Disneyland - ikke kun for børn

Både børn og voksnes vildeste drømme kan gå i opfyldelse i Disneyland Paris.

Disneyland er meget kommercielt. Men når »Når du ser et stjerneskud« flyder ud af højtalerne og børnene hviner af fryd, risler det ned ad ryggen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tina Krongaard Stampe.
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hans øjne blev så store som tekopper, i det sekund han steg ud af bilen. De skinnende blå, røde og gule balloner med Mickey Mouse-ører var simpelthen rigeligt for en lille gut, hvis Disneyfilm-samling er næsten hel komplet.

Læs også: Tre retter for en hund i Paris

Hvis vi lige i det øjeblik havde fortalt ham, at dette her ikke var et hotel men selveste Disneyland, så havde det været helt ok. For det her var rigeligt for Rasmus, fire et halvt år.

Inde i lobbyen stod Fedtmule og skrev autografer, og Rasmus’ øjne voksede til møllehjul-størrelse.
Han kunne slet ikke stå stille og hoppede omkring men var nu alligevel for genert til at bede om Fedtmules krusedulle. Vel indkvarteret slog vi gardinerne til side på vores hotelværelse og kiggede ud mod en kæmpe gul og rød gasballon, som lyste op i mørket. »Er det så Disneyland«, spurgte Rasmus forventningsfyldt, hvorefter vi måtte minde ham om, at han altså først skulle sove, inden han fik det at se.

Læsset med regntøj
Næste morgen drog vi så af sted læsset med regntøj (selv Paris kan vejrmæssigt være upålidelig i april), kamera og billetter (er inkluderet når man booker overnatning på et af Disneylands hoteller). Rasmus var faldet sent i søvn og vågnet tidligt – helt som »sommerfugle i maven«-reglementet foreskriver. Heldigvis havde vi taget en paraply klapvogn med hjemmefra, hvilket skulle vise sig at være godt givet ud senere på dagen.

Vel inde gennem sikkerhedstjek og billettjek begav vi os ned gennem »Main Street USA« som vel kan betegnes som Disneylands hovedgade. Her ligger den ene souvenir-butik efter den anden, og hvis Rasmus’ øjne ikke allerede var så store som møllehjul, så var de blevet det nu. Aftalen var dog klar: Rasmus måtte købe for et fast beløb i euro. Hvad og hvornår måtte han selv vælge, så han udskød beslutningen lidt endnu.

Klukkende latter
I stedet gik vi gennem prinsesseslottet og ind i Fantasyland. Her skulle vi både ud og flyve med Dumbo og bagefter to gange med Peter Pan. Begge dele fik Rasmus til at hvine af fryd og humøret til at stige hos hans forældre. For er der noget, vi forældre holder allermest af, er det jo netop at se vores små poder i godt humør og høre deres klukkende latter.

Big Thunder Mountain
Bagefter gik vi videre til Adventureland. Her holder piraterne til på Kaptajn Klos båd, og man kan både klatre på hængebroer og gennem klipper udformet som skelethoveder. Rasmus var desværre ikke høj nok til Indiana Jones forlystelsen, så vi gik hurtigt videre til den store ’Big Thunder Mountain’ rutschebane i Frontierland.

Den tog til gengæld kegler. Med rasende fart kørte vi med det løbske minetog gennem skarpe kurver og bratte op og nedkørsler – ikke en, heller ikke to eller tre, men hele fire gange – mens Rasmus med armene over hovedet og kinderne presset tilbage af vindmodstanden blot råbte: »Det er bedre end et videospil det her, mor«.

I et øjeblik syntes jeg, at hans øjne var blevet så store som runde tårn, men det sker jo kun i eventyrerne.

Havde det ikke været for Buzz Lightyear og Star Wars, havde vi aldrig fået hevet ham væk fra Big Thunder Mountain, men heldigvis lokkede Discoveryland med de to forlystelser, som bare måtte prøves.
Undervejs nåede vi lige at kaste noget frokost i ham og han valgte at bruge sine lommepenge på en Stitch-bamse og en pakke med figurer fra Løvernes Konge.

Og så kan det ellers være, at Rasmus gik omkuld i sin klapvogn på vej tilbage til hotellet. Uden at vi havde nået at give ham aftensmad sov han såmænd med et smil på læben i tolv timer, mens hans forældre kunne nyde stilheden og en omgang god mad.

Risler ned ade ryggen
Det kan god være, at vi er mange voksne, der forsøger at bilde os selv ind, at »det der Disney bare er noget kommercielt pjat«. Men når man går ned ad Main Street og ser op på et oplyst prinsesse slot, og der så pludselig flyder musikken fra vores allesammens klassiker – »Når du ser et stjerneskud« fra Disneys juleshow – ud af højtalerne. Så risler det hele vejen ned ad ryggen på selv den mest ihærdige Disney-modstander/voksne. Og børnene – ja de hviner stadig af fryd, eller er faldet i en dyb søvn i klapvognen.