Dyrene tager "solcreme" på

Sommer i Danmark: Kan dyrene blive solskoldende? Det kan man få svar på, når Knuthenborg Park sammen med dyrene holder siesta.

Selv dyrene fra sydligere himmelstrøg i Knuthenborg Safaripark bliver sløve, når det bliver rigtig varmt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Ifølge meteorologerne på DMI er der ganske vist ikke udsigt til stegende sol i næste uge. Men det tager man sig ikke af i Knuthenborg Park og Safari på Lolland.

Læs også: Find den bedste solcreme

Her har man forlængst besluttet, at uge 29 er soluge. Det har man i samarbejde med TrygFonden "Zoo holder Siesta".

Ugen igennem handler det om solen, og hvordan man beskytter sig mod dens farlige stråler - om man er dyr eller mennesker.

For sidstnævnte kommer Kræftens Bekæmpelse på besøg i weekenden, og TrygFonden har solkampagnen "Skru ned for solen mellem 12 og 15" - mens dyrene selv kan finde ud af den del. Langt de fleste dyr holder nemlig siesta og holder sig i skyggen og hviler midt på dagen.

Derfor har TrygFonden og Knuthenborg i fælleskab lavet brochuren "Zoo holder Siesta", der fortæller om, hvordan de forskellige dyr takler solen.

Fortæller som sol og dyr
Desuden har parkens formidlerere taget de forskellige dyrs solbeskyttelsesmetoder med, når de fortæller om dem i det daglige fodringsprogram.

For eksempel om, hvordan vandbøflen og næsehornet trækker ned til vandhullet og smører sig ind i naturens egen solcreme - det gode mudder.

Og om kamelen, der har den tynde jakke på om sommeren, den der beskytter mod solens stråler. Som solbriller bruger den de lange øjenvipper til at beskytte øjnene mod de kraftige stråler.