Drømmen om verdens bedste hotel

Rosa Hildebrandt og Lars Holm Hansen tog i 2002 til Ibiza for at få en pause fra deres travle karrierer. I dag ejer og driver parret et boutique-hotel, der efter kun én sæson har markeret sig som et af verdens bedste hoteller.

Rejseliv imported photo
Parret har bevaret den hvide fincas autentiske udtryk, mens der er leget med lys og indretning i haven og på terrasserne. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Tid til at nyde solen var der ikke meget af tilbage i slut 90erne. Rosa og Lars var begge en del af den store dotcom-fest, Rosa som web-redaktør og Lars som partner i det succesfulde webbureau, Neo Ideo. Hverdagen var på mindst 60-timers arbejdsuge og vilde fester, der kun blev overgået af ambitionerne.

Læs også: Ferietid er beslutningstid

Men da Neo Ideo blev opkøbt, og Lars havde »afsonet« de 3 års arbejde for køberne, som indgik i salgsaftalen, var det naturligt for ham at stoppe op og gøre status.

»Jeg var træt af bureauverdenen, træt af at sælge timer og træt af at skulle stå til ansvar for nogen. Jeg ville have mit eget liv igen, men vidste ikke helt, hvad det skulle indebære.«

Parret var klar til forandring, og den skulle i første omgang udmønte sig i et halvt år i lavt gear på Ibiza.

Sådan kom det dog ikke til at gå; efter kun få måneder bankede rastløsheden på, og da Rosa og Lars – bare for sjov – tog ud og så på en villa, der var til salg, lagde de samtidig den første byggesten i deres nye livsstil. De købte villaen og fandt ud af, at de havde talent for at renovere og indrette. Så meget talent, at de med stor succes opkøbte villaer, satte dem i stand og lejede dem ud til de luksusturister, som Ibiza i løbet af de næste tre-fire år modtog flere og flere af.

I foråret 2005 hørte parret om en 150 år gammel fredet finca, der var til salg i den nordlige landsby San Juan.

»Det var en ruin. Flere steder var det kun det nederste af de 1,5 meter tykke kampestensvægge, der stod tilbage. Men med den fuldkommen fantastiske beliggenhed i en den autentiske landsby med bytorvet og kirken på den ene side og bjerge og marker med får og olivenlunde på den anden var det kærlighed ved første blik« fortæller Rosa.

En kærlighed, der endte med et køb – og en ny plan: Parret besluttede at lave den gamle landsbyskole om til et intimt luksuriøst boutiquehotel af den slags, hvor gæsterne i de fem suiter skal føle sig hjemme fra første booking-email til de forlader hotellet. Og da Rosa og Lars efterhånden er erfarne med at trylle huse om til luksusboliger, forudså de ikke problemer af den uoverskuelige slags.
Indtil de kom i gang. For det viste sig hurtigt, at udfordringerne med at opbygge en fredet ruin fra grunden og køre et hotel med spa, egen lille restaurant og omkring 10 ansatte i stilling, ikke kan sammenlignes med at sætte villaer i stand og udleje til turister. At Rosa og Lars oven i var »tilflyttere«, ambitiøse og hele projektet blev ramt af en finanskrise undervejs, gjorde ikke omfanget af udfordringer mindre.

For Rosa og Lars var hotellet kronen på deres værk, så ambitionerne var høje, og alt skulle være perfekt. Men de lokale arkitekter, ingeniører og leverandører havde svært ved at forstå parrets perfektionistiske tilgang, ligesom tilgangen til møder, deadlines og forhandlinger ikke var helt i samme liga som den danske effektive af slagsen.

Nogle lokale samarbejdspartnere følte sig ifølge Lars og Rosa provokeret af deres tilgang, hvilket kan være en farlig kombination med ibicencoernes vane for at give tilflyttere tilbud, der ofte er væsentlig højere, end de andre lokale får.

»Da vi skulle anlægge hotellets have og patio, havde jeg et møde med en palme-leverandør. Jeg opfattede vores snak som en helt almindelig forhandlingssituation, hvor jeg forsøgte at få en bedre deal, men han følte sig i den grad forulempet over, at jeg, der var tilflytter, kvinde og oven i købet gravid, tillod mig at påtage mig en rolle som ligemand. Det resulterede i, at han helt seriøst endte med at true mig på livet.« forklarer Rosa.

Parret bevægede sig i pendulfart mellem vild eufori, når projektet skred fremad, og stor fortrydelse, når de fik endnu en afvisning eller stod overfor endnu en meningsløs kamp med’samarbejdspartnere’ med lidt for temperament og trusler om alskens ulykker og tæskehold.

»Det har været så ekstremt hårde fem år, og det ville være en stor løgn, hvis vi påstod, at vi ikke mange gange i forløbet opgivende har spurgt hinanden ”hvad fanden har vi gang i? Men hele vejen igennem projektet har vi brændt for vores ide om at skabe et koncept, hvor arkitektur, indretning og beliggenhed sammen med en personlig og opmærksom service danner rammerne for en oase af tilbagelænet luksus. Vi har hele tiden været sikre på, at vi var på rette vej«, siger Rosa.

I dag har hotellet efter blot én sæson opnået fantastiske anmeldelser og omtaler som et af verdens bedste hoteller af blandt andet The Sunday Times og Condé Nast Traveler.

»Vi oplever, vi langt om længe har opnået respekt og opbakning for vores slid. Ikke bare fra gæster og anmeldere, men også fra lokalbefolkningen, vores ansatte og det politiske system, der nu behandler os som medlemmer af lokalsamfundet,« siger Roasa.
Og selv om parret har lagt og stadig lægger mange timer i deres forretning, og udfordringerne til tider er frustrerende, så er parret ikke i tvivl om, at Ibiza på mange måder giver dem mulighed for en privilegeret livsstil.

»Hernede lukker alle børneinstitutioner klokken 14, og så er man altså ’tvunget’ til at være sammen med sine børn. Om vi har taget Alba med på byggepladsen eller sat arbejdet på standby til om aftenen, så har det været en gave at være så meget sammen med hende og nu også med Nova. Samtidig er man også ufatteligt privilegeret at vågne op til den smukkeste udsigt og sol hver dag og kunne tage på stranden med hele familien når som helst«, siger Lars.

Trods succes og solskin er der ikke noget, der tyder på, at de ambitiøse hotelejere har tænkt sig at hvile på laurbærbladene foreløbig. Planen om at vende hjem til Danmark, når hotellet var åbnet, er udskudt. I oktober fik parret tilbudt et lokale på bytorvet nær hotellet, og efter endnu en omfattende renovering åbnede de i juni i år dørene for de første gæster på deres nye restaurant, The Giri Cafe.
Og hvad fremtiden videre bringer, er Rosa og Lars kloge af skade tøvende med at udtale sig om:

»Vi taler om at tage hjem til Danmark om to år, når Alba skal starte i skole. Men forleden fik vi nys om, at en lokal overvejer at sælge sit stykke strand, så hvem ved, måske skal vi lige nå at udvide The Giri-konceptet med en beachclub først. Vores succes har i hvert fald vist, at vores koncept virker, at vi har ramt rigtigt.«

Læs også: 5 lækre Mallorca-hoteller