»Det er ikke en badeferie«

20-årige Jakob Funch valgte at bruge en måned af sit sabbatår efter gymnasiet på at kæmpe sig gennem junglen på Borneo på en adventurerejse sammen med 15 andre unge. Målet var at møde andre unge, men især at prøve noget, der var grænseoverskridende og ukendt.

Jakob og rejsekammeraten Christopher. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Vores lokale gruppeguide med det klingende navn »Kennedy« står foran os og underholder, som han altid gør. Jeg kan lige akkurat skimte hans Supermanbælte under regnslaget.

Kennedy skifter til en lidt mere alvorlig mine med sit guide-engelsk: »Husk nu, folkens. Vi er på en femstjernet adventurerejse. Det er ikke en badeferie.«

Kort efter begynder vi på vores »Jungle Trekking« i silende regn gennem den tætte, malaysiske jungle.

Lyden af regn, der hårdt og brutalt slår mod de mange planter og træer, giver genlyd. Jeg skal blot lytte efter et par sekunder for at få bekræftet, hvor levende junglen er.

Hver gang jeg trækker vejret, kan jeg mærke den fugtige duft af regn- og ferskvand i mine næsebor. Over mig triumferer tårnhøje træer. Jeg nyder det. Nyder følelsen af at være fanget, fri og lille på samme tid. Det var netop grunden til, at jeg valgte en adventurerejse.

Væk fra gymnasiets trygge rammer

November 2014. Jeg er i fuld gang med mit sabbatår. Den står på 37 timers arbejde om ugen, og jeg er helt bevidst om, hvad jeg sigter imod. Jeg vil rejse væk. Langt væk.

Og jeg bliver hurtigt enig med min gode ven, Christopher om, at vi skal afsted. Ingen af os har været i Asien. Og en rå adventurerejse er noget, vi begge sukker efter oven på tre dejlige, men hårde år i gymnasiet.

Vi beslutter os for at rejse med »Adventure Heart«. Et rejsebureau, der er specialiseret i at arrangere grupperejser for unge mellem 18 og 30 år med mulighed for frivilligt arbejde. Destinationen er den malaysiske del af øen, Borneo, Sabah.

At trekke i junglen, riverrafte, rivercruise og meget mere i selskab med 15 andre unge danskere er det perfekte match for Christopher og jeg.

En grænseoverskridende oplevelse

Jakob med sin oppakning - klar til »Jungle Trekking«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Efter flere timer i et godt gå-tempo nærmer vi os en mindre flod. Det er stoppet med at regne. I stedet for lyden af silende regn lyder det som, junglen suger regnvandet til sig. Hvert et træ, busk, bregne suger om kap.

Fugtigheden tager for alvor til, efter regnen er stoppet. Mit drivvåde tøj- og min taske bliver tungere og tungere. Jeg kæmper mig over floden. Strømmen er en hård modstander, og de spejlglatte sten er ved at narre flere af os.

Vi nærmer os noget højt græs, der har fået lov til at vokse ved siden af floden, hvor der er mest sol. Jeg er glad for, at Kennedy anbefalede lange bukser- og høje vandrestøvler inden, vi begav os ind i buskadset. Det er grænseoverskridende at gå igennem. På den fede måde.

Rejsen til det ukendte blev en succes

Efter fem timers benhård trekking befinder vi os nu det sted, vi skal overnatte. Den eneste forskel fra vores »campinglejr« til det mest utilgængelige sted i junglen er nogle få træer med passende afstand til, at vi kan sætte vores hængekøjer op.

Ved siden af er der et lille bålsted samt nogle sten at sidde på omkring det. Selv for den garvede adventureløve kan det være en udfordring at sove i en hængekøje midt i junglen.

Det er ingen undtagelse for os. Jeg er dog stolt over at kunne skrive det på CV’et.

Mest fordi, det ikke fås mere vildt og vovet. Og det var præcist, hvad jeg ledte efter. Sammen med en gruppe unge adventure-rejsende er jeg i stand til at fuldføre det grænseoverskridende, det uprøvede, det ukendte.