En weekend i Køln

Køln er Tysklands fjerdestørste by, men stærkt overset af danske turister. Vi vælger Berlin og Hamburg i stedet, og det er synd og skam.

Rejseliv imported photo
Det er en god ide at opleve Køln fra en sejltur på Rhinen på en af de mange udfulgtsbåde. Blandt andet kan man nyde den berømte domkirke med dobbelt-tårnene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leif Poulsen

Vi står på kajen langs den gamle trafikhavn for de travle flodskibe, der uafbrudt sejler frem og tilbage på den brede flod Rhinen, og ser på tungtlastede pramme, der kæmper sig frem mod strømmen eller lader sig føre hurtigt ned ad floden. De fleste har privatbilen stående surret bag i skibet.

Læs også: Check-in: Kunst-hotel i Köln

Men i dag er den gamle trafikhavn blevet til lystbådehavn, og Rheinauhafen, som havnen kaldes, er fyldt med motorbåde. Den hurtigstrømmende Rhin egner sig ikke for sejlskibe.

Vores guide Ute tager os med ned til enden af havnen, der er skærmet af en lang og bred mole ud mod Rhinen. Vi ender på tilskuerpladserne til en udendørs biograf, hvor der om sommeren serveres øl og pølser i rigelige mængder.

»Kig ned gennem havnen og se hvorfor dette er et genialt sted at være,« siger hun. Vi gætter det vist – en kilometers penge inde over husenes tage knejser dobbelt-tårnene, højt hævet over alt og alle og farvet næsten sorte af århundreders vind, vejr og forurening. Det er domkirken i Køln, verdensberømt og beskyttet af UNESCO som verdens kulturarv i 1996.
»Når vi har været på rejse ved vi, at er kommet hjem, når vi kan se vores dobbelt-tårne« smiler Ute.

Kvantespring ind i fremtiden
Men lad os begynde her ved den gamle havn, hvor udviklingen de sidste år har taget kvantespring ind i fremtiden. Det blev for år tilbage besluttet at gøre to kilometer kaj fashionabelt med åndehuller, restauranter, lækre lejligheder og lange promenader. Det er i den grad lykkedes. Langs flod-promenaden ligger lejlighederne skulder ved skulder, alle solgt eller udlejet.

Går man lidt videre langs med floden mod syd, drages blikket af tre fantastiske bygningsværker. De 17 etager høje kran-huse. Huse i stål og glas, der har form som de gammeldags kraner, der bøjede sig mod Rhinens fragtskibe.

Det tog lang tid at blive enige om projektets udformning, men grundstenen til det første kran-hus blev lagt i 2006 og alle tre huse er nu ved at være færdige.  De to er kontorbygninger, mens det tredje og sidste rummer ejerlejligheder – et penthouse på toppen koster fra omkring de 10 millioner kr. – alle er solgt.

Men læg nakken tilbage og gå en tur ind under kran-husene. Det er en fantastisk fornemmelse, og man tror næsten, det er løgn, at de kan blive stående.

Nede under kran-husene er der også skabt et mindre mirakel. Et underjordisk parkeringsanlæg, der strækker sig i 1,6 kilometers længde. Sikret mod oversvømmelser fra Rhinen. En kort gå-tur i kælderen bekræfter, at vi er et sted, hvor penge ikke er det store problem. Her står porscher, ferrarier og mercedes'er side om side.

Bymuren i middelalderen
Turen mod syd ender ved det gamle tårn, der var en del af bymuren i middelalderen. Nu har forskellige kvinde-bevægelser fået tårnet til deres arbejde – og Køln var blevet træt af, at mænd i nattens mulm og mørke tissede op af tårnet. Så bliv ikke bange, når en lysende rund tingest glider op af jorden, når det bliver mørkt. Det er en såkaldt uri-lift, et nattissehus, der glider ned igen om morgenen.

Vi vender om og går den modsatte vej langs Rhinen. Med kurs mod katedralen, museerne og de mange shopping-muligheder længere inde i byen. Her promenerer folk, spiser is, nyder livet på de små listige steder og kigger på de mange fragtskibe og turbåde, der sejler på den 150 meter brede Rhin. Og kigger på en af de syv motorvejsbroer, der her i Køln leder over floden.

Går langs den gamle by ved floden, hvor småbitte gavl-huse i stærke farver vender ud mod floden – lidt som at være i Amsterdam. Men der er den forskel, at her er husene slet ikke gamle. De er alle opført efter 1945, for over 90 procent af den centrale bykerne blev lagt i grus i de intensive bombardementer af Køln under 2. verdenskrig.

Dengang som nu var Køln et vigtigt trafikknudepunkt, og i dag passerer 1.000 tog hver dag hovedbanegården. Blandt dem højhastighedstog til Paris og Bruxelles.

Barer og mikro-bryggerier
Vi drejer væk fra Rhinen og går gennem de smalle gader, der er plastret til med barer og mikro-bryggerier, mest for turisternes skyld, for priserne her er højere end de mere ydmyge steder.

Det er frokosttid, og vi bevæger os ind i Peters Brauhaus, et meget traditionelt spisested tæt på katadralen. Her er tunge møbler og tung kost. Og en sjov øl-tradition, som overalt i Køln: Befolkningen er meget stolte over deres lokale øl, som kaldes Kölsch, og som findes i mange udgaver på mikro-bryggerierne, der ofte også er restauranter.

Schnitzle og de brasede kartofter
Her i Peters Brauhaus kommer tjeneren ilende med øllet til schnitzlen og de brasede kartofter. Øllet serveres i de særlige kölsch-glas, der er ganske smalle glas indeholdende typisk 20 centiliter. Det er jo ikke overvældende meget, men i Køln behøver man ikke fange tjenerens opmærksomhed, hvis man ønsker et glas mere.

Tjeneren bliver simpelthen ved med at komme med nye forsyninger, indtil man lægger en øl-brik over glasset. I de små glas holder øllet sig koldt, siger de, men man skal lige holde øje med tjeneren alligevel, det kan løbe op.

Der er 3.000 barer, restauranter og pubber i Køln, så der burde være noget for alle.

Det er eftermiddag og tid til at shoppe. Man kan vælge nogle af de store centre i Hohe Strasse og Schildergasse, man kan vælge de nye designershops i Mittelstrasse og Pfeilstrasse – eller hvis det skal være mere outreret, så prøv det belgiske kvarter, hvor unge designere slår sig løs.

Ellers tag en sporvogn ved Heumarkt ved Rhinen og kør mod vest. Hop af ved Rudolph Platz, og alle gaderne her i området huser sjove butikker. Tag bare Contain Gallery i Aachener Strasse – her har man specialiseret sig i at skabe lædertasker som genbrug. Man bruger læderet fra gamle gymnastikredskaber – de er rigtig flotte.

En sidegevinst kan være at fare vild – det er denne skribent ret god til. Jeg hoppede på en sporvogn tilbage mod Rhinen, men ak, den bimlede den modsatte vej. Skidt med det, for hvad mon der sker i den anden retning.

Det blev en længere tur gennem forstæderne, hvor skolebørn og husmødre hoppede af og på. Til sidst nåede vi parker og kørte gennem en skov, og derinde lå Køln Energie Stadion, hvor FC Køln har hjemmebane, og hvor der blev spillet seks kampe under VM i fodbold i 2006. Så har man set det med.

Et udvalg på 40 museer
Lad os tage et museum med på weekendturen til Køln. Med et udvalg på 40 museer er her rigeligt at vælge mellem – vi valgte Museum Ludwig. Det ligger helt perfekt med nedgang til Rhinen og meget tæt på Katedralen. De to meget forskellige og meget imponerende bygningsværker læner sig bogstavelig talt mod hinanden.

Mens katedralen lokker alene med sin storhed, lokker Museum Ludwig med sin omfattende samling af moderne kunst. Museet blev grundlagt i 1976 med baggrund i en meget stor gave fra familien Ludwig bestående af 350 værker.

Men mest overvældende er den uhyre store samling af over 200 værker af Pablo Picasso, der i dag er museets ejendom. Andre berømte værker er af Roy Lichtenstein og Andy Warhol, men bare det at vandre stille rundt i den store museumsbygning er en oplevelse.

Weekenden er ved at være slut. Vi har spist til aften hos Pepe's i shopping-kvarteret. Rustikt og med masser af gæster, mange unge. 40.000 unge studerer på Kølns universitet. Hvis du ikke kan tåle røg, så undersøg det lige på forhånd – hos Pepe's f.eks. må der godt ryges i den ene ende af lokalet.

Vi tager sporvognen og trisser det sidste stykke langs Rhinen til hotellet. Og bliver enige om, at en lillebitte øl ville være godt. Finder en knejpe i en sidegade. Godt 50 kr. for fem små Kölsch. Sådan.