En uges ferie under vandet

Hvad gør man, når skistederne lukker ned for vintersolen, foråret lader vente på sig og kroppen skriger på solvarme? I Det røde Hav venter lune vandige oplevelser, der er til at betale.

Havskildpadden hang og spiste på revet, da vi kom forbi. Den kiggede nysgerrigt og lagde en luffe på min arm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Hauerbach.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En uge på en dykkerbåd i godt selskab og med alt inkluderet får det hele til at gå op i en højere enhed. Nede på ti meters dybde dukker et forunderligt bjerglandskab op ved St. Johns Wood et godt stykke nede i det knap 2.500 kilometer lange hav. Søjlerne går fra 30 meter og opefter. De er lige til at cirkle rundt om og undersøge.

Læs også: Undervandsjagt på Madeira

Området har halvåbne tunneler, hvor der hele tiden kommer striber af dagslys ned. Jeg hører en gnasken i landskabet og svømmer efter lyden. På en søjle hænger en stor havskildpadde. Jeg holder lidt distance og havskildpadden bare spiser løs og ignorerer væsnet ved siden af sig – lige til den undersøgende lægger hovedet på skrå, ser mig i øjnene og tillidsfuldt klasker en luffe på min arm.
Sådan hænger vi lidt sammen i vandet, indtil den har fået nok og roligt svømmer videre til en fjernere koralsøjle efter frisk guf.

Nærkontakten er ikke slut endnu. Oppe ved sikkerheds- stoppet på fem meter, lige under båden, svømmer en grøn papegøjefisk rundt med sine store øjne. De kysseklare læber skjuler et par vældige tænder, der kan tage for sig af koralrevet. Men lige nu forventer den noget andet. Mandskabet om bord kender åbenbart fyren her og ved, at livretten er hårdkogte æg. Der er kogt ekstra af de æg, der indgår i vores frokost, og mandskabet overlader sødt, men ulovligt, et par til vores sultne ven.

»Eat« lyder den kortfattede, men indbydende meddelelse fra vores store tykke, venlige kok Mehmed også til os vel om bord. Der dufter vidunderligt af hvidløg, bønner, auberginer m.m. suppleret med frisk fisk.

Appetitten er god hos alle 16, for i vandet bruger man cirka syv gange så meget energi, når man bevæger sig – i forhold til landjorden. Bagefter kan vi lige klare at trille omkuld på soldækket med en god bog, mens båden vugger os videre mod næste stop.  Man skal virkelig gøre sig umage på en live a board for at opretholde stressen hjemmefra.

Mens vi gynger gennem bølgerne lyder det pludselig: »Delfiner«, og vi ryger alle til rælingen for at opildne flokken til at blive ved bådens hvide skvulp. Mørke skygger og blanke kroppe bevæger sig glade ved både for- og agterstavn. Indimellem går en af delfinerne fri af vandet, står i luften og tager øjenkontakt. Sådan et møde med en anden verden er til at blive helt religiøs af.

Næsten en halv time gider delfinerne lege, inden de forsvinder ud i det blå, og vi snøvler os sammen til at opdatere vores logbøger inden næste dyk. Vi lagde ud fra Marsa Alam næsten nede ved Sudans grænse – fem timers kørsel fra lufthavnen i Hurghada –  og satte kurs direkte syd. St. Johns er et af de sydligste rev, og herfra arbejder vi os nu nordpå igen. 

Da vi får kastet anker for natten ved revet Abu Basac, er der lige dagslys til et sent eftermiddagsdyk med udsigt til klippelandskabet til lands, der nu begynder at gløde i næsten purpur nuancer. Så snart hovedet er under den bølgende blå overflade åbner den maritime verden sig igen – med et formidabelt sigt på 30 meter, som faktisk ikke fås bedre i de »rigtige« tropeegne, hvor prisen er dobbelt op og flyvningen mere end dobbelt så lang.

Rundt om det frodige rev kredser en lille gruppe store bumpheads. De er imponerende store i sig selv, og med deres fortykkede pande med en slags massivt horn fylder de virkelig i vandhorisonten. En muræne stikker hovedet lidt tidligt ud af sin hule og vågner op til nattejagten på revet, mens en løvefisk blafrer med vingerne og advarende viser os sin giftige rygfinne. Vi stiger til overfladen, da mørket falder på, og efter Mehmeds nye frembringelser er det tid til en gin og tonic under en fantastisk stjernehimmel.

Ved 22-tiden glipper øjnene. Nogle søger ned i de private kahytter, og vi andre bærer madrasserne op på dækket og falder i en vuggende søvn under åben himmel med frisk vind, ingen insekter og en lun dyne. Jeg sover som en veltilfreds baby til det varme sollys prikker på øjenlågene ved 6.30-tiden. Meget passende tidspunkt til morgendykket samtidig med »vagtskiftet« mellem dag- og nattejægerne på revet.

De små modige klovnefisk bevogter deres søanemone-bolig nidkært, smurt ind i det giftige slim, som fiskene er immune over for, og som gør det til en sikker bolig kun for dem. Vi er nu ved Abu Galawi og turen går til vraget Salem på 30 meter. Et ret nyt vrag, hvor gravfreden ikke skal krænkes. Det mest spændende befinder sig udenpå, hvor koraller allerede har fået fat.
 
Efter denne oplevelse kommer vi virkelig på gyngende grund i fem stive timer, hvor høje bølger skubber os ud mod Brother Island, der først blev åbnet for dykning for ti år siden. En søsygepille er min forsikring og ellers er det bare at gynge med på soldækket. Vipperiet er så voldsomt, at jeg ruller rundt på dækket. Men søsyg bliver jeg ikke.

Vi er et par kvinder, som finder ud af, at vi ligeså godt kan forsøge at lave lidt sjov ud af det: Kæmper os ud i forstavnen, holder rigtig godt fast, og leger de tre gyngende gracier med flere timers gratis rutchebanetur. 

Endelig kommer vi i ly bag Big Brother og gør klar til første dyk. En enkelt snorkler hopper i vandet. Kun kort, for vores divemaster Mohamed brøler op og kommanderer hende om bord igen. De andre steder har det været fint for snorklere, men ikke her. Det er haj-farvand og sprællende ting i overfladen ligner en såret fisk.

Vi andre hopper i gummibåden og tager høje spring gennem bølgerne til spidsen af øen, hvor vi hurtigt ruller baglæns og skynder os et par meter ned, hvor bølgerne toner ud og kvalmen fortager sig.

Vi skynder os ned til 33 meter, hvor strømmen hersker, og hager os til en jernstang på vraget »Aida to«. Det er en god udkigspost, hvor et par meter lange hajer kommer meeeget tæt på, og strømmen bagefter fører os roligt forbi den skønneste revvæg. Først da luften ebber ud, snirkler vi opad. Det er svært at forlade denne lune våde verden frivilligt – med håbet om et snarligt gensyn.

IsraelEilat  med udfordringer
Som alternativ til dykkeroplevelser i Det Røde Hav fra Egypten, kan det spændende marine liv også opleves fra Israel – med charter til Eilat. Her kan man tage på organiserede dagture eller på egen hånd opleve både hav og ørken.

I Eilat lejer vi bil og med et dykkercertifikat i hånden er det nemt at leje et par flasker og køre fem kilometer sydpå og stoppe før grænseovergangen ved Taba.

Vi går fem meter ud i havet ved Moses Rock – stedet er nemt at finde ved at holde udkik efter andre dykkere og snorklere. Skønne små koralknolde dukker op lige ud for. En barracuda slår følge med os og senere en grouper. Den følger os som en hund på hele dykket – næsten op på land til vores element, mens vi må give den et skub tilbage ud i sit.

Mætte af vandlivet kører vi 30 kilometer til Timna Valley National Park. Her i det varme svedige landskab, kan man se rester af Kong Salomons miner: Gamle kobberminer med huler ned til undergrunden og spændende klippeformationer.

Næste eftermiddag søger vi op til Red Canyon i baglandet til Eilat. Bjergene står rødgyldne og danner forunderlige formationer og kløfter. Nogle af dem indbyder til at klatre i, og har tove og jerntrapper til at støtte undervejs, når der er 20 stejle meter ned.

Vandlivet kalder igen dagen efter: Først et besøg i Coral World Underwater Observatory, hvor man tørskoet kan gå fem meter ned og se ud til rev-livet. Senere snupper vi en svømmetur ved Dolphin Reef, hvor det store havnebassin giver lejlighed til at svømme med halvtamme delfiner. Da vi har svømmet et kvarter dukker de endelig op og leger lige under overfladen, hvor vi ligger med snorkeludstyr. Der er altså noget med delfiner og børn – os er de ikke specielt interesseret i, men sønnen!