En forårsdag i Rom

I det historiske Rom kan man gå fra den ene seværdighed til den næste. Her er et forslag til en på en gang historisk og romantisk vandring en forårsdag i Rom.

Piazza Navona, en prægtig barok-indrettet plads, den kaldes »Roms dagligstue«. Pladsens vældige udsmykning af verdenskunst på stribe skyldes pave Innocens X, der blev pave i 1644. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alberto Pizzoli
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Noget af det bedste ved Rom er kaffen, det friske klare vand fra fontænerne og bare det at være i en by, der er som en stor, levende filmkulisse. Romerne har det bedste af alt: den bedste musik, de bedste ruiner, det bedste køkken, den bedste kirke og den bedste historie med både renæssance, middelalder og antikken.

Næste: 11.42 I Campo dei Fiori

De har også det værste af alt, men det er en anden historie, og den fortæller vi ikke her, hvor vi koncentrerer os om en overdådig forårsdag i det centrale, historiske Rom.

8.52 I Peterskirken

Vi begyndte med Peterspladsen og Peterskirken. Klokken ni er her ikke så mange mennesker. Pladsen og kirken besøges hvert år af syv millioner mennesker og paven selv tager imod ude foran hver onsdag formiddag. Og hylder og velsigner de fremmødte. Menigheder kommer rejsende fra hele Jorden og tilfældige Rom-turister støder til.

Midt på pladsen står den gale kejser Caligulas egyptiske obelisk flankeret af to smukke fontæner. Selve pladsen er indrammet af barokarkitekten Berninis kolossale søjlekolonnades halvbuer.

Denne morgen er vi kun nogle spredte japanere og et par busser med italienere og de fylder ikke meget her.

Indenfor i Peterskirken findes både helligånden og Gud og kunstværkerne, der repræsenterer dem, på stribe som i et museum.

Lige indenfor de kolossale døre ses til højre Michelangelos egen mageløse Pietà, marmorskulpturen af Maria med den døde Jesus, lige nedtaget af korset, i sit skød.

Den er samlingernes kronjuvel og den er modstykket til ikonerne og julekortene af Maria med barnet. Her er samme motiv 30 år senere. Moderen med sin voksne søn. Død.

Michelangelo var kun 23-24 år, da han gjorde stenen levende og gav marmoret sin organiske blødhed, og det var det eneste værk, han signerede.

Peterskirken indrammer både begyndelsen og slutningen på Michelangelos livsværk. Nogle meter fra Pietà skuer man op i kirkens kuppel, som han tegnede, da han var 72 år, og hvis opførelse han overvågede til han døde i en alder af 90.

Den store, centrale baldakin med de fire snoede søjler skyldes igen Bernini. Under den – fire etager nede – ligger Jesu apostel, Peter, begravet. Foruden apostlens jordiske levninger bevarer den mægtige kirke fire betydelige relikvier: Veronikas svededug, St. Andreas’ hoved, et stort stykke af »det sande kors« og Den Hellige Lanse.

Til højre, fremme ved baldakinen, når man står med front mod alteret, står op ad en af de bærende piller Cambios bronzestatue af Sankt Peter. Pilgrimme og turister i forening står normalt i kø her for at berøre apostlens ene fod. Så mange har berørt skulpturen, at konturerne af tæerne er slidt væk, og det ser ud som om Sankt Peter har en tøffel på den ene fod.

Næste: 11.42 I Campo dei Fiori