Downtown Los Angeles blomstrer

Downtown har længe været Los Angeles’ armhule – en spøgelsesby af et kontorlandskab uden sjæl. Men nu rykker bartendere, gourmetkokke og kunstnere ind, og downtown er netop nu ved at blive det samlingspunkt storbyen har hungret efter.

13REJFOTO-100030.jpg
Set udefra ligner Los Angeles’ skyline stort set erhver anden skyline i amerikanske storbyer. Men dykker man ned mellem skyskraberne, venter der oplevelser og bymiljø i rivende udvikling. Fold sammen
Læs mere

Der var engang for ikke så længe siden, hvor turister kun så Los Angeles’ centrum på afstand som en samling skyskrabere, der ragede op over landskabet. De holdt sig til Hollywood, Santa Monica, Venice og – hvis de var hippe nok – Silver Lake, og skulle de mod forventning forvilde sig ned i downtown, så fandt de et område befolket af papirnussere og kontorkrigere, hvor ludere og lommetyve bevægede sig rundt i skyggerne, og alt liv døde ud, når fyraftensklokken ringede.

Sådan er det ikke længere.

For downtown Los Angeles oplever i disse år en enorm renæssance. Cool caféer, barer og butikker er rykket ind til en sådan grad, at downtown L.A. bliver kaldt Vestkystens Brooklyn. Kvarteret har endda en hip forkortelse: DTLA.

»Det største kritikpunkt af L.A. har altid været, at byen ikke har noget centrum og det er derfor, det er en by, folk elsker at hade,« siger Brigham Yen.

Han er ejendomsmægler i downtown og står bag bloggen DTLA Rising, som han oprettede i 2012på baggrund af sin begejstring for de muligheder, han så, at downtown bød på.

»Dengang var downtown lidt af en hemmelighed, og jeg følte, at det var et område, der havde brug for opmærksomhed, for der var ingen der kom her,« siger han.

Ikke til fodgængere

Med sine brede, palmeklædte boulevarder er Los Angeles en by skabt til fire hjul frem for to ben. En by bestående af mange små byer kun holdt sammen af motorvejenes årer og et miskmask af endeløse forstæder. Men downtown er anderledes. Det er et af de få steder, hvor man kan gå imellem de fleste attraktioner.

Brigham Yen er født og opvokset i L.A., og selv om han elsker sin hjemby, har han altid ærgret sig over, at byen er så fodgængerfjendsk modsat andre storbyer som New York, Chicago og San Francisco.

»Når man kan gå rundt i gaderne, føler man sig mere forbundet til byen og kan kigge op og beundre arkitekturen. Det finder man i downtown L.A., som er den mest urbane del af Los Angeles,« forklarer Brigham Yen.

Og det er nemmere end nogensinde at komme omkring downtown. Metroen forbinder nu kvarteret med de fleste andre dele af L.A., og i juli fik byen sine første bycykler, Metro Bike Share, der er placeret rundt om i DTLA.

»Så downtown er et af de eneste steder i L.A., hvor man kan overnatte og ikke behøver at leje en bil,« siger Brigham Yen.

I 1920erne var Los Angeles’ centrum et hektisk og livligt knudepunkt, hvor sporvogne og tog bandt byen sammen, og folk flokkedes til neonlysene på Broadway Street, hvor 12 biografer viste Hollywoods nyeste film. Snart rykkede banker og hoteller ind, men efter Anden Verdenskrig flyttede beboerne og forretningerne langsomt til forstæderne, og downtown blev en gold betonørken.

I 1980erne og 1990erne forsøgte Los Angeles at puste liv i centrum og opførte en række høje kontorbygninger, men væksten visnede igen. Mange bygninger havde stået tomme i årtier uden at blive revet ned, så i 1999 tillod myndighederne at omdanne de historiske bygninger til lejligheder, og det er området begyndt at se resultatet af nu.

»Flere og flere bygninger er blevet omdannet til lejligheder og det har bragt liv til kvarteret, for tidligere var der stort set ingen mennesker, der boede i downtown. Men de nye beboere har givet området en puls,« siger Brigham Yen.

Med de nye indbyggere fulgte langsomt restauranter, barer og butikker, og det spændende ved DTLA er, at frem for at rive de gamle bygninger ned har de valgt at bruge dem på ny vis. Ace Hotel er rykket ind i et storslået teater, mens Edison Bar har omdannet et gammelt kraftværk til drukbule, den ungdommelige tøjkæde Urban Outfitters har slået sig ned i en gammel biograf med rå murstensvægge og højt til loftet, mens Crocker Club har lavet en bankboks om til en lounge.

Helt sig selv

Downtown L.A. føles ikke som noget andet sted i Los Angeles. Når man går langs gaderne omringet af glasklædte skyskrabere, smuldrende art deco-facader og falmede reklameskilte, føles det for en kort stund, som om man går rundt i Manhattan i 1970erne.

Området omkring Main Street og 4th Street føles helt parisisk med sine caféborde og markiser, og det er her, man finder flere gode spisesteder.

Et stenkast derfra ligger Grand Central Market, hvor mange lokale ’angelenos’ kigger forbi til en bid mad. I madhallen finder man små boder, der sælger alt fra barbecue fra Sydstaterne til tacos, falafel til japanske nudler. Der er vinhandlere og ostesælgere, og selv om madmarkedet gennemgik en overhaling i 2013, minder det om en billigere og mere tilbagelænet udgave af Torvehallerne i København.

I luftlaget over downtown snurrer gule byggekraner som enorme giraffer og minder om, at DTLA har tiden foran sig. US Bank Tower, der er den højeste bygning på Vestkysten, har netop åbnet et udkigspunkt i højderne, hvor man har panoramaudsigt over hele Los Angeles: fra San Fernando-dalen til Stillehavet. Bygningens trækplaster er en udvendig glasrutsjebane kaldet Skyslide, hvor man kan glide fra 70. til 69. etage og kigge ned på gaden 300 meter under sig, hvis man ellers tør.

Downtown har længe været Los Angeles’ modekvarter om end på et mere industrielt plan, og det kan man stadig fornemme i de slidte lagerbygninger i Fashion District. Godt nok kan man traske gennem lokalerne, men det er primært engrossalg af stof og metervarer, men på gadeplan er modebutikkerne så småt ved at rykke ind omkring Broadway og 9th Street. Her har svenske Acne en futuristisk butik med en pudsig svampeskulptur, og rundt om hjørnet finder man det stilrene franske tøjmærke APC.

Populært museum

En af grundene til, at DTLA er blevet en destination for lokale såvel som turister, er en stor, hvid legoklods af en bygning. I september 2015 åbnede det moderne kunstmuseum The Broad, som udstiller milliardæren og filantropen Eli Broads private samling, og det mest bemærkelsesværdige er, at der er fri entré til museet året rundt (man skal dog betale for visse særudstillinger). Derfor slanger køen sig ofte langt ud ad døren.

»Der har været timelange køer for at komme ind, stort set siden vi åbnede,« fortæller en af de ansatte.

Vil man undgå ventetid, kan man bestille billet på nettet (det er stadig gratis), men de bliver revet væk flere måneder i forvejen. Men manden på The Broad har et tip:

»Kom efter frokost i hverdagene, så er køen som regel kortere.«

Og ganske rigtigt: Da vi ankommer kl.16, er køen væk. En smal rulletrappe fører op gennem et ormehul af cement, og pludselig står man foran Jeff Koons’ skulptur af metalliske ballontulipaner og Takashi Murakamis enorme psykedeliske vægmaleri af dæmoner og drager i en tsunami. Her er ingen støvede malerier af engle med basunkinder fra Renæssancen, men derimod pangfarvede, skæve værker fyldt med popkulturelle referencer som Jeff Koons’ skulptur af Michael Jackson og aben Bubbles, Andy Warhols Elvis-malerier og Ellsworth Kellys geometriske former.

Og The Broad har virkelig fået fat i de unge. Gennemsnitsalderen for de besøgende er 32 år – hvilket vil sige 14 år yngre end den gennemsnitlige museumsgæst i resten af USA.

Ved siden af ligger The Walt Disney Concert Hall, et tempel for klassisk musik i buet stål designet af arkitekten Frank Gehry, og på den anden side af gaden fuldender MOCA, (Museum of Contemporary Art) kulturtrekanten.

I den anden ende af downtown ligger sportsarenaen Staples Center, der er hjemmebane for basketballholdene L.A. Lakers og L.A. Clippers samt ishockeyholdet L.A. Kings, når der da ikke er koncerter med verdensstjerner som Adele, Beyoncé og Drake, og det cementerer virkelig downtowns rolle som Los Angeles’ kulturelle centrum.

Downtown L.A. er stadig ved at få finpudset de skarpe hjørner. I udkanten ligger Skid Row, et af USA’s mest berygtede områder, hvor tusinder af hjemløse er stuvet sammen, og kriminaliteten er høj. Og man ser da også stadig en del folk fra samfundets bund hænge ud i downtown. Det er et kvarter, hvor man det ene øjeblik går forbi dyre modebutikker og smarte kaffebarer med friskpresset juice til 60 kr. for et glas, og det næste ser en mand med bukserne nede om anklerne, der besørger mellem to parkerede biler.

Der er ikke samme tæthed af butikker og spisesteder, som man ser i andre storbyer, i stedet er det spredt i små lommer.

»Downtown er stadig ved at finde sit fodfæste, og det er et område, der er under forvandling, så man bør ikke have for høje forventninger,« siger Brigham Yen.

Det er ikke her, man tager hen, hvis man vil se stjernerne og palmerne og den polerede facade, men det er her, man kommer, hvis man er eventyrlysten og ikke er bange for lidt snusk og gerne vil opleve et mere nuanceret billede af L.A.

»Det er her, man kan se L.A.’s fremtid, og downtown er ved at ændre hele Los Angeles’ image,« siger Brigham Yen.