England ifølge Inspector Morse

Holder du af engelsk historie, pubkultur og krimier? Så anbefaler vi en tur i den berømte politimands spor.

Magdalen College fra 1458 er et af Oxfords smukkeste kollegier. For et beskedent beløb kan man få adgang til til gården, haven og andre dele af det store kollegie, hvor blandt andre Oscar Wilde studerede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr.com

Der hviler et majestætisk skær over byen Oxford i England.

Læs også: En date i London

Det skyldes ikke alene de mange drømmende spir, og den kendsgerning, at Winston Churchill blev født på det nærliggende Blenheim Palace,(et af Englands største), men i høj grad også den kongerække af personer, der har gennemgået en uddannelse i den gamle universitetsby. Fem konger, 40 nobelprisvindere og 25 premierministre er det blevet til.

Oxford er en nem by at færdes i. Fra hovedgaden kan man hele tiden trygt vælge en afstikker ned ad en af de smalle, brostensbelagte sideveje. Og lige meget hvilken man vælger, vil man støde på smukke gamle bygninger, som man må stoppe op for at fotografere. Det er som om, at man befinder sig i en anden tidsalder. Kun den lejlighedsvise brølen fra bussernes motorer på High Street minder én om, at det ikke er tilfældet.

Foruden de mange smukke universitetsbygninger med de berømte kollegier, kan byen imidlertid også byde på et overvældende antal attraktive gamle pubber, som ligger godt gemt inde i byens charmerende, krogede gader. Mange af dem er forbundet med en anden af byens store sønner, Colin Dexters romanfigur Inspector Morse, som DR i flere omgange har sendt tv-serien om herhjemme.

Den afdøde skuespiller John Thaw var indbegrebet af den dannede kultiverede politimand med hang til øl og klassisk musik, og som gavmildt strøede om sig med citater af Milton, Thomas Hardy og Shakespeare. Som regel altid med slet skjult henvisning til sit eget liv, og de chancer han i sin ungdom havde forspildt. Især den tabte kærlighed. Den populære tv-series mange pragtfulde scener gav et næsten indgående kendskab til byen.

En by som selvfølgelig er koncentreret omkring centrum, hvor også flertallet af de gamle kollegier og pubber er samlet. Den buede High Street er et godt udgangspunkt. Den er fyldt med små indbydende specialbutikker og cafeer. Også Englands første kaffehus, The Grand Cafe, fra 1650 ligger her. I dag serveres der naturligvis også den traditionelle eftermiddagsthe med lækre hjemmebagte scones i de stilfulde omgivelser.

Lige i nærheden finder man et af byens smukkeste kollegier, Magdalen College fra 1458. Her har man i mere end 250 år holdt en gammel tradition i hævd. Den 1. maj, klokken 6.00, (May Morning), samles de studerende sammen med deres lærere og familie på græsplænen for at høre koret synge fra klokketårnets top. For et beskedent beløb, som man betaler i portnerboligen ved indgangen, kan man få adgang til til gården, haven og andre dele af det store kollegie. Det var også her, at blandt andre Oscar Wilde studerede, før han indtog London.

Hvis man stikker ned gennem den skønne, lange og snørklede Queens Lane, får man også et fint glimt af både Queens College, (1340), og New College fra 1379. Man når  hurtigt frem til den engelske version af den venetianske »Sukkenes Bro«, der forbinder Hertford College. Næsten nede under broen finder man en lille sprække i væggen. Det er St Helen’s Passage. Vover man sig ind i gyden, finder man en af byens ældste og smukkeste pubber, The Turf Tavern fra 1200-tallet.

Her har Morse stået mangen en gang og dvælet over de gådefulde mysterier, der har væltet ned over hans Wagner-tyngede skuldre. Man befinder sig godt på The Turf. Stedet er opdelt i små, hyggelige afdelinger med mørkbejsede møbler. Ikke meget sollys slipper ind, men til gengæld kan man på lune dage vælge mellem hele to gårdhaver. Man serverer de gængse ølmærker plus klassisk engelsk pubfood.

Når man forlader The Turf, kan man næsten gnubbe skuldre med det vel nok mest kendte symbol på Oxford, the Radcliffe Camera. Den cirkelrunde bygning, der er kronet med en kuppel, er fra 1714 og fungerer i dag som bibliotek og læsesal for de studerende. (Lukket for offentligheden.)

Lige bagved ligger Broad Street med turistbureauet, og en af verdens mest berømte bogbutikker, Blackwell’s, fra 1879. Her finder man også den charmerende pub The White Horse, og lidt længere nede, The King’s Arms, som er en af de studerendes yndlingspubber. Morse kom selvsagt begge steder.

I den modsatte ende af gaden, finder man byens absolut fornemste hotel, The Randolph. Hotellet spiller en hovedrolle i et af krimiafsnittene, og rummer naturligvis en Morse-bar.

Bevæger man sig nordpå ad den brede boulevard, St. Giles, støder man hurtigt ind i en anden af byens mest berømte pubber, The Eagle and Child fra 1650. Den ligger lige over for et af byens rigeste kollegier, St John’s, (1457). Her blev inspektørens røde Jaguar ofte bragt til standsning. Vel nok den mest litterære pub i Oxford. C.S. Lewis, forfatteren til Narnia-bøgerne, dannede sammen med blandt andre J. R. R. Tolkien, (Ringenes Herre-trilogien), gruppen The Inklings, som havde talrige møder i baglokalet mellem 1939-62. På væggene findes der fotos og dokumenter.

Det er en skøn mørk, aflang pub med et hyggeligt »snug«, (lille rum), umiddelbart til venstre for indgangen, og en større afdeling med pejs, der danner afsæt til den bagerste lange afdeling. Et dejligt sted at hvile benene og indtage aftensmåltidet.

Har man kun en forlænget weekend til disposition, skal man ikke fortvivle. Det er i sandhed svært at nå hele vejen rundt. Ikke mindst rent pubmæssigt.

Men The Bear Inn fra 1242 skal fremhæves. Byens mindste pub: To små lavloftede lokaler med pejs og en kæmpe slipssamling! Den ligger på hjørnet af nogle charmerende, små gader, tæt på det store smukke imponerende Christ Church College. Og ja, her kom Morse også.

Har man tid til en afstikker nordpå, finder man i en lille sidegade til St Giles den hyggelige Rose and Crown. Drevet med venlig hånd af værten Andrew Hall siden 1987. Pubben er nævnt i en af Dexters romaner, men eneste grund til, at den ikke medvirker i et af tv-afsnittene, er på grund af dens overmåde lille indgangsparti. BBC kunne simpelthen ikke få deres udstyr presset gennem døren.
Også Bodleian Library fra 1602, Sheldonian Theatre, og landets ældste museum, Ashmolean fra 1683, er et besøg værd. Der er nok at tage fat på.

Oxford er en værdig by fyldt med format, pubber og drømme.

Læs også: Barnaby’s og berømthedernes bøhland