Driverliv i Sydhavet

Et rigtigt krydstogt er den ultimative voksenkuvøse, et korrumperende levned for sjæl og legeme i behagelige omgivelser, hvor der er folk til det hele.

Det er en oplevelse ud over det sædvanlige at tage på togt med den luksuriøse "Silverwind". Fold sammen
Læs mere
Foto: PR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min indiske butler stivnede et øjeblik, da han kom ind i min kahyt og opdagede, at jeg selv var begyndt at pakke ud.

Næste: Hvad laver man mellem ekskursionerne?

»Er det ikke noget, jeg kan gøre? Lad mig hjælpe Dem.«
»Nej tak, jeg vil helst pakke ud selv. Så ved jeg, hvor jeg kan finde tingene, når jeg skal bruge dem.«

Han lignede virkelig en butler med hvid sløjfe, vest og pingvinhale på jakken.
»Skulle jeg så ikke åbne en flaske champagne?« foreslog han.
»Glimrende idé.«

Lily Bollinger drak som  bekendt champagne ved enhver lejlighed – ved fest og sorg og det midt imellem, og en fest var det at være kommet om bord på Silver Seas »Silver Wind«. Skibet flytter sig omkring på kloden med årstiderne og oplever kun sommer.

Jeg havde indhentet skibet i Capetown i Sydafrika. Byen ligger smukt under sit vartegn, Taffelbjerget, og dens restaurerede havneområde, hvor vilde søløver boltrer sig i bassinerne, ligger neden for den del af byen, der breder sig i en halvcirkel op ad bjergskråningerne som siddepladserne i et græsk teater. Her blandt turisterne og butikkerne med afrikanske souvenirs havde det ikke været svært at få øje på »Silver Wind«.

Alt, hvad der kunne hænge, kom på bøjler og blev hængt op i skabet – et walk-in-closet. Det, der ikke kunne hænge, anbragte jeg i skuffer, og til sidst satte jeg kufferten ind, så den var af vejen. Min lyse hørjakke var krøllet efter rejsen, og efter at jeg undervejs var blevet gennemblødt af et regnskyl, men nu havde jeg jo en butler ...

»Mon ikke den her kan stryges?« prøvede jeg og holdt jakken op.
Han kikkede på den: »Hvad med en rensning?«
»Glimrende.«

Butleren gik med jakken og holdt den lidt ud fra sig. Jeg havde ikke været klar over, at der fulgte en butler med kahytten – eller suiten. Den bestod af en lille gang, hvor man kom ind. Herfra kom man ind på badeværelset med kar og bruser, og ved siden af lå mit walk-in-closet.

Sådan et klædeskab i amerikansk stil, der er et større eller mindre rum med god plads til tøj og sko og kuffert. Herinde var der også et lille pengeskab, og på hylden over stængerne med bøjler lå de redningsveste, der er uomgængelige til søs.
Herefter fulgte en bred seng, og adskilt herfra, med en diskret portal og et forhæng, var en salon med sofa og to stole, skrivebord og minibar og frugtskål, der blev fyldt op hver dag.

Over bordet var fladskærmen, der også kunne ses fra sengen. Skibet havde sine egne tv-kanaler med sikkerhedsanvisninger, information om indkøbsmuligheder, faciliteter om bord, ekskursioner i land og et skiftende repertoire af film. Derudover kunne man se række internationale nyhedskanaler: BBC World, CNN, Fox News og Al Jazeera.

Fra salonen var der en dør ud til suitens egen afskærmede altan og udsigt til det lysende blå hav. Jeg tog et glas champagne med ud på altanen og kiggede på min nye udsigt. I dag Atlanterhavet, i morgen Sydhavet og siden Det Indiske Ocean. Have eller ikke have, det var skønt med udsigten til de duvende bølger.

Næste: Hvad laver man mellem ekskursionerne?