Drømme-skiløb med forkælelse

På Hotel Victoria Jungfrau i Schweiz kombinerer du skiløb med kosmopolitisk atmosfære, spa, sundhed og mega-meget forkælelse.

Der er på én gang Grand Hotel atmosfære og trendy stil med ny arkitektur, uden at give køb på den gamle elegance. Det er virkelig lykkedes fint. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den sære fugl dukker op i et brag af orangerødt og præsenterer sit gigantiske vingefang i bløde buer over en anemoneblå vinterhimmel.

Nærmere og nærmere kommer den, båret oppe af vinden med et udvalg af Schweiz´ mest imposante bjerge som baggrund, med kurs mod den store snedækkede plæne foran min balkon, her på Hotel Victoria Jungfrau.

Jeg læner mig op ad det gamle snørklede smedejerns rækværk og kikker nysgerrigt efter fuglen, der med ét viser sig at være en hangglider med hele to varmt påklædte vovehalse om bord. En instruktør og en »passagerer«, der lykkelig smider armene i vejret i begejstring over oplevelsen, da de atter har jordforbindelse.

Straks efter kommer der en blå og to orange »fugle« mere, og jeg sander, at lige nøjagtig dette hotel er den perfekte udsigtsplads til de mange hangglidere, der lander på den anden side af Höheweg – Interlakens brede boulevard med stil, hestevogne og fri udsigt til bjergene. Her er bragende flot.

Det er super skiferie, dette her
Eiger-, Mönch- og Jungfraubjergenes rå og afsindig smukke toppe tårner sig omkring fire kilometer op mod himlen, foran mit smukke værelse på dette gamle »Grand Hotel« med storladen europæisk rejseatmosfære. Det var i disse bjerges favn, at dagens skiløb tappede mig for kræfter, men fyldte helt op på jubel-kontoen. En god byttehandel – så om lidt begiver jeg mig ned ad de svungne trapper med kurs mod den eksklusive spa for at få tøet trætte forkrampede skuldre og benmuskler op i saunaen.

Interlaken by ligger for foden af det fantastiske Jungfrau-massiv med adskillige bjergbyer, berømte Worldcup-strækninger, 45 lifte og bjerg-togbaner samt hele 213 pistekilometer. Men selv om hotellet har et sjovt foto i deres brochure, hvor et ungt par i skitøj sætter sig i en stolelift, i hallen, taler vi altså ikke ski-in-ski-out hotel. Men det er nemt nok alligevel, for hotellets egen minibus kører gæsterne direkte op til »Grindelwald Grund« om morgenen, lige midt i området. Og der er afhentning igen sidst på eftermiddagen.

Hele regionen er i øvrigt et skoleeksempel på velfungerende logistik: Alt er strikket sammen i et kæmpe lift- og jernbanesystem, hvor man næsten lige så ofte hopper på et bjerg-gående tog som på en lift. Bliv ikke skræmt over ordet »tog« for disse her, med plads til skigrejet, kører til tiden uden bøvl. Fra tidlig morgen til aften. Det er man jo ikke lige forvænt med hjemmefra.

Her kan de åbenbart huske fra sidste år, at det bliver frost og kulde om vinteren, så de har taget deres forholdsregler, og alle skigæster bringes rundt omkring, op og ned, af hjertens lyst. Man har fælles kort til tog og lifter, og det hele tikker præcist som et schweizerur, endda med stor kapacitet.

Toplækkert og innovativt køkken
»Se bare her, det er fordi, Deres café creme er helt frisklavet fra espressomaskinen,« siger den unge pige og letter på låget til den skønne sølvkande, hvor VJ-logoet gennem årene er pudset næsten helt væk.

Det dufter skønt, og hendes stolthed over, at jeg roser kaffen, er rørende. Det lækre cremede låg på morgenkaffen er én af utallige kvalitetsdetaljer, der gør hotellet til en kræset oplevelse.

I det hele taget er køkkenets frembringelser toplækre og innovative, også på det ernærings- og oplevelsesmæssige. Som nu mælken, der hentes på et lille lokalt mejeri og serveres i gammeldags glasflasker med patentpropper. Sat ned i kølere med knust is. Friskt og trendy. Der er et fitness-symbol ved mange krukker og fade på morgenbuffeten, som tegn på, at det er et sundt valg.

Køkkenchef Torsten Götz har fat i det rigtige med dette koncept, for selv om gæsterne af hjertens fryd skænker champagne til deres brunch og nyder det søde nøddebrød, så er der solid afsætning på det sunde og nærende. Fitness-symbolet står for færre kalorier, mindre fedt, salt og flere fibre, f.eks økologi, om muligt.

Lokalt fremstillet og i sæson, som hovedregel. Helt ud i detaljer som honning fra forårsbiernes høst, der er knap så sød som senere på året. Der er dog også kastanjehonning, hentet i oktober, hvis man brænder for dét… Det gør man, desværre, når man først har prøvet den.

Jeg nipper til min nypressede drue-melonjuice, mens nabobordet går til buffeten efter kult-saften »CarpeDiem« med tranebær, som de anbefaler varmt. Det økologiske fuldkornsbrød – så lækkert, at man glemmer at spare kalorier og nupper et ekstra stykke med den uimodståelige alpeost, der bærer symbolet på mindre fedt, end den franske brie og Bresse Bleu ved siden af. Der er også sukkerfri marmelader fra luksusmærket »Staub« - prøv selv den med blodappelsin!

»Vores gæster er typisk yngre mennesker med fokus på sund livsstil. De vil altså ikke tage to kilo på i ferien. Men det skal være lækkert og nærende på alle fronter samtidig,« forklarer Torsten Götz, der har tilrettelagt sit »Spa Cuisine« med høj og sund næringsværdi. »I starten tænkte vi kun sådan i vores Spa-café. Men ideen er så populær, at vi nu tilbyder spa-retter i alle restauranterne til alle måltider som supplement på kortet. Omend vi fortolker begrebet »Spa cuisine« forskelligt, så det passer til den enkelte restaurants stil og idé,« fortæller Götz.

Der sidder man så, med kig til det halve af alperne og en gylden abrikos-croissant. Det bliver bare ikke bedre, så længe solen vælger at blive på en skyfri himmel, til jeg atter er kommet ud på ski.

Sundhedsbar og japansk musik
Som det eneste sted i verden byder Victoria Jungfrau Spaen på behandlinger med den sjældne Koishimaru silke fra Japan.
Her er luftigt og stort i et moderne look med hvide søjler, der skaber ro i rummet, sammen med en lang receptionsdisk i sort skifer. Her er en fin sundhedsbar og japansk musik.

Jeg dumper ned i en stor blød stol, og afventer min »Sensai Silk Celebration« behandling. En ung kvinde bringer en sort lakbakke med myntete i snehvidt porcelæn. Aaah. Jeg strækker benene og lader dem hvile efter en lang dag. Nu skal jeg lave absolut ingenting og nyde hotellets specialitet, som er behandling med Koishimaru silke. 

Koishimaru silken var oprindelig forbeholdt den kejserlige familie i Japan, fordi der er så uendelig lidt af den. Ingen ved, hvem der fik ideen, men en eller anden i 1700-tallets Japan havde næse for et godt business koncept: Han opdagede, at spindedamerne, der sad med silken fra netop denne sommerfugl, fik så ualmindelig smukke hænder. Bløde og fine, helt uden småskrammer.

Man forsøgte sig frem med findelt silke i eksklusive plejeprodukter, og i dag kan man afprøve de kostbare Koishimaru produkter i en kombination af japanske traditioner og ny teknologi. Silkeprodukterne skulle være vildt effektive.
»Jaja, lad os nu se«, tænker jeg og tager plads i det fine rolige rum til en times japansk silkeforkælelse. Men, for at gøre en lang og dyr historie ganske kort, min skepsis blev gjort til skamme.

Forkæl ungerne for vildt
Tag bare børnene med, hvis de kære små har et minimum af pli, så de ikke spolerer andre gæsters dyrebare vinterferie. For her er langt mere børnevenligt, end førstehåndsindtrykket antyder.

Der er særlig børne check in, komplet med bamse, ligesom badekåbe og tøfler i rette størrelse venter på værelset sammen med popcorn og smågaver. Børn kan få lov at »komme på job« en times tid med hotellets medarbejdere, som conciergen, teknikeren eller sågar hoteldirektøren.

Til påske, hvor der i reglen stadig er fint skiføre i terrænet, kommer haren og gemmer chokoladeæg. Ungerne kan male, tegne og andet hyggeligt med en sød Nanny. Der er plasketime i poolen, og børnebio, hvis de voksnes middag trækker ud. Særlig børnebuffet om morgenen. Børnene bliver spurgt om deres yndlingsret ved check in, og så vil køkkenet tilberede den efter ønske.

Historie i murene
»Egnen mellem søerne er den mest vidunderlige af alle i dette utroligt smukke land« skrev komponisten Felix Mendelsohn-Bartholdy i et rejsebrev hjem til mor i 1842. Var han kommet en god snes år senere, kunne han have boet her på samme hotel, hvor jeg nu har pakket ud, for det åbnede i 1865, i den spæde start af turismens gyldne æra. Og hotellet fik både elektrisk lys på værelserne, elevator og en rigtig telefon omkring århundredeskiftet.

Der gik rygter om den teknologiske overflod, og datidens berømtheder tog hertil i stimer for at opleve forkælelsen. Nu er det de færreste, der imponeres af, at man kan tænde lys på værelset. Men vær ikke bekymret – der er mere end rigeligt andet at blive imponeret af: Den imposante hall med vintersolen, som skærer sig igennem glasset, det smart-elegante design overalt, den skønne sunde mad - og jordbærrene, man dypper i en flydende chokoladefontæne. Og så de lækre værelser og ikke mindst badeværelser, hvor alting er så rent og gennemført eksklusiv kvalitet.

Det ér altså dejligt at bo på et hotel med noget historie i murene. Der er kram i stedets atmosfære, som man ikke finder på nybyggede etablissementer, hvor fine de så end er.

Læs også: Fem gange spa på skiferien