Det hemmelige Istanbul

En moderne storby med skyskrabere og mondæne indkøbscentre og en gammel by med krogede basarer. Øst og vest mødes i en velshaket cocktail.

Det summer af liv i byens gader. Et gigantisk opbud af småsælgere, madboder, snackvogne, blomsterstande osv. kappes om storbyens kunder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Henrik Nybo

Den unge kvinde har travlt, mens hun haster ned ad indkøbsstrøget i Taksim-kvarteret. Hun bærer solbriller, det sidste skrig i tøj, og kvidrer i mobilen, mens hun kanter sig forbi et par ældre tilslørede kvinder, som tager sig god tid.

Klik i billedgalleriet herover for at se flere Istanbul-historier

Scenen er velkendt i Istanbul. Nyt og gammelt mødes, øst og vest, modernitet og traditionalisme. Alt sammen i en skøn forening, som gør byen til noget helt særligt.

De fleste, som besøger byen første gang, får straks udfordret deres forestillinger om denne store tyrkiske by.

Tit og ofte må man forsikre sig om, at man ikke befinder sig i en vesteuropæisk storby, men i en by, som deler det klassiske Europa og Asien, og hvis befolkning langt overvejende er muslimer.

Hvor moskeerne er ligeså hyppige, som kirkerne er det i vestlige byer.

Et af de steder i Istanbul, hvor forestillingerne hurtigst bliver brudt ned, er netop her i Taksim.

Ikke bare fordi bygningerne og forretningerne er moderne, men i endnu højere grad fordi persongalleriet her næsten lige så vel kunne være fra Paris, London – eller København for den sags skyld.      

Historie over et par årtusinder maser sig på overalt i Istanbul. Et skatkammer af kunst og arkitektur, tilsat livsglæde, ypperlig mad, massage. A Turkish delight...

Søg selv rejser til Istanbul på Rejseliv.dk - klik her

Læs også: Verdens 20 billigste hotelbyer