En musikfestival sat under vand

Havfrue med harpe og Elvis med snorkel i verdens formentlig eneste musikfestival under vand afvikles i revet ud for the Keys i Florida.

Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godt nok bliver sommerens musikfestivaler af og til sat under vand, når rasende regnskyer hærger.

Læs også: Kæmpe guide til Europas festivaler

Men den årlige festival i Lower Key er under vand - med vilje. 

Den foregår nemlig blandt levende koraller og stribede fisk i revet ud for Lower Key i Florida, USA, og er formentlig verdens eneste undervands-musikfestval.

Festivalen foregår i år lørdag 14. juli, og flere hundrede dykkere og snorklere sværmer - deltagere og tilskuere - i små både for at sejle ud til festivalområdet i Florida Keys National Marine Sanctuary seks sømil syd for Big Pine Key.

Her med USAs eneste levende koralrev som baggrund vil årets deltagere svømme på scenen. Og det bliver formentlig et festligt skue. 

Ved tidligere festivaler har man oplevet havfruer med harper, Elvis med snorkel og et offbeat "Alice in Waterland teaparty".

For beskyttelse af koralrevene
I år inviteres til "Reefality Show" med deltagere og dommere i "Underwater Idol".

Programmet lover bl.a. "Dancing with Starfish" og "Subsea Survivor" med "Simon Coral" og "J.Lo Tide" på dommersiden. Musikvalget plejer at være påvirket af omgivelserne som f.eks. Donovan's "Atlantis" og Beatles "Octopuss Garden".

Festivalen radiotransmitteres - US 1 radio 104,1 FM - og lyden er 'forbavsende god, ekstrem klar og næsten overjordisk på grund at lydbølgerne', hedder det.

Og mellem de forskellige deltageres optræden er der tid til lidt alvor, for Underwater Music Festivals andet formål er at udbrede budskabet om beskyttelse af både det lokale og alverdens koralrev.

Se også: Sådan tager du billeder under vand