En storby-perle af de sjældne

Først nu er det gået op for både Gent og turisterne, hvor meget den belgiske middelalderby har at byde på.

Sejl en tur på kanalerne mellem de charmerende, gamle huse, nyd en god belgisk øl på en café, spis friske østers ved en gadebod eller gå på loppemarked og kom hjem med sjove ting. Belgiske Gent er en storbyferie-perle af de sjældne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørgen Lind

Hvad hed Nordeuropas største by i Middelalderen? Rigtigt svar: Paris. Hvad hed så den næststørste by? Lang tavshed. Mon ikke de fleste ville have det sådan, hvis de fik stukket de to spørgsmål ud?

Læs også: 5 oplevelser i Bruxelles

Få ikke-belgiere kender Gent. Ikke desto mindre var det den næststørste by nord for Alperne tilbage i 1300-tallet. Byen har været et aktivt handelscentrum, lige siden den genrejste sig efter vikingernes hærgen for 1200 år siden, men genterne har haft så travlt med at passe dagens dont, at de helt glemte, at de boede midt i en enestående kulturperle.

Først for mindre end ti år siden kom der gang i turismen, og byen er nu blevet en konkurrent til turistmagneten Brügge. Mens den nærmest ligner ét stort købstadsmuseum, kombinerer Gent sine historiske borgerhuse, kirker, pladser og idylliske kanaler med et levende storbyliv.

Godt 55.000 studerende giver ekstra liv i kludene for Gent, som har 180 spiserestauranter og 700 barer og værtshuse.

Meget øl til små penge
Efter at have tjekket ind på Sofitel lige over for rådhuset, gik Rejseliv.dk direkte til Graslei ved Leie-floden. Gent gennemskæres af både floder og kanaler, så man kan altid finde et forfriskende sted med vandudsigt. 

Det blev altså Graslei, hvor der er masser af mulighed for at strække benene og slukke tørsten. Det blev til den første af flere trappistøl. Belgisk øl er jo for længst blevet verdensberømt, og udvalget i Gent er lige så stort, som priserne er lave. De begynder ved cirka 15 kr. for et glas friskskænket øl.

Værtshuset Dulle Griet er berømt for sit eget bryg, Max. Den skænkes i et specielt glas, der er så dyrt, at man må betale depositum. Det klares ved, at gæsten afleverer sin ene sko, som hejses op i en kurv under loftet – og først sænkes, når øllen er betalt, og glasset afleveret i hel stand. Vi nøjedes med »månedens øl« til 18 kr. og nr. 2 helt gratis.

Aftensmaden blev indtaget i et gammelt pakhus i Schoutenstraat. Fisk og skaldyr, især rejer i store portioner, står på alle byens menukort, så det tog vi også her. Siden blev det til et glas godnat-genever på et af de mange listige steder oppe i det 400 år gamle Patershol-kvarter. Det er let at falde i snak med de lokale. De taler flamsk, som er et lige så uforståeligt sprog som dansk. Til gengæld mestrer både de og vi engelsk.

Tisseproblemer i tårnet
Da vejret også dag to var pragtfuldt, besluttede vi at glemme alt om museumsbesøg. Vi fik tilfredsstillet vores kulturelle hunger på anden måde. En lille byvandring førte os fordi Gents vartegn, tårnene på Belfort, St. Baaf katedralen og St. Nicolas. Belfort ligner en kirke, men er et klokketårn, fra hvis top man i gamle dage holdt øje med fjender og ildebrande. 

Vagterne blev kaldt »tin-tissere«, fordi de måtte medbringe en spand til at forrette nødtørften i. Der var ikke tid til at løbe ned fra det 93 m høje tårn, når naturen kaldte.  St. Baaf skulle vi naturligvis også se. Domkirken er et prægtigt sted, som det tog 300 år at bygge. Den har en række smukke kapeller, hvor man bl.a. kan opleve et stort Rubens-maleri. Det dølgede vores dårlige samvittighed over at have droppet museet…

Chokolade, ål og jazz
Så skulle der shoppes. De bedste indkøbsgader er Hoogpoort, Lange Munt og Veldstraat. Det blev til nogle sko (relativt billige i Belgien), nogle særlige øl til vennerne derhjemme og så naturligvis chokolade. Belgierne påstår selv, de er verdensmestre i chokolade og andre søde sager, og det skal nok være rigtigt. 

Stedet at købe konfekture i Gent er Temmermans, en 100-årig forretning i et hus fra 1687. En af Temmermans specialer er »neuzen«, som er ubeskrivelige, men smager af hindbær. Hos en af deres konkurrenter, Van Hoorbekel, så vi, hvordan chokolade fremstilles ved hjælp af ældgamle metoder.

Indimellem nåede vi at prutte os til et par småting på loppetorvet ved St. Jacob kirken. Hver dag og især i weekenden kan man finde nyt og gammelt, tøj og porcelæn og afrikanske skulpturer 

Tredje og sidste dag af den udvidede weekendrejse begyndte med en tur på bølgen blå. Det ville egentlig have været en god idé at begynde opholdet med sejladsen på Leie og kanalerne, for det er en fin introduktion til byens historie og arkitektur. Man sejler forbi det ene middelalderhus efter det andet. Ind imellem er der spritnye bygninger, mange i avanceret arkitektur, og de forekommer forfriskende. De vidner nemlig om en levende by, der har andet på programmet end historie og turisme.

Østersvogn
Inden toget gik tilbage til Bruxelles, smuttede vi ned til Kouter. Det er navnet på en lang plads ved siden af operaen. Her holdes der blomstermarked og spilles koncert fra en åben tribune. Og her indtog vi en stående frokost, som stærkt kan anbefales.

I den østlige ende af Kouter ligger ”De blauwe Kiosk”, der er på størrelse med en dansk pølsevogn. Men det er ikke hotdogs, der langes over disken. Derimod laks, skaldyr og østers, champagne, hvidvin og øl. Vi hyggede os over seks østers (46 kr.) og et glas vin (11 kr.), som vi nød ved et af kioskens små borde i selskab med fornøjede belgiere.

Læs også: En weekend i Køln