Egypten helt uden hajer

Hajangrebene ved Sharm el Sheikh har fået mange til at droppe vinterferien til Egypten. Men det er der ingen grund til. Her er et alternativ.

Rejseliv imported photo
Ramses den II’s store Abu Simbel-tempel blev truet af vandmasserne i en 500 km lang sø efter færdiggørelsen af Aswan-dæmningen i 1972. Templet blev skilt ad og samlet igen 63 m højere oppe. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johnni Balslev

Vi er på et flydende førsteklasses hotel. Skibet glider forbi frodige flodbredder, vandbøfler, vinkende unger, fattige landsbyer, bølgende marker, ihærdige sælgere i primitive småbåde, et tilsandet tempel, et utal af tyndbenede fugle, der ikke lige er nævnt i bogen om havens fugle og et fløjtende tog langs kanten af  grøn vegetation og endeløs ørken.

Læs også: Hajangreb skræmmer turister

Det hele set fra et værelse med flodudsigt eller øverste dæk med swimmingpool, solstole og en bar i svalende skygge. Vi er 140 gæster og 80 besætningsmedlemmer ombord på det gode skib Renaissance.

»Kom med mig,« lyder det fra vor guide, Birgit Lindum, der står for turene i land.
Solens første stråler rammer det store gravområde i Kongernes Dal, hvor hun forstår at stille sig, så vi alle kan se og høre uden at smelte i solen. Vi accepterer hurtigt de meget tidlige afgange fra skibet, for vi slipper for den værste hede senere på dagen, og menneskemylderet begynder først, når vi går.

Intet er gratis
Birgit er en levende fortæller, der forstår at binde fortid og nutid sammen. Hun har boet seks år i Luxor, er gift for tredie gang og har en egyptisk mand.
»Intet er gratis i Egypten«, siger hun med et smil.

»I vil møde mange ihærdige sælgere. Og mange vil gerne give jer et råd, I ikke har brug for – mod at få drikkepenge. Hvis en venlig afvisning ikke er nok, kan I lade, som om de taler til en anden person bag jer. Eller gør som egypterne selv: Læg håndens fem fingerspidser mod hinanden, bøj armen og vip den lidt. Det betyder »giv mig plads i trafikken« eller »rolig nu«. Til gengæld vil I kunne forhandle varerne ned i en pris, der er til at bære. Her i Egypten tjener en læge ca 600 kr. og en lærer 200 kr om måneden.«

Gudernes land
Templet i Edfu er første stop fra Luxor, hvor vi landede direkte fra København. Det er bygget i en tid, hvor de græsk-prægede ptolemæere herskede. De kom hertil, efter at Alexander den Store havde smidt perserne ud af Egypten 332 f.Kr. Alexander lod sig krone som farao og beundrede de egyptiske guder. Den berømte Kleopatra er af denne slægt. Hun blev Egyptens sidste farao.

Templerne ligger som en perlerække langs Nilens bredder. De er smukke og imponerende. Gudernes templer er bygget i sandsten, mens menneskenes paladser blev bygget i lersten. Alle paladser er gået til, mens man endnu kan grave nye templer frem at sanddynerne.

På sådan en tur langs Nilen bliver man klar over, hvilken indflydelse gudeverdenen og dermed præsteskabet har haft på egypternes liv. Med snesvis af guder var der fester og ceremonier 3-4 måneder om året. De var en sikker indtægtskilde for præsterne.

Aswan
Vor sejltur vender i byen Aswan, hvor skibet ligger et stykke tid. Vi kan nå at se Aswan-dæmningen og tage en tur til Ramses den II’s Abu Simbel-tempel knap 300 km mod syd. Men selve cornichen, nilpromenaden, er også et par fodture værd, eller hvad med en tur i de elegante felukkaer med høje trekantede sejl?

Det bliver til det hele og et besøg i en farverig nubisk landsby og et besøg på det nydelige nubiske museum. De statelige nubiere mistede store dele af deres land ved opførelsen af Aswan-dæmningen. Da dæmningen blev færdig i 1972 dækkede den hele Egyptens strømforsyning, i dag dækker den kun 20 pct.

Turen går tilbage til Luxor i et noget hurtigere tempo. Her venter store oplevelser på den østlige flodbred af byen. Det store Karnak-tempel er simpelthen et must og en gin og tonic på det mondæne Winter Palace giver et eksotisk strejf af engelsk kolonistil og Agathe Christie’s krimi »Døden på Nilen«.

Tiden står stille i ballonen
Solen er ikke stået op, da vi tøffer over Nilen i en motorbåd. På den vestlige side køres vi ud til en flad mark i bulder mørke. Inden længe rejser kæmpemæssige skygger sig mod morgenhimlen.
De store brændere kaster snart deres ildtunger ind i mangefarvede balloner. Efter en sikkerhedsinstruktion følger vi kaptajn Amin til vores ballon. Umærkeligt stiger vi op i den stille luft.

Kort efter er vi oppe i 900 m højde med den orange solskive på vej op i øst og Kongernes Dal i tusmørke mod vest. Vi glider ned over frodige marker og landarbejdere på vej ud til marker og dyr. Vi ser folk ligge og sove udenfor. Et sted ser jeg en ung kvindes udslåede sorte hår. Kun nogle få elektriske lys afslører, at vi ikke befinder os tusinder af år tilbage i tiden.

3 oplevelser

Karnak-templet
Karnak-templet i Luxor er så absolut et must. Med en byggeperiode på over 1300 år og et område på 100 hektar er der egentlig tale om et byggerod fra 10 faraoer med mange templer over hinanden. Alligevel ryger kæben ned på brystet i ærefrygt over den imponerende søjlehal med 134 søjler opført af Ramses den II og hans far Seti den I. Respekt. De centrale 12 søjler er 23 m høje. Med en levende fortæller som guide kan man forestille sig de flotte processioner ned gennem den ekstra høje midtergang.

Kongernes dal
Kom så tidligt som muligt, hvor varmen og mylderet ikke er så slemt. Der åbnes kl 7, og det koster 50 kr. at besøge tre af de over 60 kongegrave. Fotografering er desværre totalt forbudt på området. Det koster 100 kr. ekstra at besøge barnekongen Tut Ankh Amons grav. Men spar de penge. De er det ikke værd. Graven er fyldt op med maskineri og indeholder kun hans sorte mumie uden de flotte kostbarheder, han ellers var omgivet af.

Templet i Edfu
Templet i Edfu 70 km syd for Luxor regnes for det bedst bevarede i Egypten. Det er det næststørste efter Karnak-templet i Luxor. Templet er viet til falkeguden Horus og kærlighedsgudinden Hathor. Indgangsportalen (Pylonen) er imponerende 40 m høj. Her er det lidt trist at se, hvordan de kristne senere har hakket gudeansigterne i stykker. Til gengæld pudsigt at se falkeguden Horus og faraoen i en nærmest kammeratlig omfavnelse.

Læs også: Hvorfor tage til Egypten på dykkerferie?