Dykker svømmede 20 km i hajfyldt farvand

Strøm og bølger førte fire dykkere væk fra deres dykkerskib i Det Røde Hav. De blev først fundet efter et døgn.

Foto: Colourbox.com

Det er enhver dykkers mareridt at blive efterladt i åbent hav - og ydermere i et hajfyldt hav.
Det skete i weekenden for fire russere på dykkerferie i Egypten.

Læs også: Store blæksprutter angriber dykkere

De fire var sammen med to andre dykkere på tur ud fra Marsa Alam, der ligger ca. 300 km syd for Hurghada ud til Det Røde Hav. Imidlertid var vejret hårdt, og i de stærke bølger blev dykkerne skyllet væk fra båden.

To blev umiddelbart efter reddet, men båden kunne ikke lokalisere de fire russere, som blev meldt savnet. De forsøgte at holde sammen i det oprørte vand, men i løbet af natten mistede en af dem, Vitaly Ivanov, kontakten med de øvrige.

Han besluttede sig derefter at forsøge at svømme i land. 20 km til kysten i et farvand, hvor der er mange hajer, bl.a. hammerhaj observeres ofte.

Det lykkedes ham at nå helsindet i land, mens redningsfartøjer fandt hans tre dykkerkammerater til havs. Alle fire har det efter omstændighederne godt, men blev bragt til hospitalet efter den udmattende oplevelse, rapporterer AFP.