Ekstra jumbo til Thailand

Spies sætter en ekstra jumbo ind for at flyve folk fra Jylland til Thailand denne vinter.

Foto: Spies.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Haps!" lyder det fra Spies. De har netop snuppet en Airbus 330-300 i Norge, som ellers skulle flyve nordmændene til Thailand på vinterferie. Nu sendes flyet i stedet til Billund Lufthavn, hvorfra det sættes ind på en ekstraflyvning til Phuket.

Se også:
Vi drømmer om Thailand

Flyet er Nordens største passagerfly og kan tage 380 passagerer. Det lander den 7. marts i Billund for derefter at flyve direkte til danskernes mest populære ferieø i Det Fjerne Østen. 14 dage efter returnerer flyet til den jyske lufthavn.

"I forvejen har vi en afgang den 7. februar fra Billund til Phuket, men det er altså langt fra nok til at mætte det jyske marked, idet det ordinære fly nærmest er udsolgt. Priserne for en 14 dages ferierejse til Phuket med ekstraflyet starter ved 8.999 kr.," siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Rejse uden omvej
Det er hans fornemmelse, at SP-pengene bruges til at hjælpe rigtig mange jyder på en eksotisk vinterferie.

"Vi har set samme tendens i Aalborg, hvorfor vi også her har måttet indsætte ekstrafly. Mange jyder vil gerne spare omvejen forbi Københavns Lufthavn," siger Jan Vendelbo.

Ud over afgangene fra Aalborg og Billund vil Spies flyve direkte fra København til Phuket hver fredag aften. Også her er der tale om direkte flyvninger til Thailand med Airbus 330-fly.