Dovendyrets nuttede overmand

Pandaerne får stadig dårligere levebetingelser i Kinas vidtstrakte tågebjerge, hvor landbruget breder sig. I kinesiske Chengdu kan du selv opleve arbejdet med at bevare pandaerne.

Pandaerne spiser bambusskud og dovner det meste af dagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Birgit Straarup

Det er svært at forestille sig noget mere nuttet end en panda. Og efter at have tilbragt en formiddag sammen med en del af dem i Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding er det nu også svært at forestille sig mere dovne og dvaske dyr end de sorte og hvide bamser.

Læs også: En hund efter pandaer

Faktisk tog jeg mig flere gange i nærmest at stå og halvsove, mens jeg betragtede de sjældne dyr, som i ophøjet ro – og ganske upåvirket af de mange mennesker på den anden side af hegnet – skrællede barken af den øverste del af en fristhøstet bambusstok med tænderne for derefter at gnaske det blotlagte stykke bambus i sig.

En procedure, som pandaerne gentog igen og igen, og som var tæt på den eneste aktivitet, vi så under vores besøg, når man ser bort fra de store pandaunger, som tumlede rundt og legede.

For et par år siden var tegnere fra amerikanske DreamWorks på research i pandacenteret, men det kan i hvert fald ikke være her, de fik inspiration til action-scenerne i animationsfilmen »Kung Fu Panda« fra 2008. Virkelighedens pandaer er simpelthen så langt væk fra kung fu og action, som man kan komme.

Netop manglen på action er en af flere årsager til, at pandaen er en truet dyreart. Hannerne orker simpelthen ikke noget så krævende som at parre sig, og vores kinesiske guide fortalte, at man på pandacenteret i langt de fleste tilfælde inseminerer hunnerne, for at sikre sig at deres løbetid bærer frugt.

Pandacenteret er et tilløbsstykke blandt både kinesiske og udenlandske turister, hvis vej går forbi Sichuan-provinsen midt i Kina, som er pandaernes naturlige levested. Centeret anslår, at der lever omkring 1.050 pandaer i provinsens bambusbevoksede tågebjerge, mens det samlede antal af vildtlevende pandaer ligger på omkring 1.600.

Pandaernes levevilkår i naturen bliver dårligere og dårligere, fordi landbruget kræver mere land på bekostning af de store skove, som bliver delt op i mindre »øer«. Dermed får pandaerne, som lever alene, endnu sværere ved at finde en mage at parre sig med i de få dage om året, det kan lade sig gøre. Og det store jordskælv i regionen i maj 2008 var en katastrofe også for pandaerne, som fik ødelagt mange af deres naturlige korridorer gennem bambusskovene.

Pandacenteret blev grundlagt i 1987 med det formål at tage sig af seks pandaer, som var ved at dø af sult, fordi bambussen i deres område blomstrede og døde. I dag er centeret hjem for omkring 90 pandaer, der alle nedstammer fra de oprindelige seks dyr. Alene sidste år blev der født ti pandaunger i fangenskab.

Centerets fødeafdeling er bemandet med eksperter, og der står små kuvøser klar til ungerne, hvis normalvægt ligger på omkring kun 100 gram, men også kan være lavere. Den mindste panda født på centeret vejede kun 51 gram.

Normalt tager moderen sig af den lille nøgne unge, som hun har liggende i sin ene »hånd«. Men får hun tvillinger, hvilket sker ved næsten halvdelen af fødslerne, tager hun sig kun af den ene unge. Den anden vil i naturen gå til, men i Chengdu overtager centerets personale i stedet plejen.

Verdensnaturfonden, som jo har pandaen som sit symbol, mener, at pandacenteret gør et fantastisk stykke arbejde.

»Vi arbejder selv mest med at sikre pandaen i naturen, for eksempel ved at arbejde på at udbygge korridorer til pandaerne i bambusskovene, hvilket Verdensnaturfonden har stor ekspertise i,« siger biolog Tommy Dybbro fra Verdensnaturfonden.

Han ser ikke nogen modstrid mellem centerets og Verdensnaturfondens arbejde: »Centeret giver pandaen et udstillingsvindue og øger forståelsen for, hvor vigtigt det er at bevare pandaen i naturen,« siger Tommy Dybbro.

En voksen panda på mellem 85 og 110 kilo sætter omkring 20 kilo friskhøstet bambus fra bjergene til livs om dagen. Men den får serveret næsten det dobbelte, for pandaer er kræsne og spiser kun de mest friske og lækre stokke. Bambus indeholder mest fibre og næsten ingen næring, så derfor er pandaerne nødt til at tilbringe de fleste af deres vågne timer med at tygge sig igennem de store mængder føde.

Pandaen har tidligere været jagtet af krybskytter, men nu er den sort-hvide bamse elsket i Kina, som også har udviklet en kæmpe panda-industri med bamser, T-shirts og alle mulige andre panda-souivenirs. Pandaen er samtidig på vej til at overtage dragens plads.