fra Madrid og en kavalkade fem meter høje oldtidsvæsener i papmaché overdænget af et spektakulært lysshow. Deltagerne i den årlige halloween-parade rejser hertil fra hele verden.

Paradens afslutning markeres med et kæmpe fyrværkerishow langs Foyle-floden, der buldrer afsted i en halv time.

Derry er en by, der rummer fest og glæde – men også den smertelige og blodige historie, der for altid er en del af den nordirske sjæl.