Eksklusivt ferieparadis på Jamaica

Der var både fuldmåne og værelse med udsigt, da Rejseliv.dk besøgte det legendariske Half Moon Resort på Jamaica for prøve nogle af de mange muligheder for velvære og honeymoon.

I 1954 besluttede nogle privatpersoner fra New York at bygge et eksklusivt ferieparadis i Montego Bay. Resortet er i dag - 56 år efter - vokset til en 400 hektar stor luksusoase. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Half Moon Resort ligger i Montego Bay på Jamaicas vestlige del, og hvis navnet lyder bekendt, er det ikke helt tilfældigt. Det var nemlig på Caraibiens næststørste ø, at Ian Fleming skrev sine 007-bøger og udtænkte plots på blandt andet Montego Bay.

Læs også: Chaplins hemmelige hotel

Havde det ikke været for Jamaicas magiske stemning, havde bøgerne næppe set dagens lys, sagde Fleming, hvis magasinartikler om den tidligere britiske kolonis mange fortræffeligheder bidrog til, at den blev trækplaster for datidens jetset.

Ikke kun briterne har været draget af Jamaicas hvide strande og frodige natur, hvor også forfatteren Noël Coward havde residens. Blandt amerikanerne har øen også altid haft en særlig plads.

I 1954 besluttede nogle privatpersoner fra New York således at skabe deres eget eksklusive ferieparadis i Montego Bay i en lille bugt, der havde form som en halvmåne. Half Moon blev navnet på resortet, der i dag er en minutiøst planlagt luksusoase på et 400 hektar stort område. Efter at det seneste store jordskælv i 1957 lagde dele af det vestlige Jamaica i ruiner, anses de oprindelige bygninger for at være antikke.

Og at Half Moon ligger inde med en rig historik, fornemmer vi allerede, da vi ankommer i den koloniale lobby med nostalgiske billeder af og breve fra tidligere gæster som Jackie Kennedy og en ung Dronning Elizabeth II.

Med værelse i de oprindelige cottager, som stadig tilhører grundlæggerne, og med første parket til havet er førsteindtrykket overvældende. Lige fra fuldmånen, som spejler sig i vandet, da vi ankommer om aftenen, til de perfekt manikurerede haver, der åbenbarer sig den følgende morgen med hvidmalede træhuse og turkise swimmingpools.

Paradis for kendisser
I dag er det kendte som Whitney Houston og den tidligere amerikanske præsident Bush som lejer et helt hus i resortets yderste ende, med egen tjenerstab og golfbuggy for at komme rundt omkring.

Ligesom for 50 år siden er Half Moon stadig det utimative getaway, hvis man skal trække stikket ud og glemme omverdenen. Med fremkomsten af resortfænomenet, som Half Moon også er blevet en del af – det idylliske minisamfund i den virkelige verden – er her også det hele; fra vandsport og snorkling, til golf og tennis hardcourts, som belyses i aftentimerne, spabehandlinger og ridestald.

Half Moon har eget posthus, butikker og skole til børn, som ikke skal holde for meget ferie, og en legeplads, der ligner et udsnit fra en koloreret tegneserie. Her findes ingen rigtige aviser – kun hotelkopier af udvalgte artikler.

Den oprindelige natur synes desuden at være intakt. På Sunset Beach, hvor resortet har egen delfinlagune, støder vi en morgen på en kæmpe skildpadde som er kommet ind for at lægge æg.

Fint besøg
Ikke kun Ian Flemming var inspireret af den tropiske, grønne ø. Der er jamaicansk kunst i vores værelser og et galleri med lokale malerier og skulpturer, der viser hverdagssituationer fra øen. Selv om en pianist klimprer i lobbyen, er der hver aften levende calypso- og reggaemusik på Seagrape restaurantens terrasse.

Da vi en aften får os en snak med Mr. Watson, som har arbejdet på stedet i over 50 år, kan han fortælle, hvordan han fra prinsesse Margaret lærte at servere te på korrekt vis. Prinsessen okkuperede tre cottager efter at have overrakt Jamaica til den lokale regering i Kingston forbindelse med selvstændigheden i 1962, og for at området skulle være mere privat, afgrænsede personalet det med palmeblade. JFK boede her også med sin Jackie, inden han kastede sig ud i valgkampagnen.

»Bare ved at iagttage gæsterne dengang, lærte vi os gode manerer. De satte sig aldrig ved et bord uden at blive ført derhen, og de beklagede sig aldrig over noget,« fortæller Mr. Watson, som selv er for høflig til sige, om det mon er en slet hentydning til nutidens forkælede gæster.

Der var også Fidel Calstro, som var meget glad for luksus og det søde liv, og som forskansede sig i sin cottage. Da Castro engang gik hen til vinduet,  da Watson kom ind med roomservice, blev han han fluks trukket tilbage igen af sine sikkerhedsfolk.
For Fidel var Half Moon et gyldent bur.

Wellness i højsædet
I de seneste år har resortet udviklet sig meget, og der satses på wellness og bryllupsrejser. Fern Tree spa'et, der ligger gemt væk bag grønne bambusbuske, er således relativt nyt. På stranden prøver vi en massage i en dertilindrettet træhytte – en såkaldt cabana – hvor den traditionelle spamusik er afløst af bølgeskulp, og håndklæderne blafrer mildt i luften. I hytten er der to brikse, så man ikke er alene, men kan have sin udkårne med.

De jamaicanske kvinder er stærke og ihærdige, for sjældent bliver man så gennemmasseret og mørbanket som her. Behandlingen er baseret på jamaicanske naturmidler, ligesom den pedicure, som vi prøver bagefter bænket på grønne satinpuder i spabygningen.

En af de utallige måder, et par kan fordrive tiden på, er at svømme med heste efter en ridetur på stranden. Og det er en oplevelse af de sjældne, hvor man det ene øjeblik sidder på sin hest, der skridter ud i bølgerne, og det næste halvt ligger, halvt flyder oven på den, så man kan glide ned af dens ryg og holde fast i halen, mens den trækker én afsted.

Man skal dog huske at have jeans over bikinien og ordentlige sko. For da jeg med min engelske kollega møder op i ridestalden, hvor hestene i øvrigt er forhenværende væddeløbsheste fra galopbanen i Kingston, får vi himmelvendte øjne af direktricen, da hun ser os i sandaler og badetøj. Vi bliver bliver sendt tilbage til vores værelser for at skifte – som ulydige skolebørn.  Og finder ud af at det først er til allersidst, når vi rider ud i bølgerne, at det er tid til at agere naturbørn.

Så er dresskoden nemmere, da vi dagen derpå møder Half Moons delfiner, der svømmer med os og laver tricks i havet, mens vi undervises i delfinernes adfærd og talesprog.

Et smut til Montego

Den virkelige verden udenfor resortets trygge rammer oplever vi først, da vi tager en taxi til den nærmeste by, Montego. I eftermiddagstimerne er byen et mylder med alt fra skolebørn i nystrøgede uniformer og mænd med lange dreadlocks, som hænger ud foran de mange plade og souvenirforretninger.

Det var reggaesangere som Bob Marley, der grundlagde stilen med det uldne hår og en tro på, at den etiopiske kejser, Hailie Selassie, var en genopstanden Jesus. I dag er det de færreste, som er vaskeægte rastafaris, men stilen er blevet en afholdt del af den lokale kultur.

I Hip Strip-kvarteret, hvor Montegos hippeste barer ligger, serverer dreadlockfyrene stærke, rombaserede drinks. I små pastelkolorerede skure lidt derfra kigger vi på håndlavede smykker og afrikansk inspireret brugskunst. Altsammen små doser salt og peber få kilometer fra resortets fredelige rammer. Dermed er det også oplevelserne, der træder kraftigst frem, når vi vel er hjemme igen.

Fra river rafting i bjergene, hvor vores guide undervejs står af for at kravle op i et palmetræ og hente kokosnødder, som vi kan drikke fra, til besøget på en af de tidligere sukkerplantager med vue over Montegobugten.

Og måske er det en kliché, men under opholdet på Half Moon er det svært at ikke føle, at månen bliver taget ned til os. Da vi den sidste aften kommer hjem til hver sin cottage, har nogen allerede været der med en tryllestav for at tænde små, kolorerede lys, og drysse blomsterblade på gulvet, der fører til champagne på køl.

Intet under at Kastrup Lufthavn føles meget grå og meget kølig efter den lange flyvetur hjem igen.