Dyk med ned i paradis

Tag til Maldiverne og oplev det rige liv under havoverfladen på nært hold – først da er din ferie helt fuldendt

BT Rejsers journalist snorkler i de fantastiske undervandsomgivelser ved Maldiverne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En hvalhaj. En havskildpadde. Et farvestrålende koralrev. Og du behøver ikke have dykkercertifikat for at komme tæt på attraktionerne under vandet.

Maldiverne, en øgruppe i Det Indiske Ocean, er fyldt med overraskelser, som du let kan komme tæt på, når du trænger til et afbræk fra solbadning og spabehandling.

Dase. Spise. Nyde. Flade.

Mine første dage på Maldiverne er alt, hvad jeg kunne drømme om. Bare 100 små skridt (i sandal-størrelse 36) fra min Beach Bungalow på Sun Island og jeg står i vandkanten med udsigt ud over det Indiske Ocean og har hvidt sand mellem tæerne.

Det azurblå hav næsten kalder på mig. Og det virker. Jeg må ud i den gigantiske swimmingpool-look-alike. Helt ned. Ned i paradis.

Verdens største fisk

På Maldiverne lever verdens største fisk, hvalhajen. Samtidig er undervands-sigtbarheden en af verdens bedste. Så hvad er mere oplagt end at opleve det store dyr?

Heldigvis arrangerer de lokale maldivere sejlture, hvor man kan være heldig at komme helt tæt på hvalhajen.

På den lille båd forklarer besætningen, at den er ’ganske ufarlig’. Inden vi lægger fra kaj, gennemgår de dog lige sikkerhedsforanstaltningerne. Det er en god idé at holde omkring en meter afstand fra hvalhajen og ikke svømme lige foran den, så den bliver forskrækket.

Hvis vi altså ser den. For der er 50/50 chance for at møde det store dyr, der er længere og tungere end en bus og har et gab på størrelse med en folkevogn. Godt, den udelukkende lever af plankton og små fisk, når jeg at tænke, inden bådens motor sætter i gang.

Spjættende bombespring

Der går ikke meget mere end 20 minutter på vandet, før besætningen begynder at jage med os.

- Det er NU! råber de.

Lettere forvirret hopper jeg i mine lyserøde svømmefødder. På med den skriggule snorkelmaske. Hvordan var det nu, det var? Det er efterhånden nogle år siden, jeg sidst har haft sådan én på.

Mit spjættende bombespring fra båden lader dog ikke til at skræmme den store fisk. Den glider lydløst gennem vandet cirka to meter under os og bemærker hverken mig eller mine seks rejsekammerater, der nysgerrigt har stukket hovedet i vandet, så kun vores skuldre og rumpetter kan anes.

Pulsen stiger. Ingen af os har aldrig før set så stor en fisk. På størrelse med en bus er den nu ikke. Denne her er omkring 8 meter lang. Det er langt nok til mig. Og var de forresten helt sikre på, at den ikke var farlig?

Jeg forsøger at trække vejret roligt i snorkelmasken, der smager af salt, mens mit hjerte banker en smule.

Efter 10 minutter i vandet er vi så uheldige at blive opdaget af en båd med omkring 30-40 kinesiske turister. Også de vil se hvalhaj. Som en maskinpistol, der bliver affyret – sådan lyder det i hvert fald – hopper de mange orangefarvede redningsveste i vandet.

Hvalhajen fordufter. Ganske fornuftigt. Det gør vi også. Men oplevelsen kan de ikke tage fra os. Vi er høje på endorfiner efter vores syn under vandet.

Hvem har behov for et dykkercertifikat, når man kan nøjes med at stikke en snorkel i munden?

Som en undersøisk biograf

Samme tanke får jeg et par dage senere, da vi igen sejler ud fra Sun Island for at gå på opdagelse i dybet.

De massive strukturer af kalksten, korelrevet, minder om en travl lille landsby. Det er hjem for tusindvis af forskellige typer fisk, den ene mere farvestrålende end den anden.

Jeg må på et tidspunkt stikke hovedet op for at kigge efter, om båden stadig er der, for jeg har helt ladet mig opsluge af de smukke strukturer, de blå-gule-grønne-rød-lilla-fisk, som jeg er mindre end en halv meter fra at kunne røre.

De glider ugeneret gennem vandet, nogle mere nysgerrige end andre. Det er som at sidde på første parket i undersøisk biograf.

Jeg får nok svært ved at blive begejstret over et besøg på den Blå Planet, når jeg igen kommer hjem.

Og som om det ikke er nok, fuldendes min oplevelse af en havskildpadde, der langsomt, men sikkert skyder gennem vandet, da jeg igen er kommet op fra det tempererede vand.

Der er ingen tvivl om, at min ferie nu er fuldendt.

BT Rejser var inviteret til Maldiverne af Primo Tours