Eksotiske, kaotiske Kuala Lumpur

Malaysias hovedstad er et malerisk, moderne mylder med toptunede skyskrabere, store shoppingcentre, slidte boliger og små butikker.

Rejseliv imported photo
Foto: Sultan Abdul Samal Builing er en af de mere spektakulære bygninger i Malaysias hovedstad.

Tidlig morgenankomst efter noget, der ligner en dag og en nat i et smalt flysæde. Tidsforskel. Træthed. Ør i hovedet. Fantastisk at træde ud i den fugtige varme. Ud i en minibus, køre 70 kilometer ind til Kuala Lumpur uden at falde i søvn.

Næste: Visionen om en helt ny by

Lige præcis denne tur er nu ikke særlig eksotisk med en masse grimme hel- og havfærdigt byggeri. Men så nærmer vi os centrum, og jeg bliver spændt på, hvad der gemmer sig mellem de mange skinnende skyskrabere. Ankomst til det fine Hotel Istana. »Yes, Ma’am, deres værelse er klar.« Ikke en melding man er vant til kl. otte om morgenen.
Kuala Lumpur får lov at vente nogle timer.

Få en fornemmelse af atmosfæren
Ved ettiden vågner jeg med et spjæt. Temmelig groggy, men søvnen har alligevel gjort godt. Mine rejsekammerater og jeg skal mødes til frokost og en gåtur i de nærmeste omgivelser.
Vi har kun i dag og i morgen til at se denne store, trafikkaotiske by, og har man så lidt tid, kan man bare ikke nå alt. Det er meget mere givende bare at gå til fods ud i byen og se og opleve det, man nu gør. Få en fornemmelse af atmosfæren, livets gang, menneskene og det lokale liv. En regulær sightseeing er en udmærket ting for at få et større og mere samlet billede af den storby, man er i, men det kan godt vente til dagen efter.

Så denne eftermiddag går vi uden hastværk rundt i de nærmeste kvartererer. Vi er i downtown »KL«, som beboerne bare kalder deres by med det ellers skønt fremmedartede navn. I den udstrækning man kan tale om ét bestent downtown, for der er flere. Det her er den såkaldte »gyldne trekant«  – turistpræget med en masse hoteller og shoppingcentre og med de berømte Petronas Twin Towers i den nære horisont.
I det hele taget er vi omgivet af skyskrabere og masser af trafik, men vi er også hurtigt henne ad en gade fyldt med butikker og mennesker, hvor vi møder en mand med en abe på skulderen. På en trækvogn har han seks-syv katte liggende på bløde puder og tæpper, og på et skilt beder han os betale, hvis vi har tænkt os at tage et billede. Pengene bruger han på at passe hjemløse, syge katte.
Vi fotograferer løs, men aben springer rundt og ødelægger alle mine billeder af de syge katte. Men jeg betaler selvfølgelig et par ringgit, som de malaysiske penge hedder. 

Den skønneste rygmassage
I næste gade vrimler det med folk af begge køn med skilte, hvorpå de tilbyder massage af enhver slags, dog ikke den frække, såvidt jeg ved. Det handler om at få kunder i butikken, og ligesom så mange andre steder i verden foregår det proaktivt med at stikke skilte op i hovedet på potentielle kunder og snakke løs. I Asien ved de godt, at vesterlændinge trænger til massage, og vi ved, at den som regel er rigtig god »over here« – og billig. Så senere vender jeg tilbage og lader mig føre indenfor af en lille kvinde i halvtredserne. Her er køligt og rent, og Alice giver mig den skønneste rygmassage, som får resten af min krop til at skrige efter mere, især fødderne, så de får også en tur med zoneterapi og det hele. Halvanden time ialt, og jeg har brugt omkring 150 kroner. Det er vel højst en fjerdedel af de hjemlige priser.

Efter et hurtigt kig i et elegant og næsten mennesketomt shoppingcenter, en gang tordenvejr og en kæmpe regnbyge, finder vi en anden vej hjem – og ser en anden side af KL. Bagved de dyre hoteller og topmoderne shoppingcentre ligger slidte boligkvarterer, som står i tydelig kontrast til de dele af byen, der er præget af Malaysias økonomiske fremgang og det medfølgende byggeboom.
Nattelivet buldrer i KL, men det lader vi ligge den første aften. I stedet nyder vi den coole luksus på Hotel Istana, som foruden et par restauranter har en stor, elegant bar, hvor et band spiller for et par håndfulde mennesker.

Et sandt shoppingparadis
Malaysias hovedstad er kendt som et sandt shoppingparadis, og Shopaholic-forfatteren Sophie Kinsella er sikkert stamkunde. Men ærlig talt er mit shopping-gen ikke særlig veludviklet, eller også er det bare fordi, jeg ikke gider glo på en masse fede ting, hvis jeg ikke har penge at købe for.
Næste gang vil jeg forhåbentlig have lyst og råd til at udforske »Times Square« i den gyldne trekant – et otte etagers mekka af lækre sager og til børnene en hel temapark. Vil man shoppe, ja, så er KL stedet. 

Vi kører helt andre steder hen på andendagen i KL. Allerførst gælder det et must ved navn Petronas Twin Towers, som er hele 452 meter høje og bygget for 10 år siden. Et par ret smukke tårne, der skinner af sølv i solen.
Mellem etage 41 og 42 findes en glasbro imellem tårnene, hvorfra det er muligt at nyde synet over byen, hvis man står tidligt nok op. Fra tidlig morgen stiller turister sig i kø for at få fingre i en af de 1.000 billetter, som uddeles gratis, fortæller vores chauffør/guide.
Men mon ikke de tårne egentlig er pænest udenpå? Det statslige olieselskab Petronas har bygget de 88 etager høje tårne og bruger selv hele et ene tårn som kontor. PTT er en del af KLCC, Kuala Lumpur City Centre, som foruden hotel, biografer, boliger, shopping består af blandt andet en stor, grøn park også kan byde på et af Asiens største akvarier med 19 store bassiner og tusinder af fisk. Heromkring kan man sagtens tilbringe en hel, lang dag.

Arktektonisk supercocktail
KL er grundlagt af kinesere, som i 1857 kom til Malaysia på jagt efter tin, der stadig er en stor eksportvare. Byen opstod, hvor floderne Klang og Gombak løber sammen, og hvor Jame-moskéen fra 1909, den tidligere nationale moské, ligger i en fredfyldt have med palmetræer. Nu er den en arktektonisk supercocktail af avanceret skyskraber-nybyggeri og traditionelt udsmykkede bygninger.
De næste timer snegler vi os gennem forskellige bykvarterer i en minibus uden at være i stand til at danne os et egentligt overblik, men med masser af spændende indtryk. Forbi den store, nationale moské, Masjid Negara, med den smukke, turkisblå hovedkuppel – formet som en 18-takket stjerne – foruden en masse andre kupler og en 73 meter høj, spids minaret. Forbi Merdeka Square omkranset af statelige, gamle bygninger som for eksempel den markante Sultan Abdul Samad-bygning med hvælvinger, kupler og udsmykninger. Videre til den tidligere hovedbanegård, der stod færdig 1911, mens Malaysia stadig var britisk koloni, men den er i islamisk stil med kuppeltårn, spidse minareter, søjler og arkader.
I nærheden ligger det centrale marked, Central Market, nyindrettet i art deco-stil i lilla, grønne og blå pastelfarver. Her sælges godt, lokalt kunsthåndværk, smykker, tøj og mere endnu. pastelfarver.

Næste: Visionen om en helt ny by