Donér en koral på Bali

På den vestlige del af den populære ferieø kan man føle Bali-ånden med alle sanser, nyde den vilde natur i den bjergrige nationalpark og opleve arbejdet med at genskabe de ødelagte koralrev.

Rejseliv imported photo
Bio-Rock projektet med de kunstige gitter-klipper, som de nye koraller trives rigtig godt på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bio-Rock

Bølgerne vælter i hvidt skum ind mod stranden. Mellem palmerne gemmer sig et par ferieresorts, men turisterne fylder ikke meget her på Pemuteran-kysten i det nordvestlige hjørne af øen.

Næste: En koral med dit navn

Bag os tårner grønne bjerge sig op i en for blide Bali uventet vild natur og landskab. Det er Vest Bali Nationalpark – øens eneste.
Der er solstole i sandet, men ikke mange af dem, og de er trukket godt op på stranden, som »forsvinder« et par gange i døgnet, når det er højvande. Solen brænder på skuldre og ryg, selv om klokken kun er halv ni.

Vi skal ud at snorkle og opleve det »elektriske vidunder«, der skal bringe den forunderlige verden af koraler og marineliv, der tidligere var været få svømmetag ud fra stranden, tilbage.

Men i dag ødelægger bølgerne og strømforholdene sigtbarheden her på det lave vand, hvor  »vidunderne« er placeret.
I stedet sejler vi længere ud i Pemuteran-bugten til revet og koralerne der, som efter de destruktive fiskemetoder, der især under den asiatiske økonomiske krise blev udbredt med brug af både dynamit og af cyanid, blev næsten udryddet. Men nu igen er begyndt at regenerere.

Her er vandet klart, og vi kan beundre de ganske vist lidt flade – endnu da – koraller i forskellige grønne nuancer, blå søstjerner og gulstribede fisk.
Senere hører vi så om »vidunderne« inde på det lave vand. De patenterede Bio-Rock er opfundet at en tysk arkitekt, Wolf Hilbertz, og en amerikansk marinebiolog, Thomas J. Goreau.

De fandt på at bygge »klipper« i gitterværk – strukturer, kaldes de i Bio-Rock projektet – på to-tre meter og placere dem lidt ude fra kysten. Der hvor El Nino temperaturstigningen i 1998 slog korallerne i de lavvandede områder ihjel.

Der sættes strøm til gitter-klipperne eller figurerne, som også er formet af gitterværket – ikke mere end 12 volt, som hverken er til gene for fisk eller mennesker. Men det giver en reaktion, så der hurtigt dannes sandsten på dem. Samme materiale som koralskeletter, som babykoraller under »normale omstændigheder« sætter sig på for at leve, gro og føre arten videre.

Og korallerne gror storartet på de »kunstige koralgitre« i Karang Lestari projektet, der har været i gang siden 2000.
Korallerne gror endda mellem tre og seks gange hurtigere her end normalt, og fiskelivet råtrives i de åbne »klipper«.

Næste: En koral med dit navn