Egypten uden pyramider

Storbyferie i mægtige Alexandria og badeferie i lille Almaza ved Middelhavet. Rejseliv.dk tog med til Egypten, da Star Tour præsenterede sin nye 2010-satsning.

Rejseliv imported photo

»Prøv lige den her. Den er jeg helt vild med!«
Jeg tager et af de lune, runde hvedebrød i kurven mellem os, brækker et stykke af og dypper det i den mørkegrønne aubergine-dip.
Uhmm.

Næste: Våd mobiltelefon og importeret norsk laks

Han har ret, vores svenske guide, Niklas Funk – den smager skønt. Ligesom alle de andre slags dip i de små skåle på bordet. Humusen genkendte jeg selvfølgelig straks. Men så er der den røde, der smager af peberfrugt, den næsten sorte oliventapenade-lignende og den hvide, der med sin kraftige smag af hvidløg minder om en græsk tzatziki – bare uden agurk. Og så er der oven i købet også nogle, jeg bliver nødt til at lade stå, for jeg vil have plads til også at smage hovedretterne her på den eksklusive restaurant Fish Market i Alexandria, Egyptens andenstørste by, der ligger smukt ved Middelhavet.

Det er mit første besøg i det store nordafrikanske land. Vi er et godt stykke fra hovedstaden Cairo, så der bliver ikke noget med sfinkser eller pyramider i denne omgang. Det passer mig fint. For selv om jeg – ved Ra, Horus, Anubis og alle de andre tusindeårgamle guder – er fascineret af oldtidens Egypten, så er jeg også meget nysgerrig efter at se, hvordan faraoernes land ser ud anno 2009.

Jeg tager en slurk af min lokale Stella-øl og kigger ud gennem restaurantens panorama-vinduer. Nogle af vinduerne er åbne, så en liflig søbrise kan titte ind i det store lokale, hvor travle tjenere smutter rundt mellem hinanden med fade med grillet fisk.
Niklas fortæller de andre ved bordet, at restaurantchefen har sagt, at det store opbud af sikkerhedsvagter i mørke jakkesæt, som vi så, da vi ankom, skyldes, at præsidentfruen, Suzanne Mubarak, skal spise frokost her på restauranten lidt senere på dagen, når hun har indviet et nyt bibliotek.

Egypten er et demokrati, hvor der generelt hersker fred og fordragelighed. Det store mindretal på cirka 8 mio. kristne og de 70 mio. muslimer lever sammen side om side, og den jødiske nabo mod nordøst, Israel, har der været sluttet fred med siden Camp David-aftalen i 1978. Men der er stærke islamistiske kredse, der vil det anderledes. Derfor ser man bevæbnede betjente overalt, og på de internationale hoteller og i de store shopping malls skal man gennem et sikkerhedstjek, inden man bliver sluppet ind.

Ude på vandet vugger en masse små hvide, blå og orange fiskerbåde dovent for anker. Jeg ser mod højre. Så langt øjet rækker, ligger snavset-grå højhuse skulder ved skulder langs Alexandria-bugten.
Byen, der engang var det antikke Egyptens hovedstad, har i dag lige så mange indbyggere som hele Danmark og er gigantisk. Trafikken er kaotisk – ikke mindst på den 24 km lange kystvej, der er hovedfærdselsåren i det centrale Alexandria.
»Har I set, hvordan de taler ind i mikrofoner ved håndleddet – ligesom på film,« spørger Niklas.
Før jeg når at tænke nærmere over det, sidder jeg og spolerer min appetit med endnu et stykke af det lækre brød med aubergine-dip. En lille mundfuld Egypten.

Dagen før var der charter-sol-og-strand-daseferie på menuen. Vores lille selskab var tjekket ind på hotel Jaz Almaza Beach Resort, der ligger som en oase små 260 km vest for Alexandria.
Rejseliv.dk var inviteret til Egypten af Star Tour, der gerne ville vise os – og dermed læserne – det nye tilbud i rejsebureauets 2010-program: En kombinationsrejse med storbyferie i Alexandria og badeferie i Almaza-bugten på middelhavskysten. Når man taler om badeferie i Egypten, er det jo ellers mest Rødehavet, det drejer sig om.    
 
Lige bag resortet, der består af tre moderne søster-hoteller, som indretningsmæssigt henvender sig til hver sit publikum – et mere traditionelt (det var her, vi boede) til børnefamilierne, et lækkert designhotel til de kræsne par samt et i romantisk 1001 Nat-stil til dem, der drømmer om eventyret – strækker den uendelige ørken sig. Tusindvis af kilometer med brungult sand, som her tæt ved kysten er spættet af små, forkrøblede buske. Længere inde er det bare sand og sand og sand.   
Men det glemmer man hurtigt, når man går rundt mellem resortets grønne græsplæner med træer og buske med lyserøde og gule blomster – og ikke mindst, når man ser det næsten unaturligt blå hav lige udenfor hotellet.

Næste: Våd mobiltelefon og importeret norsk laks