En ny slags økonomiklasse

10 centimenter mere plads til benene på økonomiklassen, det lyder forjættende, men så koster det også en tusse ekstra.

Det hollandske luftfartselskab, KLM, lancerer en ny økonomiklasse, Economy Comfort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flickr/trec lit

Det hollandske luftfartselskab, KLM, lancerer en ny økonomiklasse, en Economy Comfort Zone, med 10 centimeter mere benplads og mulighed for at læne stoleryggen lidt længere tilbage. Serveringen vil være den samme i begge zoner.

Læs også: Super-size flypassager

På trods af den nye komfortklasse, holder KLM fast i, at selskabet fortsat kun opererer med to klasser om bord, skriver Business Traveller.

Ifølge Bram Graber i KLM er de nye flysæder kun et komfort-alternativ til rejsende på økonomiklasse, uden at de er nødt til at købe sig helt op til en businessbillet.

Fordele for fordelskunder
Flyrejsende som har behov for lidt ekstra plads til benene, må betale mellem cirka 800 og 1.100 kr. hver vej, afhængigt af, hvor langt man rejser.

Passagerer, som er platin-medlemmer af KLMs fordelsprogram, Flying Blue, eller som reiser på fleksbillet, kan opgrades til Economy Comfort uden tillæg i prisen. Rejsende med Flying Blue guld- eller sølvmedlemskab får rabat på den nye komfortzone.
 
For at få plads på de nye sæder på økonomiklasse, har KLM måttet ofre flere stolerækker med standardsæder.

Det vil være muligt at reservere komfortsæder i op til 90 dage før afrejse og helt frem til check-in, herunder check-in-automaterne i lufthavnene.