Efterårsweekend i Alba

Gik sommeren for hurtigt, og savner du varme og god mad, er Alba den perfekte efterårsdestination. Rejseliv tog på lørdagsmarked i Italiens gastronomiske hovedstad i hjertet af Piemonte.

Bakkerne omkring Alba er tætplantede med vinranker. Kør lidt længere sydpå mod middelhavet, og vinstokkene erstatttes af hasselnøddebuske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den ældre dame tager sig god tid. Hun vender hver en blomme, inden hun putter den i posen.

Læs også: 28 rejseoplevelser for maven

Der står tre andre kunder og venter, men det ansporer ikke til hastværk. Kun de bedste blommer går an. Hun har øjensynligt aldrig arbejdet i et dansk supermarked, hvor gammel frugt sælges først. Kvalitet rangerer over profit. Hun står i sin frugtbod på Piazza Elvio Pertinaca. Som hun gør det hver lørdag. Smilende, men i et arbejdstempo, der ville have sendt hende på efterløn på vores breddegradder. Det er slowliving i størrelsesforhold 1:1.

Lørdag er markedsdag i Alba – Italiens uofficielle gastro-hovedstad. Blandt andet Nutella er fra Alba. Måske ikke det mest eksklusive pålæg, men de hasselnødder, som Nutellaen er lavet af, kommer fra egnen, og de er i deres helt egen liga. Store, smagfulde og allesteds nærværende. Særligt i bjergene syd for Alba, hvor nøddeplantager og vilde nøddebuske fletter sig sammen på bjergsiderne. 15 km sydvest for Alba ligger Barolo, og 10 km øst for ligger Barbaresco. At køre rundt i området er derfor lidt som en køretur rundt på de dyre hylder for italienske vine hjemme i Føtex.

Sidst, men ikke mindst, er der trøflerne.Både hvide og sorte. Oktober er højsæson for de eksklusive hvide trøfler, der også er kendt som enten Alba- eller Piemonte-trøflen.

Piazza Elvio Pertinaca er torvet, hvor de lokale fødevareproducenter har stadepladser lørdag formiddag, og derfor er pladsen markedets højdepunkt for den madelskende besøgende, uanset om man er til trøfler eller nødder.

Lidt væk fra boden med blommer står den på de berømte hasselnødder. Både i skal, uden skal, som nøddecreme og i hasselnøddekage. Jo mere forarbejdet, jo bedre. De store hvide nødder afleverer en eksplosion af nøddearoma i munden, og sender mine forældres nærige sydsjællandske artsfæller til tælling. Sådan skal en hasselnød smage. Den hjemmebagte nøddekage er en koncentreret oplevelse af hakkede nødder og noget, der minder om sirup. Fantastisk, men ikke særligt transportvenlig. Køber derfor et halvt kilo vakuumpakkede nødder til otte euro.

Alba er fascinerende på grund af maden og vinen. Men også på grund af historien. Ikke romertiden og middelalderen, selv om byen som så mange andre mellemstore italienske byer med en lokal adelsfamilie, en stor kirke og en bymur også spillede en rolle i den. Nej, det fascinerende ved Alba er, at byen indtil 1950erne var en døende udørk uden de store fremtidsudsigter. Mens industrialiseringen vendte Milano, Genoa og Torino på hovedet i årene efter Italiens samling, gik livet i Piemontes bakker sin vante gang. Bønderne var subsistensbønder, der levede af jorden og kun havde til dagen og vejen. Ungdommen søgte mod de større byer mod et bedre liv, og det ene lille landbrug efter det andet blev forladt og overtaget af naturen. Men i takt med, at Europa kom på fode i efterkrigstiden, og især opsvinget i 1960erne, steg efterspørgslen på vine og eksotiske madvarer, og det blev startskuddet for Albas march mod de gastronomiske tinder.

I 1964 ramte Nutella for første gang supermarkedshylderne, og basis for en virkelig kommerciel udnyttelse af den allestedsnærværende hasselnød var lagt. Vinene fra Barolo og Barbaresco blev i løbet af 70erne mere og mere raffinerede. Trenden gik fra, at bønderne leverede deres druer til større centrale vinmagere, til at de enkelte vinbønder selv begyndte at lave vin. Og i dag er begge navne verdenskendte blandt både vinkendere og hobbydrikkere.
Flere vinproducenter har stadepladser på markedet, og lokal honning, marmelade og andre syltesager sælger man også på Piazza Elvio Pertinaca.

Markedslørdag er imidlertid mere end madvarer.
Driver med strømmen ned ad Via Acqui mod kirken. Her faldbydes tøj og lædervarer. Hovedshoppingstrøget i Alba er den 500 meter lange Via Vittorio Emanuele. Her er det smykker, undertøj og læssevis af andet tingel-tangel. Men alt sammen uden samme lokal-autenticitet som på fødevarerne. Helt galt går det på kirkepladsen, hvor kinesisk polyestertøj sælges til 3 euro for en cardigan.

Globaliseringen har også ramt Alba, og på den måde er en markedsdag en markedsdag over hele verden.
Men restauranterne, råvarerne og den gode vin har Alba for sig selv. Og efter en hektisk markedsdag er det en velsignelse at glide ned i en blød caféstol, spise en portion Tajarini al tartufo (tagliarella pasta med revne trøfler), drikke et glas Barolo og slutte af med en cremet cappuccino.

Vinhøsten er ved at være i hus, og det samme er hasselnødderne. Men trøffelsæsonen står for døren, og da gennemsnitstemperaturen holder sig over 15 grader helt frem til sidst i oktober, er der stadig tid til at booke billetter og få et skud sommervitaminer i Piemonte, nu, hvor efteråret har sænket sin permagrå og regnfulde kulisse over Danmark.

Læs også: Smag på Sardinien