"Endte Gandhis aske i mit hår?"

En af historiens store skikkelser er muligvis endt i mit hår, skriver Rejselivs Jan Hedegaard.

Mahatma Gandhi ankommer til Marseilles, Frankrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix Denmark
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KLUMME: Når man pludselig kommer tæt på verdenshistoriens store skikkelser er det som bekendt et spørgsmål om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt eller – som i dette tilfælde – at være på det rigtige sted på det forkerte tidspunkt.

Læs også: Indien slår dig omkuld

Skæbnen ville i hvert fald, at jeg for en uges tid siden befandt mig på et krydstogtskib ud for Sydafrikas kyst. Skibet havde lagt til kaj i Durban tidligt om morgenen og mange af skibets gæster havde benyttet lejligheden til at tage bussen ind til et stort forlystelsescenter, hvor det var muligt at svømme med delfiner og hajer og købe souvenirs og kunstgenstande tilvirket af den lokale zulu-befolkning.

På vejen frem og tilbage havde jeg noteret, at bussen kørte ad den palmekransede Mahatma Gandhi Avenue. Men var der ikke noget om, at den store spirituelle skikkelse, der kun iført lændeklæde og sygekassebriller, havde løsrevet Indien fra Det britiske Imperium, havde tilbragt sine unge år som advokat på netop disse kanter i Sydafrika?

Skibet afgik igen kort efter frokost, netop som jeg havde sat mig tilrette på et af de øverste dæk. Det blæste noget, grå skyer jog hen over himlen, men subtropisk var det, og derfor også til at leve med. Jeg nød udsejlingen fra Durban, mens helikoptere flaksede i luften over skibet, og millionbyen forsvandt til den var en lille prik inde på kystlinien, der tilsvarende blev til en tynd stribe øverst på horisonten.

Da jeg klædte om før middagen i skibets elegante restaurant, bemærkede jeg, at jeg havde fået sand i håret, men det havde som sagt blæst pænt den dag. Historiens vingesus følte jeg med en isnen, da en af de øvrige passagerer ved, mens vi sad med vores Beef Wellington på tallerknen, konverserende sagde, at det da var pudsigt, at man netop i dag, hvor vi var her, med mange års forsinkelse fra en helikopter havde strøet Gandhis aske i havet ud for Durban. Var det Gandhis jordiske levninger, jeg havde i håret? Jeg var mildt chokeret og et øjeblik var der også overhængende fare for, at en indbagt oksesteg opkaldt efter hertugen af Wellington også var havnet i min sparsomme frisure.